Hun er selv musiker.
Men Thulla Birgisdóttir Wamberg kan ikke fordrage al den musik, hun bliver tvunget til at høre på, når hun går i butikker og på restaurant. »Jeg skal nærmest have overskud for at gå ud og købe ind, for jeg bliver så påvirket af alle de støjkilder, der er i det offentlige rum«, siger hun og tilføjer: »Og hvis min harddisk er fyldt op i forvejen, er jeg nødt til at helt at undgå at gå i Tiger eller i Matas, som har fundet på, at der skal stå en ghettoblaster i et hjørne. Jeg er ikke interesseret i at blive proppet med The Voice, når jeg køber shampoo«, fortæller musiker og kunstner Thulla Birgisdóttir Wamberg. Lukket land Hun er 49 år og bor på Vesterbro sammen med sin 15-årige søn. Hjemme hos dem er der oftest stille. Undtagen når de begge har lyst til at høre musik. Selvvalgt musik, vel at mærke. For det er præcis forskellen på, om lyd kommer i kategorien ’støj’ eller ’nydelse’. »Vi bliver bombarderet med uønsket lyd alle vegne, og mange tænker ikke over det. Men hvis vi blev tvunget til at spise en rød pølse, hver gang vi handler i Matas, ville der nok lyde et ramaskrig. Jeg er ret overbevist om, at lyd påvirker os lige så meget som kost«, siger Thulla Birgisdóttir Wamberg. LÆS OGSÅSsssssh! 'Stilhedsforening' vil rydde op i larmen i det offentlige rum En række butikker er helt lukket land for hende. »Tøjbutikker som New Yorker, Deres og Abercrombie & Fitch kommer jeg ikke i. Heller ikke Joe and the Juice. Er du vanvittig! Jeg synes også, at folks ublu mobilsnak i toget er en pest«. Den stilhedselskende kvinde har sågar skiftet bank på grund af larm. »Min gamle bank, Jyske Bank, var også begyndt at spille musik, så jeg skiftede bank«. Hvordan vil du beskrive dit forhold til stilhed? »Jeg er musiker og har været meget i musikkens verden, så det kan forekomme som et paradoks, at jeg elsker stilhed. Men i musik er pauserne meget vigtige. Man kan heller ikke spise hele tiden. Man er nødt til at have pauser«. Hvorfor? »For ellers bliver man overfyldt. Jeg synes, at vi bliver overfyldt hele tiden i vores samfund. Det hele skal være stort og massivt. I tv og radio, for eksempel, skal alt være kæmpestore, bragende show. Det skal være større, vildere og voldsommere hele tiden. Jeg synes, det er belastende«. Hvad sker der, når du får for meget? »Jeg bliver fysisk dårlig. Jeg får hjertebanken, bliver nervøs, nærmest depressiv og kan ikke overskue noget. Det hele sitrer inde i mig, og jeg er ved at eksplodere. For mig er fordybelse og stilhed totalt forbundet, men ro og fordybelse er en mangelvare i tiden, og vi er en del, der lider under det«. Når Thulla Birgisdóttir Wamberg skal finde ro, trækker hun stikket ud. Bogstaveligt talt. Mobilen bliver slukket, og mail bliver ikke tjekket eller besvaret. »Mail larmer ikke, men for mig er de en art støj«, siger hun. Det bedste middel er dog at søge ud i naturen. »Jeg har brug for at være i naturen, og det behov bliver større og større. Jeg går tur hver dag i Frederiksberg Have og Søndermarken. Det tilfredsstiller ikke mit behov for stilhed 100 procent, men det opfylder lige akkurat mit daglige behov«. Den fuldendte stilhed finder hun ved at krybe i skjul i et sommerhus, rejse til Goa eller ved at tage et arbejdsophold i et refugium. Her finder hun 100 procent stilhed. Thulla Birgisdóttir Wamberg har lige været 10 dage på Ørslev Kloster for at skrive på en roman.
