Når du skal købe en vare eller en ydelse, kan du vælge ud fra oplysninger om kvalitet og service. Men når du skal vælge læge, må du nøjes med basisinformationer om lægens køn, alder og adresse.
I en undersøgelse, som Forbrugerstyrelsen offentliggør lørdag, kræver et stort flertal af danskerne mere information om landets praktiserende læger. Særligt efterspurgt er viden om ventetider, konsultationers længde samt omfanget af lægernes bijobberi og efteruddannelse.
»Patienterne er dårligt stillet, fordi de ikke kan få indblik i lægernes kvalitet og efteruddannelsesniveau. Det offentlige stiller stigende krav til fødevarers og hospitalers kvalitet og dokumentation. Men der er stort set ingen krav om kvalitetsdata til almene lægepraksisser«, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter, der er landets største patientorganisation med 800.000 medlemmer.
Kronikere er kastebold
Organisationen repræsenterer især patienter med kroniske sygdomme; gruppen er i hastig vækst og tæller nu 1,7 millioner borgere. Danske Patienter oplever tit, at kronikerne bliver kastet rundt i sundhedsvæsnet, fordi den praktiserende læge ikke var fagligt opdateret. Derfor vil organisationen have oplysninger om lægens efteruddannelse og særlige kompetencer frem i lyset.
LÆS OGSÅ Depressive danskere får piller i stedet for terapi
»Hvis jeg havde en specifik sygdom, ville jeg vælge en læge, der havde en særlig interesse i den sygdom. En øget synlighed vil være med til at øge kvaliteten og give patienten mulighed for at vælge den rette læge«, siger Morten Freil. Forbrugerstyrelsens nye undersøgelse viser, at 6 ud af 10 danskere har haft den samme læge i mere end 10 år. Men samtidig viser tallene, at 67 procent ønsker at få indblik i lægens efteruddannelse, og 83 procent vil have oplyst ventetiden mellem tidsbestilling og konsultationen. Høj tillid, men.. »Tilliden til de praktiserende læger er høj, men deres gennemsigtighed er lav. Og det er jo paradoksalt, for hvad er tilliden baseret på, når der ikke er den store åbenhed?«, spørger Monica Andersen, specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen . Danske Regioner, lægernes arbejdsgiver, kræver også et større indblik i praksisserne. I de nu strandede forhandlinger om en ny overenskomst har regionerne stillet krav om, at lægerne fremover lægger kvalitetsdata frem om efteruddannelse, vente- og konsultationstider: Læger: I bliver ikke klogere Praktiserende Lægers Organisation (PLO) erklærer sig villig til at lytte til borgerne og regionerne. Men formand Henrik Dibbern mener ikke, at nogen vil blive klogere af de efterspurgte oplysninger. Eksempelvis giver det ingen mening at lægge konsultationstider frem, siger han, for den afsatte tid afhænger af patientens behov. »Det, der afgør valget af en læge, handler i sidste ende om andet end sådanne data. Det handler om geografi, præferencer i forhold til køn og alder, og om de positive eller negative ting, man hører om lægen fra andre«, siger Henrik Dibbern. Han afviser også at fremlægge data om efteruddannelse – med mindre, det bliver et krav til alle sundhedspersoner. I Danske Regioner er formanden for sundhedsudvalget skuffet over lægernes lukkethed: »Vi vil ikke skubbe lægerne væk fra os, men vi vil have mere synlighed og åbenhed. Det virker som om, de har noget at skjule, men med en stor borgerloyalitet er der jo ingen grund til det. De bør lægge tingene frem for derved at undgå en masse myter«, siger Ulla Astman (S), formand for regionernes sundhedsudvalg.
