Var opløbet om at være verdens bedste cykelby et 100 meter-løb, ville København være sprinteren, der kastede sig frem for at komme over mållinjen før den nærmeste rival.
Nu er den danske hovedstad – igen – udråbt til at være den by, der står på vinderpodiet, når det gælder om at fremme og nære den moderne cykeltrafik. Men det er en position, byen er meget tæt på at miste.
Det fremgår af den seneste liste over cykeltrafikvenlige storbyer, som byplanlægningsvirksomheden Copenhagenize netop har udsendt. Her har den danske hovedstad altid rangeret højt i evig konkurrence med Amsterdam. Men andre byer opper sig og København stagnerer, advares der i opgørelsen.
»Selv om København beholder førstepladsen, så sker det kun med en supertynd margin«, konstaterer Copenhagenize i begrundelsen.
Cykelinvesteringer nedprioriteres
Direktør Morten Kabell, der tidligere har været teknik- og miljøborgmester i København, dengang valgt for Enhedslisten, ser en by, der taber fremdrift i indsatsen for at sikre cykeltrafikken.
»Når man ser anlægsbudgetter og de projekter, der bliver udskudt, og ser den mængde københavnere, der cykler i byen, så er København i problemer. Der er for meget trængsel«, siger han.
I opgørelsen kritiseres København for i dag at prioritere forbedringer for cykelisternes forhold lavere end at skaffe parkeringspladser til bilerne. Der mangler politisk lederskab for at få fremmet den miljøvenlige og bæredygtige transport, konkluderes det.
»Når man laver tre store bilparkeringsanlæg i København, men ikke bruger penge på cykelparkering, bliver det et problem. 49 procent af al pendling i København foregår på cykel. Det afspejles ikke i fordelingen af investeringer og pladsen på vejene«, uddyber Morten Kabell.
Byers cykelvenlighed målt og vejet
Copenhagenize-indekset bygger på data fra over 600 byer verden over. De rangordnes på baggrund af en lang række oplysninger om trafik og infrastruktur.
Det giver selvsagt flere point at have et veludbygget net af beskyttede og separate cykelstier og -ruter og at sikre, at cykeltrafikken prioriteres i smågader uden cykelstier.
Der ses på parkeringsmuligheder, skiltning, prioritering af trafikformerne og sikkerhedsforanstaltninger så som fartdæmpning og indførsel af lave hastighedsgrænser.
Det tæller også, hvis det er lykkedes at sørge for en høj andel af cyklende i trafikken, og hvis der politisk bredt og vedholdende i byplanlægningen og i trafikbeslutninger arbejdes for at sikre, at cyklisterne tilgodeses.
København aflyser cykelforbedringer på tættrafikeret gadeTilsammen giver det København topkarakterer.
»Det er svært slå en by, som bygger cykelbroer ved siden af cykelbroer. Det bliver bemærket«, siger Morten Kabell med henvisning til de cykelbroer, der er bygget eller på vej over havneløbet i København.
Imidlertid peges der i opgørelsen på anlægsloftets negative effekt på investeringerne i den miljøvenlige cykeltrafik. Folketinget har lagt loft over kommunernes udgifter, hvilket betyder, at vigtige cykeltrafikinvesteringer må nedprioriteres.
Tæt opløb
Rivalerne til titlen som Verdens Bedste Cykelby står ikke på samme måde stille i deres indsats for at forbedre bytrafikken og livet mellem husene. Amsterdam, listens nummer to, har bebudet, at der vil blive nedlagt over 11.000 parkeringspladser for at skaffe plads til cykler i byen. Eksisterende cykelstier udvides markant i bredden, der bygges supercykelstier og planlægges cykelbroer over havnen.
Tysklands hovedstad vil have flere cyklister: Berlin får dansk hjælp til nye supercykelstierListens nummer tre, hollandske Utrecht, satser solidt på at fremme cykeltrafikken ved at prioritere den højere end bilernes adgang til byen og er for eksempel ved at bygge verdens største cykelparkeringsområde ved byens hovedbanegård. Den får plads til 22.000 cykler med yderligere 11.000 pladser på vej i nabolaget.
Flere byer øger cykelindsatserne
At der sker noget globalt set illustreres af indsatsen i Bogota i Colombia. Byen bygger cykelstier i stort antal og har et erklæret mål om, at der skal være en cykelsti inden for 500 meter fra hvert hjem i byen. På to år er cyklernes andel af trafikken øget fra 6 til 9 procent, tæt på målet om 10 procent og dermed én million cykelture om dagen.
En anden by med fremdrift, når det gælder cyklismen, er Oslo. Bilers adgang til bymidten forbydes, parkeringspladser er fjernet og der kommer flere og flere cykelstier.
At det sker i en by som Oslo med et kuperet terræn og til tider kolde og snefyldte vintre viser, at det kan lade sig gøre at fremme cykeltrafikken i byer hvor det ikke var ventet.
»’Vi kan ikke cykle der’-argumentet ryger, når man ser Oslos udvikling«, siger Morten Kabell.
Gode eksempler
Copenhagenizes liste over klodens førende cykelbyer indeholder en række eksempler på fremskridt, der bygger på cykelbrug. Som i storbyen Lagos i Nigeria, der ikke ligefrem har nogen velfungerende renovationshåndtering.
Det har fået et lokalt firma til at sende en flåde af ladcykler ud for at samle sorteret affald, som kan genbruges. Det giver jobs til cykelbudene, indtægter til de deltagende husstande og sikrer en ordentlig håndtering af blandt andet plastikflasker og metalaffald.
Borgmester: Folketingets bilbegejstring kan koste København pladsen som verdens førende cykelbyI Indien har Ahmedabad – i øvrigt inspireret af Bogota – indført bilfrie søndage, hvor gaderne er til fest og farver frem for biltrafik. Det har bredt sig til over 70 byer og ført til, at der begynder at blive bygget cykelinfrastruktur.
Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad, har ikke haft nogen cykelsti før nu. En gruppe lokale beboer gik sammen om at lave et kort over veje og gader, som kunne benyttes af cyklister. Det fik bystyret til at hyre ham til at lave cykelruter og til at få lavet den første cykelsti i storbyen.
fortsæt med at læse
