Det ligner en ubetinget succes målt på antallet af stillinger. Frem til sommeren 2013 skulle private og offentlige arbejdsgivere tilsammen finde og udbyde 12.500 særlige akutjob rettet mod de mange langtidsledige, der er tæt på at falde ud af dagpengesystemet. Allerede i februar var det samlede antal akutjob nået op over 15.000. Og det vokser hele tiden.
LÆS OGSÅ Til sommer mister tusindvis af ledige dagpengene
Men både ordningen og statistikken bliver nu skudt ned af fagforbund og eksperter. For alle typer af job bliver gjort til akutjob, uanset om de matcher de langtidsledige eller ej.
»Fis i en hornlygte«
Stillinger som læger, presserådgivere og salgschefer bliver slået op, selv om de færreste langtidsledige nogensinde vil komme i betragtning. Selv jobbet som specialist i it-sikkerhed og cyberkriminalitet i Forsvarets Efterretningstjeneste bliver slået op som et akutjob.
Cyberkriger i Danmark - nu også som akutjob Men nu kan det være nok, siger formanden for 450.000 offentligt og privatansatte lønmodtagere i FTF, Bente Sorgenfrey: »Det er ren hat og briller at slå den slags stillinger op som akutjob. Det er en hån mod de langtidsledige, der står til at miste hele forsørgelsesgrundlaget. Sandheden er, at ordningen ikke har hjulpet ret mange af de danskere, der har et akut behov for et job. Det er nærmest en fis i en hornlygte«. Ingen samlede data Bente Sorgenfrey, der blandt andre repræsenterer lærere, sygeplejersker og politifolk, kalder det tankevækkende, at der endnu ikke er frigivet nogle præcise og samlede data på akutjobordningens effekt – heller ikke en opgørelse over, hvor mange ledige der rent faktisk har fået et akutjob.
