Over Danpos slagtehaller ved Aars i Nordjylland cirkler en sulten skare af fugle i 50 meters højde.
Her dufter muligvis godt for en måge, men der er ikke meget at komme efter. For fjerkræfabrikken, som hvert døgn slagter 200.000 kyllinger, lader så lidt gå til spilde som overhovedet muligt. Og det er lidt.
SE OGSÅ
For siden 2010 har Danpo under den nordiske koncern Lantmännen haft nøje fokus på at blive mere effektiv, og det er lykkedes i en grad, så virksomheden i år modtog Dansk Industris pris som mest produktive virksomhed.
Den japanske stil
En rundtur ved samlebåndene illustrerer hvorfor.
Hvert skridt i kyllingens vandring fra kassen med de 44 andre pippende kræ til en plastikbakke med folie og Fakta-mærkat er optimeret, så der bliver brugt mindst mulig tid og ressourcer, samtidig med at kvaliteten af arbejdet holdes så høj som muligt.
Det er kernen i den japanske teori lean, som går ud på at slanke samtlige processer, og som Danpo har taget til sig.
Det begynder i den højloftede lagerhal, hvortil kyllingerne ankommer efter et 35 dage langt liv hos en jysk landmand. Før var der 22 i hver kasse, men i de nye, større kasser kan der være 45, så man skal skifte kasse færre gange og dermed sparer tid.
Et transportbånd sender dem ind til et dusin mænd, som står klar til at hænge dem op. Med kvikke bevægelser griber de ned i kassen, tager fat om kyllingens ben, vender den med bunden opad og spænder fødderne fast i en bøjle.
Tidligere skræppede og baskede dyrene så godt, de kunne, når de hang der vinge ved vinge, men nu hænger de bare stille og kigger ud i det mørke lokale.
Ringe i vandet
»Vi opdagede, at mørket fik dem til at falde til ro«, forklarer Anja Winther Sørensen, som er projektchef på fabrikken.
Ud over at slukke lyset har ledelsen investeret i et nyt anlæg til ophængning af kyllingerne. Det er skræddersyet til medarbejderne, som har stået og arbejdet ved en attrap, mens sælgeren af anlægget tog mål og noter.
LÆS OGSÅ
Det resulterede blandt andet i et højere bord og mere albuerum til hver enkelt, så de kan få armene ordentligt ud til siden, når de skal have fat om hønsefødderne.
Transportbåndet er også blevet sat til at køre den modsatte vej rundt, så han, der skal fylde op med kyllinger på de bøjler, de andre kom til at springe over, ikke står ved den tomme kasse kyllinger, men ved den nye fulde.
»Vi er det allerførste led i kæden. Hvis vi er effektive, smitter det af på de næste led og omvendt. For hver bøjle, der kører ud af rummet uden en kylling på, koster det fire kroner«, fortæller leder af slagteriafdelingen, Erik Jacobsen.
Skoldet og skrællet
Efter slagtning ryger dyrene gennem nogle enorme forvandlingsmaskiner, som får dem til at ligne noget, der kunne gøre sig på et almindeligt køkkenbord. De bliver skoldet, får skrællet fjerene af, hugget hoveder af, derefter fødder, og alt ryger ud i hver deres beholder og brugt til noget.
Fjer og hoveder bliver til minkfoder, og fødderne bliver sendt til Asien, hvor de kødløse tæer er en delikatesse.
Inde på Niels Ole Pilgaards afdeling er dagholdet mødt. Vagten begynder med det ugentlige tavlemøde, hvor Niels Ole ridser op, hvordan afdelingen klarer sig.
» På gulvspild holder vi os langt under målsætningen, så det er super godt. Det er lige et par millioner, der ryger ind på kontoen der«, siger Niels Ole med høj stemmeføring for at overdøve støjen fra den susende, bankende fabrikshal.
For tre år siden lå mængden af spildt kød omkring 650 kilo om ugen i afdelingen, for når en medarbejder taber et stykke kød på gulvet, bliver det smidt ud. Nu ligger tallet tit nede på 50 kilo.
LÆS OGSÅ
Ved at indføre tekniske hjælpemidler som sensorer på lys og gøre folk mere opmærksom på spild, er også elforbruget sat ned med 12 procent og vandforbruget med hele 33 procent per kylling.
»På kvalitet går det også godt, og truckskader er nede på 10.000 kroner for hele sidste år i vores afdeling. Det er Anne og Ejvinds fortjeneste. Jeg er rigtig stolt af jer«, siger chefen, og kollegerne klapper grinende i Anne og Ejvinds retning.
Alting har en plads
Inde i hallen er alle nu i fuld gang. Én står ved en stor rist og skyller hundredvis af hjerter, nogle sidder på række og renser fileter, mens andre fordeler kyllingelår på det rullende bånd. To mænd sorterer små mørkebrune kyllingelevere i to forskellige beholdere:
De rene levere sælges til menneskeføde, mens dem med fedt og galderester på bruges til dyrefoder. En computer skanner hver eneste hele kylling og giver besked, hvis den ser uperfekt ud, for eksempel med en knækket vinge.
Alle steder i virksomheden er det klart markeret, hvad der skal være hvor. A-fødder og B-fødder, A-vinger og B-vinger, rød skovl til affald, blå skovl til kød, gummihandsker størrelse 7, gummihandsker størrelse 7½ og så videre.
Det hele bidrager til at få medarbejderne til at producere så stor en mængde salgbare produkter som muligt på den tid, de er her. Selv på værkstedet, som reparerer alt materiel, hænger tingene nu på bestemte pladser med nøje angivelser som ’rørtang 144’, ’store toppe’ og ’skraldenøgle stor’. Her er pinligt rent.
»Før lå alt og flød, og folk havde deres cykler og jeg ved ikke hvad stående her. Men det koster altså tusind kroner i minuttet, hvis en maskine derovre i hallen ikke virker, så vi skal jo ikke bruge tid på at styrte rundt efter vores dimser og værktøj«, forklarer leder Ulrik Nielsen.
Selv om effektivitet er et ord, der kan lyde lidt som »mere pres og travlhed«, har tillidsrepræsentant Dorte Præsius intet ondt at sige om arbejdsgiverens nye måde at udnytte de ansattes kræfter på.
»Vi har kun oplevet det positivt. Før var det bare kæft, trit og retning. Nu lytter de faktisk til os«, siger hun.
Bedre vilkår
Med leanmodellen er Danpo nemlig også begyndt at inddrage medarbejderne. På hver afdeling hænger en plastiklomme til forbedringsforslag.
I dag har Inge lagt besked om, at der tit ligger værktøj og flyder i hallen, suppleret med en sur smiley. Hun foreslår, at man sætter en seddel op, hvis man er i gang med noget teknisk arbejde, så folk ved, at værktøjet er i brug, og hvornår det bliver fjernet. En statistik fortæller, at 197 af foreløbig 204 medarbejderforslag er blevet gennemført i denne afdeling.
Alt ved transportbåndene foregår vældig rutineret, men mange hænder har også arbejdet her i den fem grader kolde hal med konstant dunkende og skærende maskinstøj og intet dagslys gennem 25 år. Det gælder blandt andre Birgitte Jensens.
LÆS OGSÅ Billige udenlandske kyllinger koster Danpo dyrt
Hun er arbejdsmiljørepræsentant og glad for den nye måde at gøre tingene på, for ledelsens fokus på effektivitet betyder ikke, at hun føler sig mere presset. Hun udnytter bare sin tid bedre.
»Vi har for eksempel fået flyttet skabet med handsker, så det ikke står lige der, hvor man hele tiden går forbi. Der var altid sådan en flaskehals før. Og stop- og startknappen, der tidligere sad helt nede i den anden ende af båndet, har vi fået herop, så den er lige ved hånden« forklarer hun om knappen, de bruger, når de har brug for at få tilført ekstra kyllinger, hvis bøjlerne er tomme.
Og så vender hun med hastige skridt tilbage for at sortere inderfileter.
fortsæt med at læse
