Den amerikanske centralbank sætter renten op med 0,75 procentpoint for at bekæmpe den stigende inflation. Det er den største rentestigning siden 1994.
Centralbanken, der i daglig tale kendes som Fed, siger, at den forbliver ’stærkt forpligtet til at få inflationen tilbage på målet på to procent’.
Inflationen i USA i maj er på årsbasis opgjort til 8,6 procent.
Fed’s rentekomité ser nu for sig, at renten ved udgangen af året havner på 3,4 procent fra de 1,9 procent, som prognosen lød på i marts, skriver AFP.
»Det er en meget god illustration af, at det er ganske ekstraordinære tider, vi befinder os i«, siger chefanalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøi.
»Den amerikanske centralbank har da også erkendt, at man set i bakspejlet er kommet for sent i gang med at stramme pengepolitikken, og derfor er der brug for at træde hårdere på bremsen, end man almindeligvis ville gøre«, siger han i en skriftlig kommentar.
Frederik Engholm fra Nykredit siger, at den store rentestigning var ventet på finans- og børsmarkederne, og han konstaterer, at ’det er ganske sandsynligt, at den bliver efterfulgt af en tilsvarende en af slagsen til juli’.
Det synes formanden for Fed, Jerome Powell da også at være godt i gang med at fortælle efter onsdagens renteforhøjelse.
»Det er klart, at dagens 75 basispoints stigning er en usædvanlig stor en, og en 50 basispoints eller 75 basispoints stigning synes mest sandsynlig på vores næste møde (i juli red.)«, siger han ifølge AFP.
Inflationen er det store monster, der har gjort sin entre i år. Coronapandemien og en ekstraordinær efterspørgsel samt krigen i Ukraine har været med til at presse priserne i vejret med stor fart.
Spørgsmålet er, hvordan Fed’s reaktion det påvirke Europa og Danmark. En afsmitning vil komme. Det siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.
»Danske boligejere har god grund til at kaste lidt opmærksomhed på renteforhøjelserne i USA. De højere amerikanske renter smitter af på de danske, og det har boligejerne allerede mærket i mærkbar grad«, siger han.
»Renten på et fastforrentet lån er steget betragteligt og lyder i dag på tæt på 5 procent. Ved årsskiftet var det 2 procent og yderligere et år tilbage helt nede i 0,5 procent«.
»Det er en massiv rentestigning, som giver modvind til boligmarkedet. På positivsiden stiller det dog visse eksisterende boligejere med fastforrentede lån i en position, hvor de kan skære af restgælden«, mener han.
ritzau
fortsæt med at læse
