De danske realkreditinstitutters indtægter fra gebyrer vokser stadig, og imens lever branchen nu op til alle EU's kapitalkrav.
Det viser en gennemgang af institutternes økonomiske fremgang i 2014, som Finanstilsynet har foretaget.
Her fremgår det, at udbyderne af realkredit i 2014 øgede deres samlede resultat fra 8,2 milliarder kroner før skat i 2013 til 9,5 milliarder kroner i 2014. Hovedparten af den forbedring stammer fra øgede nettorenteindtægter, som voksede fra 21 milliader kroner i 2013 til 22,3 milliarder kroner i 2014.
Og den altovervejende del af de indtægter stammer fra netop stigningerne i gebyrerne, de såkaldte bidragssatser, viser Finanstilsynets opgørelse.
Enmandshær fra Brøndby Strand går i kødet på realkreditten»Indtjeningsmæssigt tjener vi flere penge qua de bidragsforhøjelser, men det er der også behov for, hvis vi skal fremtidssikre realkreditsystemet. Det er nødvendigt, hvis vi på længere sigt skal tilbyde billige lån til boligejerne og erhvervskunderne, at vi kan præstere en forrentning af den kapital, der er investeret. Dem, der stiller kapital til rådighed for os, ser jo på, hvor de får mest for deres penge«, siger Karsten Beltoft, direktør i institutternes brancheforening, Realkreditforeningen.
Gebyrerne blev efter finanskrisen sat op for at overholde EU's skærpede kapitalkrav til låneudbydere. EU-kravene er fuldt indfaset i 2019, men allerede i dag lever samtlige danske realkreditudbydere op til de endelige krav, fremgår det af Finanstilsynets rapport.
»Samlet set har realkreditinstitutterne en kapitaloverdækning i forhold til det nuværende kapitalkrav. Alle institutter kan med deres kapitalgrundlag ultimo 2014 også overholde de fuldt indfasede kapitalkrav«, konkluderer tilsynet.
Finansrådgiver: Tilrettelagt for bankerne
Hos Realkredit Danmark er administrerende direktør Carsten Nøddebo Rasmussen glad for, at branchen som helhed er i mål.
»Men der er, som rapporten også siger, et gældsbufferkrav på 2 procent af vores udlån, som vi ikke kender prisen på endnu. Og så er der stadig kravene fra ratingbureauerne«, siger han om den ekstra sikkerhed for kundernes pantebreve, som ratingbureauerne kræver.
»Opfylder vi dem, så sikrer vi fortsat danskerne Europas billigste boligfinansiering, fordi vores obligationer af tripple a-ratede«, siger han.
Men den ekstra polstring skyldes også, at de bankejede udbydere, sender penge i moderselskabets retning ud over prisen på den kapital, banken har stillet til rådighed, mener finansrådgiver Kim Vallentin, medejer og stifter af Finanshuset i Fredensborg.
Sass truer med kredit-indgreb til fordel for boligejere»Det fortæller mig, at de har været ivrige efter at opfylde de her krav, så de kan lægge resten på kistebunden og i mange tilfælde lave en gebyrstruktur, så bankerne tjener pengene. Det er det, der sker i øjeblikket. De må ikke direkte overføre pengene fra realkreditforretningen til bankforretningen, men banken må godt sælge ydelser den anden vej. Derfor går hele produktudviklingen i store dele af realkreditbranchen på, at bankerne skal være med til at tjene penge på det, der sælges i realkreditselskaberne. Det kan være garantier, kursskæringer og alle mulige handler på funding-siden«, siger Kim Vallentin.
Hos Realkredit Danmark nikker den administrererende direktør bekræftende til, at moderkoncernen Danske Bank står får en række ydelser i forbindelse med sagsbehandlingen.
»Men det er vigtigt at slå fast, at det her er et lovkrav, at alle betalinger mellem realkreditinstitutterne og bankerne sker på almindelige markedsvilkår, hvilket Finanstilsynet løbende kigger på«, siger Carsten Nøddebo Rasmussen.
De bankejede polstrer sig mest
Finanstilsynets opgørelse viser, at det er de bankejede realkreditinstitutter, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRF-kredit, der suverænt har polstret sig mest.
De lå i gennemsnit på en kapitalprocent på omkring 29 ved udgangen af 2014, hvor de fuldt indfasede krav til institutterne kræver cirka 19 procent i 2019. Imens ligger de øvrige institutter, som ikke har banker som ejere, lige over EU-kravene.
»De er jo knap så ivrige efter at gøre det, for de har ikke rigtig nogen grund til at gøre det på samme måde, som de bankejede har det«, siger Kim Vallentin.
Karsten Beltoft ser dog intet odiøst i, realkreditselskaberne polstrer sig ud over EU-kravene:
Gebyr, gebyr, afgift, gebyr, tillæg: Boligejere betaler mere end 60 forskellige af slagsen»Man er jo nødt til at have en buffer og kan ikke køre lige på kanten af de lovgivningsmæssige krav. Man må have en overdækning, så man kan tage de udsving, der måtte komme«.
Men de store institutter har vel en ganske betydelig overdækning i dag ifølge Finanstilsynet?
»Så vidt jeg forstår, viser rapporten, at der er ganske betydelige forskelle på, hvor stor overdækningen er«.
Her viser den vel, at de institutter, der har en bank som moderkoncern, har en ganske betydelig overdækning, mens de øvrige har en langt mindre?
»Men der må hvert enkelt institut afgøre, hvor stor overdækning de har behov for. Det er ikke min opgave at sige, hvornår det enkelte institut har en tilstrækkelig overdækning. Det må de selv afgøre i forhold til deres forrentning«, siger Karsten Beltoft.
Realkredit Danmarks administrerende direktør vil ikke kommentere på, »hvad andre har gjort og ikke gjort«, siger han:
»Men vi har selvfølgelig arbejdet på at polstre os dels med egenkapital fra vores overskud, men også ved at hjemtage betydelige mængder seniorgæld på 27 milliarder kroner, som vi har brugt til opfylde kravene fra ratingbureauerne«, siger Carsten Nøddebo Rasmussen.
fortsæt med at læse
