Han er svensker og projektleder for de nordiske skattemyndigheders Arbejdsgruppe mod International Skatteunddragelse (NAIS).
Han har arbejdet i Frankrig de seneste 18 år for Nordisk Ministerråd.
Og så har han fulgt nøje med i de franske skattemyndigheders arbejde med verdens største banklækage siden 2009.
Skat ignorerede rige danskeres gemte milliarder i Schweiz i fire årMen når Torsten Fensby fra tætteste hold nu har kunnet konstatere, at de franske skattemyndigheder i seks år har ligget inde med lækkede oplysninger om tusindvis af potentielt skatteunddragende kunder hos HSBC i Schweiz, så kan det undre, at han ikke har tippet svenske Skatteverket om det.
Eller Skat i Danmark, Skatteetaten i Norge eller Vero i Finland, som kunne have anmodet om at få oplysninger om skatteborgernes gemte milliarder i Schweiz.
Men Torsten Fensby mener ikke, at det er ham som koordinator eller de nordiske myndigheder, der har sovet i timen.
»Jeg har arbejdet meget interesseret med sagen og kan alle små detaljer. Men jeg har ikke selv reageret, fordi der ikke blev sendt informationer til de nordiske lande gennem en ’spontan udveksling af oplysninger’. Min tanke var, at der i banklækagen kun var informationer om nogle andre lande«, forklarer svenskeren.
Forskel på lande
Torsten Fensby er i dag ansat ved Skatteverket i Stockholm, men han er stadig projektleder og ansvarlig for Nordisk Arbejdsgruppe mod International Skatteunddragelse, der siden 2006 har koordineret de nordiske skattemyndigheders bekæmpelse af skattely.
Politiken afslørede mandag, at danske Skat i over fire år har undladt at anmode Frankrig om HSBC-listen, der rummer hundredvis af danske kunder med et indestående på 4,8 milliarder kroner i 2006/2007.
På HSBC-listen, som Politiken har adgang til, optræder også norske og svenske kunder med indeståender i Schweiz på henholdsvis 3 og 7,2 milliarder kroner.
Men heller ikke vore nabolandes myndigheder har bedt om at få listen fra Frankrig. Alt imens har mindst 11 andre lande siden begyndelsen af 2010 fået listen, så de kunne efterforske skatteflugten til Schweiz.
HSBC beklager udadtil, men advarer og rådgiver kunder indadtil»Når man i Frankrig har oplysninger, som berører Sverige, Norge, Finland eller Danmark, ville det have været naturligt at udveksle informationerne spontant. Men det gjorde man ikke i Frankrig. Man udvalgte bare nogle store lande, som man sendte data til, og så har man ladet resten af listen ligge«, siger Torsten Fensby.
Så set fra din stol er det Frankrigs skyld?
»Ja, sådan ser jeg det faktisk. Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at man ikke spurgte efter informationerne. Man har jo antaget, at man ikke var berørt af oplysningerne, eftersom man ikke fik noget, så jeg synes ikke, man skal gøre så stor en sag ud af det. Det her er en form for informationsudveksling, hvor vi skal kunne antage, at Frankrig ville sende det spontant til os«.
Politiken har bedt det franske skattevæsen, DFIP, om en kommentar til kritikken, men myndighederne har ikke besvaret Politikens spørgsmål.
Professor: Fransk fejl
En konvention fra OECD og Europarådet siger, at en stat har pligt til spontant at udveksle oplysninger, hvis »staten har grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i den anden kontraherende stat«.
På den baggrund vurderer professor i skatteret Jan Pedersen, at Frankrig, snarere end de danske og øvrige nordiske skattemyndigheder, kan bebrejdes for den manglende efterforskning af HSBC-listen.
»Frankrig har ikke opfyldt sin forpligtelse. Hvis materialet gav Frankrig en mistanke om, at der var risiko for unddragelse blandt danske skatteydere, så burde man have meddelt de oplysninger til Danmark«, mener Jan Pedersen fra Aarhus Universitet.
Skat-direktør vil vide, om embedsmænd misbrugte tavshedspligtenSkatteminister Benny Engelbrecht (S) kaldte det mandag en uforklarlig fejl, at Skat ikke havde bedt om at få listen udleveret fra Frankrig; en potentielt dyr fejl, fordi en efterforskning nu vil blive ramt af lovens forældelsesregler.
Samtidig igangsatte Skats direktion en intern undersøgelse for at afklare, hvorfor Skat ikke reagerede, da andre lande begyndte at få udleveret lækagen fra 2010. Politiken har søgt en opfølgende kommentar, men Skat »vil først kommentere yderligere på sagen, når den undersøgelse er afsluttet«.
OECD: Vil ikke deltage i abekast
I OECD, som de internationale udvekslingsregler hører under, siger skattechefen, at ansvaret for den manglende efterforskning af de nordiske milliarder i Schweiz nok skal findes i begge lejre.
»Måske kunne Frankrig have udvekslet data, og måske kunne Danmark have været mere proaktiv og spurgt efter listen. Jeg vil ikke deltage i abekastningen, for de data, som Frankrig havde, var formentlig ikke af en kvalitet, hvor det var nemt at identificere nationaliteten af personerne på listen«, siger Pascal Saint-Amans.
OECD-chefen forklarer, at et land alene er forpligtet til spontant at udveksle oplysningerne, når relevansen for et andet land står lysende klart.
»Man har ikke pligt til at lave ekstra arbejde for at samle data for andre lande«.
Partier kræver svar: Var det Troels Lunds beslutning at ignorere kæmpelæk?Europæiske medier har skrevet indgående om banklækagen i 2009 og 2010. Tysklands kansler Angela Merkel erklærede sig allerede i februar 2010 klar til endda at betale for HSBC-oplysningerne. Trods opmærksomheden om sagen reagerede hverken Torsten Fensby eller de nordiske skattemyndigheder.
Og sagen er da »meget meget uheldig«, medgiver han i dag.
»Og tro mig – nu har vi også lært af vores fejl; i fremtiden kommer vi ikke til at stole på, at andre lande følger deres pligt til af egen drift at sende den type oplysninger. I hvert fald ikke i forhold til Frankrig. Og det på trods af, at hvis Danmark, Norge eller Sverige havde fået sådanne oplysninger, havde vi naturligvis sendt dem til Frankrig og alle øvrige berørte lande«.
Alle de nordiske lande anmoder nu Frankrig om at udlevere HSBC-listen.
fortsæt med at læse
