Det ligner og lyder som en fjern fortid. Maskinernes rytmiske larm overdøves af og til af voldsomme brøl, når dampen slipper ud. Svedige mandekroppe tager sig af det grove og tunge. Fikse kvindefingre tager sig af pillearbejdet i endeløse rækker af samlebånd. Resultatet er tonsvis af cashewnødder, der lander på supermarkedernes hylder over det meste af verden.

Men det ikke fortid. Der er fremtid i det her, insisterer fabriksejeren, den danske iværksætter Lars Wallevik.

Afrika er verdens hurtigst voksende kontinent, når det gælder befolkningsudvikling. En helt afgørende opgave er at skabe job til de mange nye afrikanere. Når de får job og løn, bliver der skabt nye markeder for dansk eksport og investering. Hvis ikke de får job, bliver der ballade, og mange vil søge mod Europa.

Fabriksejeren tager det obligatoriske hårnet på, da vi kommer ind i hallen – ingen høje hatte her. Men Lars Wallevik kan godt lyde som en kapitalist af den gode, gamle skole.

Ansvar og idealisme
Han har ingen skrupler ved at tjene penge på andre menneskers hårde fysiske arbejde, tværtimod. Han har allerede mere end 1.000 arbejdere i sit brød, og han udvider og bygger til, så han kan få endnu flere ind. Det er en brav kamp for at effektivisere og øge produktiviteten, så han kan få mere arbejde ud af hver enkelt. Og det er han stolt af.

»Vi er i benhård konkurrence med Indien og Vietnam«, siger Wallevik, som dog også sætter en ære i at tage sig godt af sine folk. Og som områdets suverænt største arbejdsgiver er han sig meget bevidst om sit ansvar for udviklingen i lokalområdet.

Lars Wallevik har lært sig at sige ’csr’ – corperate social responsibility – som de fleste moderne virksomhedsledere. Men han taler, som om han aldrig har set et regneark. Han taler om følelser, ansvar og idealisme. Om at det var »tilfældighedernes spil«, der bragte ham til Ghana. Her boede han i en periode i sin barndom med sin far, der grundlagde en møbelfabrik. De flyttede videre til Asien for 40 år siden, men sønnen længtes tilbage til Ghana og greb chancen for fem år siden. Det var »en forelskelse i Ghana og dets mennesker«, der gjorde udslaget. Og det var »en mavefornemmelse«, at cashewnøddder kunne blive en levevej. »Jeg sprang i med hovedet først«, som han siger.

Lars Wallevik har gjort netop det, som Udenrigsministeriet og Dansk Industri håber, at mange flere danske virksomheder og iværksættere vil gøre i de kommende år: At hægte sig på den afrikanske vækstmotor og vokse med den. Men efter fem år med underskud kan Lars Wallevik først nu skimte et lys for enden af tunnelen.

»Man rammer ikke nogen guldåre ved at tage til Afrika for at gøre forretning. Du får intet foræret. Du skal selv skabe det hele. Og det kræver tålmodighed. Masse af tålmodighed«.

Det er ingen guldgrube

Udfordringen er først og fremmest produktivitet og effektivitet. »Der er ikke nogen industriel kultur her. Det kræver masser af træning og et bevidst arbejde med at forandre kulturen«, siger Lars Wallevik, der dog understreger, at det lader sig gøre.

»Efter fem år er vi blevet lige så effektive som dem, vi måler os op mod i Indien og Vietnam, nogle gange bedre. Det går helt sikkert i den rigtige retning«.

En anden udfordring er korruptionen, der er udbredt i Afrika. Lars Wallevik siger, at han fra starten besluttede sig for ikke at falde for fristelsen til at give penge under bordet.

»Vi har valgt ikke at gå med på den slags. Hvis man først går ind på den bane, så spreder rygtet sig, og alle bliver klar over, at du kan udnyttes. Men det betyder så også, at alting tager længere tid. Man er nødt til at væbne sig med tålmodighed og vente den ud«.

LÆS OGSÅ Afrikanske bønder føler sig snydt af engelsk mineselskab

Han har skabt en kolossal udvikling i området. Ikke bare for de mere end tusind mennesker, der bliver lønnet af fabrikken, men også de endnu flere, der leverer nødderne. Og han er lige på nippet til at få en god forretning. Men kan han være sikker på, at der ikke kommer en grådig embedsmand og presser ham ud af forretningen?

»Nej, men man skal aldrig udelukke noget her. Det er et meget hårdere miljø, og man skal gøre alt, hvad man kan, for at sikre sin virksomhed«.

Men hvorfor så overhovedet bruge sine kræfter i Ghana?

»Vi gør noget godt for menneskene her. Det er ingen guldgrube, men her er helt sikkert potentiale, og hvis man er villig til at arbejde hårdt, så kan man godt realisere det«.

fortsæt med at læse

Forretningsfælde: »Når man taler Afrika, så taler man byer - ikke lande«