Ghettoer og erhvervsliv driller stadig politikerne

Lyt til artiklen

Det kan være svært at bevare overblikket, når politikerne slynger om sig med det ene store millionbeløb efter det andet under forhandlingerne om finansloven.

Med den ene hånd bliver der delt runde gaver ud, mens der med den anden bliver strammet op, rationaliseret og sparet.

Endnu er statens budget for næste år ikke helt på plads.

Men efter lange forhandlinger hele weekenden mellem regeringspartierne Venstre og de konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraternes ene medlem på Tinge, Per Ørum Jørgensen, er flere af de store elementer i hus.

Virksomheder mangler penge til at investere i fremtiden
Det drejer sig blandt andet om politi, sundhed og udlændinge, mens blandt andet en ny vækstpakke for erhvervslivet og en indsats mod ghettoer stadig volder kvaler.

Vækstpakken skal skaffe risikovillig kapital til danske virksomheder, der har svært ved at låne penge på bagkant af den økonomiske krise, mens ghettoplanen skal imødegå den stigende ghettoisering af udsatte boligområder i de større danske byer.

Ifølge Pia Kjærsgaard går parterne efter at have finansloven på plads i løbet af i dag.

»Det er det vi satser på«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Her er de foreløbige hovedpunkter i finanslovenen for 2011:

En ny udlændingeaftale
Danmark får med DF-lederens ord fremover den strammeste indvandringspolitik i Europa.

Aftalen fastholder den omstridte regel, om at man skal være 24 år for at kunne få sin ægtefælle til Danmark.

DF ville tidligere have sat alderen op til 28 år, men i stedet er regeringen og DF blevet enige om at supplere 24-års-reglen med et sindrigt pointsystem.

DF jubler: Vi får den strammeste indvandringspolitik i Europa

Pointsystemet gør det lettere for udlændinge med sprogkvalifikationer, erhvervserfaring og en høj uddannelse at komme ind i Danmark. Eksempelvis hvis man har en uddannelse fra et af verdens 20 førende universiteter.

Samtidig skal man fremover stille med en bankgaranti på 100.000 kroner, hvis man vil have en ægtefælle til Danmark mod hidtil 50.000 kroner.

Ét hjørne af udlændingereglerne er endnu ikke helt på plads, nemlig hvor mange år man skal have boet i Danmark, før man har ret til sociale ydelser.

Indsats mod socialt bedrageri
Regeringen, DF og Kristendemokraterne er enige om 29 punkter, der skal styrke indsatsen mod socialt bedrageri.

Blandt andet bliver antallet af tilsyn i lufthavnen tredoblet, ligesom der bliver udstationeret faste kontrolteams i Spanien og Tyrkiet i jagten på borgere, som snyder med deres sociale ydelser ved for eksempel at opholde sig længere tid i udlandet. Tilsvarende teams bliver oprettet på forsøgsbasis i Marokko og Thailand.

Socialt bedrageri skal bekæmpes

Som led i aftalen bliver sanktionerne for at begå socialt bedrageri også strammet. Fremover skal man således ikke kun betale de penge tilbage, som man uretmæssigt har fået. Man vil også i en periode få skåret sine ydelser og skulle møde personligt op på kommunen.

Kræftplan III
Som led i en ny kræftplan III vil alle personer i alderen 50-74 fra 2014 blive tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft, der er en af de store dræbere.

Andre elementer er en styrkelse af diagnostiseringen, så patienter med uklare symptomer også får en hurtig forklaring på, hvad de lider af. Desuden bliver der oprettet flere hospicepladser.

Ny kræftaftale sikrer screening for tarmkræft

I alt er regeringen, DF og Kristendemokraterne enige om at tilføre området 810 millioner kroner over de kommende fire år.

Politiaftale

Der er indgået et et-årigt politiforlig, der betyder, at politiet i 2011 skal spare 100 millioner kroner.

Ifølge justitsminister Lars Barfoed (K) vil politiet dog fastholde sine aktiviteter på det nuværende niveau med en styrket indsats over for ikke mindst rockere og bander.

LÆS OGSÅ Politiet skal spare i 2011

Forhandlingerne om finansloven for 2011 genoptages klokken 10.

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her