»Jeg er slet ikke færdig med politik«.
Ordene tilhører landets nye kulturminister Marianne Jelved (R) og blev sagt på et tidspunkt, hvor de fleste troede, at hun netop var færdig.
Året er 2007, og Jelved havde netop afgivet et parti, der på kort tid havde oplevet et styrtdyk fra tinderne, til efterfølgeren Margrethe Vestager.
Kritikere bebrejdede hende for at lade sine egne ambitioner og ultimative krav overskygge partiet og forventede, at hun nu ville få en stille rolle i kulissen.
LÆS OGSÅ Jelved bliver ny kulturminister
De skulle tage så grueligt fejl.
Skal sætte skik på kulturen
Sent i går kom det frem, at damen med håndtasken er tilbage.
Den kontante skolelærerinde er blevet hentet ind for at sætte skik på et ministerium, der oven på nogle turbulente dage med afgående Uffe Elbæk i fokus har et stort behov for at bevise, at det er andet end blot en cirkusmanege.
Elbæk om årsagen til sit farvel: Forholdet til min mand er det vigtigsteMarianne Jelved har før bevist, at hun mestrer den kunst. I 1993 blev hun af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udnævnt til økonominister, som den første kvinde nogensinde.
Hun overtog en økonomi, der trods kartoffelkure fortsat led under den voldsomme statsgæld, som Anker Jørgensens regering havde efterladt 11 år forinden, og endte i 2001 med at aflevere et statsbudget, der rangerede blandt de bedste verden.
Blå bog
Marianne Jelved
En rutineret ræv
Marianne Jelved går til embedet med en stor portion politisk erfaring i bagagen.
Hun blev valgt ind i Folketinget i 1987.
På det tidspunkt havde hun allerede siddet fem år i Gundsø Kommunes kommunalebestyrelse, fem år i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og desuden været engageret i skolepolitik. Det var derfor en markant radikal personlighed, der blev en del af landets styre.
LÆS ANALYSE
Politisk redaktør: Derfor faldt valget på Jelved som kulturministerInden for Christiansborgs vægge avancerede hun hurtigt. Blot et år efter sin jomfrutale i folketingssalen blev hun forfremmet til både gruppeformand og politisk ordfører.
I 1990 blev hun valgt til partiformand, og det var herfra hun for alvor satte kursen mod den magt, som hun er kendt for at gå benhårdt efter.
Faldet fra tinderne
Pudsigt nok var det på et tidspunkt, hvor hun som partileder havde mindst at skulle have sagt, at hun den allerstørste folkelige opbakning.
I 2001 mistede Nyrup-regeringen flertallet i Folketinget, og Jelved mistede sin ministertitel. Til gengæld opnåede hun en kultstatus, som siden kun har været SF's Villy Søvndal forundt.
Café latte-segmentets veluddannede og kreative unge slugte hendes indædte modstand mod den borgerlige regering og Dansk Folkepartis værdikamp råt.
Forsker: Nu mangler vi bare Mogens LykketoftHendes lidt tørre facon og knastørre, underspillede humor gik rent ind, og i 2005 høstede hun frugterne ved at skaffe sit parti det bedste valg i 30 år.
Håndtasken blev ikon, og selvtilliden boomede så meget, at den til sidst eksploderede i nogle ambitioner, der skulle vise sig at blive Marianne Jelveds midlertidige endeligt.
Straffet for ultimative krav
Kalenderen viste 2006, da Det Radikale Venstre lancerede fem ultimative krav, der skulle opfyldes, for at partiet kunne indgå i et regeringssamarbejde.
Desuden blev det mere end antydet, at det kun ville være på sin plads, at det var Jelved, der kom til at stå i spidsen for landet, når et eventuelt magtskifte kom.
Samtidig blev der skruet op for retorikken, da den radikale leder i fuld offentlighed kaldte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for »en farlig mand«.
LÆS OGSÅ Vestager: Jelved har stor rummelighed og sans for dansk kultur
Forsøget på at udføre et eklatant politisk kvantespring blev straffet prompte af vælgerne. Jelved forsvarede stædigt sin fejlvurdering af folkedybet. Selv da nederlaget i sommeren 2007 blev så udtalt, at hun måtte overdrage partiformandsposten til Margrethe Vestager.
Marianne Jelved gled da ud i skyggerne. Ved folketingsvalget i 2011 blev hun atter gruppeformand og politisk ordfører, men i en alder af 69 år var det nok de færreste, der havde forventet, at hun igen ville blive trukket helt ind i magtens centrum.
Nu er hun tilbage.
fortsæt med at læse



























