Regeringen er nødt til at sætte hårdt mod hårdt og ikke vise svaghedstegn over for lærerne.
Ellers bliver dens reformdagsorden vingeskudt og opgøret med andre faggrupper vanskeliggjort.
Det siger Politikens politiske analytiker, Sigge Winther Nielsen.
»Regeringen går efter at hive penge hjem på deres reformdagsorden og vil også gerne i krig med andre faggrupper; politibetjente, sygeplejersker eller praktiserende læger for at nævne nogle. Hvis lærerne formår at skrabe nogle gode forhold hjem gennem konflikt og stærk forhandling, har regeringen vist, at den er til at tale med«, siger Sigge Winther Nielsen og fortsætter:
»Så der er behov for at statuere et eksempel her. Hvis regeringen bløder for meget op, vil den næste faggruppe bare gøre som lærerne og vide, at regeringen nok skal give sig på et tidspunkt«.
Regeringens egne vælgere er boksebold
Lærernes tidligere overenskomstaftale udløb i søndags, og eftersom utallige møder og forhandlinger ikke har givet en ny, er lærerne nu blevet lockoutet af deres arbejdsgivere, som for de flestes vedkommende er KL.
Lærerne kæmper imod 'de mørke trillinger'
Det betyder, at 875.000 børn og voksne, heraf 566.660 børn fra folkeskolen, fra i dag har fået aflyst deres undervisning. Og situationen er delikat for regeringen, da det for en stor dels vedkommende er deres egne vælgere, konflikten rammer.
»Eftersom der ikke er nogen meningsskitse for, hvor langt regeringen kan gå, er det en delikat linedans at finde ud af, hvor meget regeringen kan tillade sig i forhold til lærerne. Derfor følger de minutiøst med og laver meningsmålinger for at vide, hvad befolkningen synes om situationen«, siger Sigge Winther Nielsen.
»Der er forskel på partiernes top og bund. Mange i toppen har besluttet sig for, at det her opgør skal tages uden at ryste på hånden, fordi der skal hives nogle milliarder hjem til skolereformen. Men alle tre partier har rigtig meget i klemme, fordi det er deres egne vælgere, de bruger som boksebold«, siger han.
Tre scenarier
I Folketinget vil ingen politikere i dag røre lockouten med en ildtang og henviser til, at konflikten er en arbejdsmarkedskonflikt og ikke en politisk en af slagsen. Heller ikke regeringspartiernes ordførere vil sige noget om hverken længde på konflikten eller et eventuelt indgreb.
LÆS OGSÅ Lockout: Ny lektiekoncern bliver bestormet af nervøse forældre
Men ikke desto mindre foregår der lige nu intense overvejelser i regeringstoppen, siger Sigge Winther Nielsen:
»Der er forskellige overvejelser i regeringstoppen lige nu. Der er et strategisk spor i forhold til, hvordan partierne stiller sig over for vælgerne. Men der er også et indholdsmæssigt spor, der handler om, hvad man kan tillade sig, og hvordan man kan strikke en model sammen, der holder«.
LÆS MERE
Lærerkonflikt kan brede sig til andre faggrupperBetyder det, at lockouten bliver lang?
»Det betyder i hvert fald, at regeringen overvejer flere forskellige scenarier. Det ene er, at de giver lærerne det samme, som gymnasielærerne fik. Den anden mulighed er, at de kører lærerne over med en damptromle og ophøjer KL's udspil til lov - eventuelt med et par enkelte skønhedsændringer til fordel for lærerne. Den tredje mulighed er at give lærerne mere, fordi man er meget opmærksomme på de strategiske overvejelser og vælgerne«, siger han.
fortsæt med at læse
