Regeringen foreslår et markant uddannelsesløft i fængslerne

Lyt til artiklen

Regeringen vil rette op på de haltende uddannelsesmuligheder i de danske fængsler.

Som led i forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi foreslår regeringspartierne, et »markant« løft til uddannelsesindsatsen over for fangerne.

»Forskning viser, at de fanger, der har taget en uddannelse bag tremmerne, klarer sig langt bedre end de, der ikke har«, siger SF's retsordfører og formand for retsudvalget, Karina Lorentzen til politiken.dk.

20 procent af de indsatte begynder på en uddannelse, mens de sidder bag tremmer. Og det er for lidt. For uddannelse kan være med til at nedbringe kriminaliteten, fastslår Karina Lorentzen.

Uddannelsesfængsler er vejen frem
Både den drabsdømte Jack Jönsson, der i øjeblikket afsoner en straf på 16 års fængsel, og formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, har i dag på politiken.dk fortalt om et fængselssystem, hvor det kan være særdeles svært for indsatte at få lov at begynde på en uddannelse.

LÆS MERE

Drabsdømt: Hvorfor skal jeg parkeres på sidelinjen?

»Jeg synes ikke, det er godt nok. Jeg synes, det er et problem, at folk, der har viljen og evnen til at gøre en indsats for at forlade kriminaliteten og komme videre med deres liv, bliver bremset i det«, siger Karina Lorentzen om uddannelsesproblemerne.

Helt konkret foreslår regerinspartierne, at der afsættes penge til deciderede uddannelsesfængsler, der skal forbedre studiemulighederne for landets kriminelle.

»Uddannelsesfængslerne er et sats, hvor der skal være særligt uddannelsespersonale, der arbejder intensivt med uddannelse af fangerne. Det skulle gerne betyde, at der er flere indsatte, der har lyst til at tage en uddannelse«, siger Karina Lorentzen

Hun understreger, at indsatsen skal målrettes de fanger, der både har evnen og viljen til at gøre en indsats. I første omgang skal der udnævnes to uddannelsesfængsler - et i et lukket fængsel og et i et åbent.

Venstre: Det er en omprioritering, ikke nye penge
I øjeblikket bliver der brugt omkring 100 millioner kroner om året på uddannelsesrettede aktiviteter i de danske fængsler. Regeringens forslag vil betyde, at der afsættes godt 60 millioner kroner ekstra.

Men det holder ikke, mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen. Regeringens forslag er omprioriteringer og penge, som allerede sidste år blev afsat i forbindelse med forhandlingerne og staspuljemidlerne.

»Man skal være krejler i Jylland for at kunne sælge det her forslag som et markant løft og nye penge. For det er det ikke«, siger Karsten Lauritzen.

SE OG HØR JACK JÖNSSONS HISTORIE

Venstre vil gerne være med til at målrette resocialiseringsindsatsen, understreger han, men partiet synes ikke, at det er det mest nærliggende at bruge flere penge på mere uddannelse til fangerne.

»Kriminalforsorgen har ingen tal for, hvor mange der gennemfører uddannelserne. Vi har tilført ekstra penge til mere uddannelse i fængslerne i de sidste 10 år. Men jeg mener, vi bliver nødt til at vide, hvad der kommer ud af pengene, før vi ved bruger flere af dem«, siger Karsten Lauritzen.

DF: Andre ting er vigtigere

Dansk Folkeparti vil ikke afvise, at en forstærket indsats kan blive en del af den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi. Men det er ikke partiets hovedprioritet i forbindelse med forhandlingerne.

»At sidde i fængsel er først og frem en sanktion, fordi man har forbrudt sig mod loven. Det er udmærket, hvis man kan påvirke de indsatte til ikke at falde tilbage til ny kriminalitet, og der er uddannelse et af de virkemidler, man kan tage i brug. Men først og fremmest skal vi sikre ro og orden, og at det er betjentene, der har styringen i fængslerne«, siger Peter Skaarup.

LÆS OGSÅ Fængselsstraffen hører aldrig op

Han og Dansk Folkeparti lægger gerne stemmer til regeringens forslag om mere uddannelse til fanger, men kun hvis der i aftalen afsættes penge til at forbedre sikkerheden i fængslerne og til at bekæmpe hashmisbruget blandt de indsatte, understreger han.

»Men vi skal ikke bruge penge på at uddanne og resocialisere udenlandske fanger. De skal hjem efter afsoning, hvis ikke man kan nå at udvise dem inden«, siger Peter Skaarup.

Jakob Stig Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her