Stort flertal vedtager omstridt ghettoplan

I bebyggelsen Motalavej, Korsør, bor 1.700 mennesker i en af landets hårdeste ghettoer, hvor halvdelen er indvandrere og efterkommer fra ikkevestlige lande (arkiv) Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
I bebyggelsen Motalavej, Korsør, bor 1.700 mennesker i en af landets hårdeste ghettoer, hvor halvdelen er indvandrere og efterkommer fra ikkevestlige lande (arkiv) Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Der skal gennemføres gennemgribende fysiske forandringer af ghettoområderne. Og forebyggelse skal forhindre, at udsatte boligområder udvikler sig til ghettoer.

Det er formålet med et meget omdiskuteret lovforslag, som Folketinget har vedtaget torsdag.

Men ifølge kritikerne vil det nye lovkrav om, at der højest må være 40 procent almene familieboliger i de områder, der optræder på listen være hårde ghettoer, føre til, at de sociale problemer flytter andre steder hen.

Blandt kritikerne er Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

»Hvordan kan det være en hjælpende hånd, at boligerne enten skal sælges fra eller rives ned? Der er mennesker i det her land, der ikke bare kan gå ud og købe sig en ejerlejlighed«, siger hun.

»Der er ingen, der har svaret på, hvor de mennesker skal bo«.

Lovforslaget blev fremsat i begyndelsen af oktober og er siden blevet justeret. Men Enhedslisten mener ikke, at det er nok. Ifølge partiet er der 16 områder i Danmark, hvor det kan ende med, at boliger rives ned.

Det er transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der står bag lovforslaget. Ud over regeringen stemte også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her