Selv om krisen kun lige er begyndt, vurderer to fremtrædende økonomer, at den risikerer at blive så dyb og alvorlig for dansk økonomi, at regeringen kan blive nødt til at føre en ekspansiv finanspolitik for at genoprette økonomien bagefter. Det kan blandt andet betyde flere investeringer.
»Den her slags krise udløser nogle bekymringer, der har det med at få husholdningerne til at bruge færre penge, hvilket igen påvirker virksomhedernes lyst til at investere. Dermed kan den umiddelbare krise sætte sig i efterspørgslen«, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard fra Det Økonomiske Råd og uddyber:
»Derfor tror jeg med rimelig stor sandsynlighed, at der kommer en genopretningsfase, hvor vi vil være nødsaget til at tænke i behovet for en traditionel efterspørgselsdrivende finanspolitik. Det er for tidligt at sige, hvor stor genopretningen bliver, og hvor den sætter sig, men det er givet en diskussion, som vi kommer til at have«.
Dermed kan politikerne stå over for det klassiske spørgsmål, hvorvidt staten skal foretage investeringer eller andre lempelser i finanspolitikken for at stimulere aktiviteten i samfundsøkonomien. I flere år efter finanskrisen i 2008 var det en ophedet diskussion på tværs af landegrænser. En mulighed kan være at fremskynde planlagte investeringer.
»Det kunne være sagtens være investeringer i den grønne omstilling«, siger Carl-Johan Dalgaard.
Tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen deler analysen.
»Den akutte krise handler ikke om efterspørgsel. Det er alene et spørgsmål om restriktioner, der gør, at folk ikke kan få lov at gå på arbejde og forsamle sig. Men på sigt kan der komme en fase, hvor der simpelthen mangler efterspørgsel, fordi folk ikke tør investere og forbruge«, siger han og uddyber:
»Jeg tænker, at der sagtens kan blive brug for finanspolitiske lempelser. Det er svært at spå om effekten af coronakrisen, men vi kender fortegnet, for den her virus kommer ikke i sig selv til at skabe efterspørgsel. Det kan kun gå nedad. Hvor meget er svært at sige«.
I lighed med sin fagfælle ser han den grønne omstilling som en mulighed.
»Hvis der bliver brug for en finanspolitisk lempelse, så lad os bruge det til at fremme den grønne omstilling«, siger Whitta-Jacobsen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger , at Danmarks sunde økonomi gør, at staten kan træde til.
»Vi har rum i finanspolitikken til også at understøtte økonomien på den anden side, hvis det bliver nødvendigt«, siger han i en skriftlig kommentar.
Foreløbig har landets kassemester nok at se til med håndteringen af den akutte krise. De tiltag skal også afbøde en længerevarende afmatning af økonomien.
Nattesæde i finansen
Så sent som torsdag formiddag præsenterede Nicolai Wammen den seneste af flere hjælpepakker. Efter at have forhandlet til klokken 4 om natten kunne han sammen med et enigt Folketing præsentere en aftale, hvor partierne foruden nye tiltag sender et klart signal om, at staten står klar med mere hjælp. De er således villige til »om nødvendigt at prioritere et trecifret milliardbeløb til eventuelle yderligere initiativer«, fremgår det af aftalen.
I Dansk Industri kvitterer adm. direktør Lars Sandahl Sørensen for det, han kalder »danmarkshistoriens største økonomiske sikkerhedsnet«. Også de to uvildige økonomer er positive.
Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er det således godt, at politikerne er klar til at bruge flere penge. Det kan nemlig blive nødvendigt. Selv om staten i vid udstrækning kompenserer for virksomhedernes udgifter, kan især selvstændige hurtigt sidde tilbage med en betragtelig regning. Staten betaler for eksempel kun 75 procent af lønnen til hjemsendte medarbejdere og maksimalt 23.000 kroner. Resten skal stadig betales af virksomheden.
»Hvis man har fem ansatte, er det stadig mange penge at skulle af med i en krise for en virksomhed, der måske også skal i banken for at bede om et stort lån. Jeg har en lille frygt for, at de her hjælpepakker ikke er nok til at undgå virksomhedslukninger i stort omfang. Derfor er det vigtigt, at regering og Folketing er klar til at styrke ordningerne om nødvendigt«, siger Whitta-Jacobsen.
Carl-Johan Dalgaard mener, at politikerne med den seneste hjælpepakke kommer »godt rundt«. Han roser ikke mindst, at staten kompenserer virksomheder for deres udgifter og tab samt statsgarantien for deres lån i banken. Om det er nok, vil tiden vise, men det er »helt afgørende«, at bankerne udlåner.
»Det vil være noget, man skal holde meget øje med. Hvis kompensationen viser sig at være utilstrækkelig, vil banken også vurdere, at det er for risikabelt at udstede et lån, selv om staten stiller en garanti for det meste«, siger han.
Ifølge Finansministeriets opgørelse har regeringen siden tirsdag i sidste uge taget initiativer for 187 milliarder kroner. Det er engangsudgifter i form af kontante tilskud, garantier, forlængede betalingsfrister og andre former for hjælp. Det finansierer staten blandt andet ved at lade Nationalbanken optage lån.
fortsæt med at læse
