Har du nogensinde tænkt over, hvor mange gange du kigger på din mobiltelefon i forbindelse med et debatarrangement? Eller hvor mange gange du nikker anerkendende eller ryster på hovedet ad et udsagn? Eller hvor mange gange du jubler eller buher? Eller hvor tit du klapper, griner, smiler eller vrænger på næsen? Og lægger du egentlig mærke til, hvornår du får pulsen op til et arrangement?
Det gør du næppe, men lige præcis den adfærd har et tværfagligt forskerhold bestående af antropologer og dataanalytikere fra Københavns Universitet undersøgt ved at udføre felteksperimenter ved de seneste to folkemøder. Det 20 mand store forskerhold har på nærmeste hold studeret reaktionsmønstre og puls hos tilfældigt udvalgte deltagere, mens de deltog i syv forskellige debatarrangementer i store åbne festtelte, hvis sider var taget af.
Formålet med felteksperimentet var at undersøge, om det var muligt at sætte tal på, hvor god stemningen i teltet var, og i hvor høj grad forsøgsdeltagerne var opmærksomme og følte samhørighed med hinanden, mens de lyttede til en politisk paneldebat med en moderator, som styrede slagets gang.
»Ambitionen med vores felteksperimenter til Folkemødet har været at finde ud af, om man kan sætte tal på den gode stemning til et politisk event. Altså: Kan man med en tidsserie gennem et arrangement måle, hvornår et event er fedt og peaker, og hvornår det bliver mindre fedt, og man begynder at miste tilhørernes politiske opmærksomhed? Det tyder vores foreløbige forskningsresultater på, at vi kan«, siger ph.d.-studerende og dataanalytiker August Lohse fra Copenhagen Center for Social Data Science (Sodas) på Københavns Universitet, som deltog i den antropologiske ekspedition til Folkemødet i 2021 og 2022.
Inspireret af glødende kul
Professor og centerleder Morten Axel Pedersen fortæller, at de med deres forsøg er inspireret af tidligere forskning, hvor det er lykkedes at kvantificere samhørighed, empati og fællesskab i en gruppe i forbindelse med det ekstreme ritual, hvor folk går på glødende kul.
Studiet viste, at pårørende og venner blandt tilskuerne fik høj puls og synkroniserede hjerterytmen med den, de kendte, som gik på glødende kul, på trods af at de kun kiggede på og ikke mærkede det varme kul under fodsålerne.
»Det var en af de første gange, det lykkedes at påvise social samhørighed ved at måle det kvantitativt i form af en synkroniseret hjerterytme. I vores felteksperiment på Folkemødet har vi så forsøgt at undersøge, om det også gør sig gældende under mindre ekstreme forhold som for eksempel en politisk debat. Dvs. begynder din hjerterytme og din opmærksomhed at blive synkroniseret med sidemandens, når du som tilhører gribes af en paneldiskussion i et telt?«, siger Morten Axel Pedersen.
I forbindelse med eksperimentet blev alle de frivillige forsøgsdeltagere udstyret med dels et pulsur på håndleddet, der kunne måle hjerterytmen, dels et avanceret høreapparat om halsen, som kunne måle lydniveauet i omgivelserne. De blev så sendt ud til tilfældige politiske debatarrangementer med en forsker i hælene, som holdt et vågent øje med forsøgsdeltagerens forskellige reaktioner i forbindelse med debatarrangementet minut for minut.
Meget tyder på, at Folkemødet har fundet opskriften på at få flere 'almindelige mennesker' til at deltage, mener demokratiforsker»Vores forskere i felten var udstyret med hver sin samstemte fitness-timer i lommen, som vibrerede hvert minut, så vi havde en plan, som var timet og tilrettelagt i ægte Olsen-banden-stil, så vi kunne observere forsøgsdeltagernes reaktionsmønstre minut for minut og dermed måle synkroniseringen af deres adfærd og puls i forbindelse med paneldebatten og samtidig registrere lydniveauet i teltet«, siger Morten Axel Pedersen.
Forskerne er i øjeblikket ved at skrive resultaterne sammen til en videnskabelig artikel, men de vil gerne løfte sløret for nogle af de foreløbige resultater, der er baseret på den store mængde indsamlede data.
»Vores foreløbige dataanalyse viser, at jo længere folk sidder til et event – både de stille events og de mere festlige – desto mere kan man se, at de synkroniserer deres adfærd og puls, selv om en politisk debat ikke er lige så ekstrem som at gå på glødende kul. Så vi kan ud fra vores data måle den opmærksomhed og den samhørighed, der opstår i forbindelse med et event på Folkemødet, som peaker efter 20-30 minutter for så at falde lidt igen«, siger August Lohse.
Den perfekte moderator
I forbindelse med felteksperimentet har forskerne med antropolog Emilie Munch Gregersen i spidsen også systematisk studeret, hvilken rolle moderatorerne spiller som værter for en paneldiskussion i et telt.
»Jeg studerede de forskellige typer moderatorer. Lige fra de kendte, professionelle og erfarne moderatorer til de ikkekendte og uerfarne. Det blev tydeligt i mit studie, at man som moderator fungerer bedst, hvis man ud over at være velforberedt finder den rette balance, hvor man hverken blander sig for meget eller for lidt i debatten. For hvis moderatoren fylder for meget, kan det være svært for nogle af paneldeltagerne at komme til orde. Omvendt, hvis moderatoren fylder for lidt, så kan debatten kom til at stritte i mange retninger og miste fokus«, siger Emilie Munch Gregersen.
Forskerne håber, at deres forskning kan bruges til blandt andet at gøre forelæsninger og politiske events mere interessante og fængende.
»I vores moderne liv bruger vi utrolig meget tid på at sidde på vores flade og lytte til kloge mennesker eller højpandede diskussioner. Men vi har forbavsende lidt systematisk viden om, hvad der rent faktisk sker med vores opmærksomhed imens. For eksempel antyder vores forskning, at man skal gøre sig umage med at lave et sceneskifte eller noget overraskende, når opmærksomheden og samhørigheden bliver udfordret efter 20-30 minutter. Her på universitetet afbryder vi nogle gange forelæsningerne efter 20 minutter, hvor de studerende får en pause til at snakke og diskutere med hinanden i form af såkaldte summemøder«, siger Morten Axel Pedersen.
Emilie Munch Gregersen oplevede i forbindelse med felteksperimentet på Folkemødet sidste sommer et øjeblik, hvor en spontan begivenhed gav en paneldiskussion fornyet energi. Det var til en paneldebat om Putin og Europa, hvor Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa, spontant gav ordet til en ukrainer i publikum, og moderatoren gik ned blandt publikum og gav hende en mikrofon.
»Når vi graver os ned i vores data og kigger på det følelsesladede øjeblik, som kom cirka en halv time inde i debatten, er jeg ret sikker på, at vi vil se, at pulsen steg synkront hos vores forsøgsdeltagere i det tætpakkede telt, og at det øgede opmærksomheden i resten af paneldebatten«, siger Emilie Munch Gregersen.
fortsæt med at læse
