I et par år havde Marlies Eriksen døjet med en hovedpine, der ramte oftere og oftere. Hun sov også dårligere, end hun plejede at gøre, og der var kommet sådan en genstridig delle på maven. Hendes knogler føltes underligt ’tørre’.

Så en morgen vågnede hun på en familieferie på en græsk ø og følte, at al gnist var væk. Som om nogen med ét havde slukket for hendes gode humør, det ellers positive sind, hun altid havde følt var et særkende. Et definerende karaktertræk, som hun hele livet havde sat stor pris på hos sig selv.