Hvem siger, der skal salt på en æggemad? Eller i vandet til kartoflerne? Ikke Carina Andersen i hvert fald. Siden hun for to år siden blev ramt af to blodpropper i træk i hjertet, har den 51-årige kvinde fra Næstved ændret radikalt på sine kostvaner. Saltet er for det meste udskiftet med krydderurter og krydderier. »Jeg skal jo helt klart spare på saltet og er meget bevidst om det. I dag køber jeg for eksempel heller ikke skiveskåret pålæg mere, for jeg kan ikke gennemskue, hvor meget salt der er i. Jeg ved bare, at der er meget i«, fortæller Carina Andersen.
Gourmetbrød skaber salttrend Indtil hun blev syg, arbejdede hun som børnehaveklasseleder på Sydby Skolen i Næstved. Hun elskede sit job. I dag er hun uden arbejde på grund af sit helbred. Carina Andersen er meget opmærksom på, hvad hun og hendes mand Kim spiser. Oven på to hjerteoperationer og en række samtaler med en diætist i Hjerteforeningen har hun ikke blot droppet cigaretterne, men også lært at spare på sukker, fedt og salt. Modsat sukker og fedt er det dog svært at afkode, hvor meget salt der er i fødevarerne. Fødevareproducenterne har ingen pligt til at deklarere saltindholdet, og i bedste fald er det opgivet som natrium i mg, hvilket man skal gange med 2,5 for at finde ud, hvor meget salt der faktisk er i varen. »Det er så utroligt, at det er sådan. Som forbruger kan man ikke gennemskue, at man selv skal omregne. Som kvinde må jeg få højst seks gram om dagen, men det er totalt umuligt for mig at holde øje med, hvor meget salt jeg reelt får«, siger Carina Andersen.
