Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Region Hovedstadens Psykiatri har lært af sagen om Rikke Høgsberg Agerskov, der som barn blev bæltefikseret 390 gange. Men vil ikke kommentere den på grund af tavshedspligt.

Psykiatrien efter sagen om Rikke Høgsberg Agerskov: »Det er altid nemmere at se i bakspejlet end ud gennem forruden«

286 bæltefikseringer af Rikke Høgsberg Agerskov under indlæggelser blev kendt ulovlige. Hun var indlagt som barn. Nu er hun voksen og fortæller sin historie. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
286 bæltefikseringer af Rikke Høgsberg Agerskov under indlæggelser blev kendt ulovlige. Hun var indlagt som barn. Nu er hun voksen og fortæller sin historie. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO

Vi er blevet bedre til at forhindre, at det bliver nødvendigt at spænde et barn eller et ungt menneske under 18 år fast til en seng. Sådan lyder det fra udviklingschef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstadens Psykiatri, Tina Jacobsen, der har en baggrund som sygeplejerske.

»Før i tiden tænkte man, at det var vigtigt at sætte grænser for de unge patienter. I dag ved vi, at det ikke er det vigtigste. Det kan have den modsatte effekt. Hvis et barn vil have pizza midt om natten, kan det i nogle tilfælde være bedre, at barnet får den pizza, end at vi risikerer at ende i en voldsom situation«, siger Tina Jacobsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Uanset hvor velfungerende en grønlandsk familie man er en del af, så lurer frygten for, at andre danskere skal se skævt til en og dømme en ude, bare fordi man er grønlænder, fortæller Sorlannguaq Maria Ravn.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her