Der var brede smil, champagne i glasset og vidtløftige taler, da Sophie Løhde (V) midt i december fik posten som indenrigs- og sundhedsminister i det, hun kaldte sit »drømmeministerium«.
Her en måned senere melder virkeligheden sig for alvor. Løhde har sammen med sine embedsfolk set på, hvordan det står til med ventetider, pres på akutmodtagelser, mangel på personale og mange af de andre problemer, som hospitalerne har kæmpet særligt med de senere år på ryggen af coronaepidemien og strejken blandt sygeplejersker.
Resultaterne er sammenfattet på 31 sider i rapporten »Eftersyn af sygehusvæsenet«, og Løhdes egen konklusion er klar på dagen, hvor hendes forhandlinger med regionerne om en akutplan går i gang:
Men hvad står der så i rapporten? Herunder er de vigtigste pointer:
Hospitalerne har et efterslæb på anslået 85.000 operationer. Det begyndte med aflysninger under corona, siden fulgte strejken blandt sygeplejersker i 2021, og undervejs er nye patienter kommet til.
Inden for langt de fleste områder var der i 2022 en lavere aktivitet af operationer end i 2019 før corona. Hospitalerne er ikke kommet op i gear endnu. Værst ser det ud med bevægeapparatet, altså hofter, knæ, skuldre m.m. Her er aktiviteten dykket med cirka 15 procent. Området dækker en fjerdedel af den samlede mængde operationer.
Antal henvisninger var i 2022 på niveau med 2019. Der kommer altså et konstant antal patienter på hospitalet. Hvis tallet dalede, ville det være nemmere at indhente efterslæbet.
Den ventetid på behandling, som patienterne oplever, er steget fra 30 til 46 dage siden 2020. Disse såkaldte erfarede ventetider vil stige yderligere, i takt med at ventelisterne bliver barberet ned, og de mange ventende patienter kommer med i statistikken.
Også sygehusenes forventede ventetider er steget gennem de seneste tre år.
Der er et øget pres på hospitalernes akutmodtagelser. Paradoksalt nok skyldes det ikke en enorm stigning i antal patienter. Ganske vist er antal ambulante ophold steget med fire procent, men samtidig er antal akutte indlæggelser faldet tilsvarende. Presset opstår, fordi antal åbne sengepladser er dykket markant med over femten procent. Der er ganske enkelt for lidt personale til at bemande sengepladserne. Derfor lukkes de ned.
Det disponible antal senge på hospitalernes akutmodtagelser er dalet fra cirka 10.600 til cirka 9.300 på to år. Ikke mindst fordi det er svært at besætte vagter på skæve tidspunkter.
Produktionsværdien på et hospital er et udtryk for aktiviteten. Altså alle undersøgelser, operationer og andre behandlinger m.m., der foretages. Den er på fire år dalet med 4 procent. Det gælder samlet, og det gælder for operationer, ambulante kontakter og for indlæggelser.
Faldet i aktivitet siden 2019 er sket, på trods af at der i samme periode er kommet mere personale på hospitalerne.
Patienterne venter i længere tid på at få at vide, om de fejler noget, og hvad de fejler. Udredningsretten har en frist på 30 dage. Den blev i 2022 overholdt i 75 procent af tilfældene - et fald fra 82 procent i løbet af få år.
Flaskehalse på sygehuse
Et helt kapitel i Sophie Løhdes rapport handler om personalesituationen på hospitalerne.
Fra 2019 til 2022 har der været en vækst på 7.500 årsværk på de offentlige sygehuse. Det svarer til en stigning på syv procent. Der er blandt andet blevet 1.500 flere læger, 650 flere sosu-assistenter og 400 flere bioanalytikere.
Antal sygeplejersker er kun steget marginalt siden 2019.
Der er en strøm af nyuddannede sygeplejersker, der tager job på offentlige sygehuse. På tre år giver det en tilgang på 2.490 ansatte.
Men 2.301 sygeplejersker forlod de offentlige sygehuse til især den kommunale sektor og hos speciallæger. En mindre del blev vikarer eller tog job på privathospital. Særligt under og efter corona har afgangen været stor. Samlet blev der således blot 189 sygeplejersker flere i løbet af tre år. Desuden har der været et fald i arbejdstiden for sygeplejersker på deltid, som arbejder en halv time mindre om ugen end i 2019.
Der er flaskehalse på sygehusene.
Når aktiviteten er gået ned, skyldes det blandt andet, at der er mange ubesatte stillinger til anæstesi- og intensivsygeplejersker. De to grupper er specialsygeplejersker med en ekstra uddannelse. Eksempelvis havde Region Hovedstaden midt i 2022 cirka 50 ubesatte stillinger til anæstesisygeplejersker, som bedøver patienter til operationer. Og godt 100 ledige stillinger til intensivsygeplejersker.
Paradoksalt nok er der blevet flere autoriserede specialsygeplejersker på de to områder. Stigningen er størst uden for de offentlige sygehuse.
Men selv inde på offentlige sygehuse er der blevet flere anæstesisygeplejersker.
Alligevel er der stadig ubesatte stillinger inden for netop dette område, ligesom antal operationer er dalet. Ved netop operationer spiller anæstesisygeplejersker en vigtig rolle.
Men hvordan hænger det sammen?
Rapporten giver et forsigtigt bud.
Måske handler det om, at flere specialsygeplejersker end tidligere arbejder i en funktion på de offentlige sygehuse, hvor de ikke bruger deres særlige kompetencer. Altså, at de ikke står på operationsgangen og bedøver, men måske sidder på et kontor.
Til slut runder rapporten, at Danmark denne vinter er (eller har været) ramt af tre samtidige bølger med luftvejsinfektioner. Både RS-virus, covid-19 og influenza har sendt borgere på hospitalet, hvilket kan medvirke til, at hospitalerne flytter kræfter fra det planlagte og ikke-akutte (fx operationer) til akutmodtagelserne, hvor patienter kommer ind med besværet vejrtrækning som følge af virus.
Regeringens lovede akutplan til sygehusene afsætter to milliarder kroner over to år til at få bugt med ventelisterne. Sophie Løhde indleder fredag forhandlinger med regionerne, om hvordan det skal ske i praksis.
Traditionen tro blev der udvekslet gaver ved overdragelsen af ministeriet i december. Den afgående sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forærede sin afløser en yogamåtte og fortalte, at han i travle perioder - særligt under corona - havde haft glæde af at meditere. Mon den nye indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) snart får brug for at koble af på yogamåtten? Der er i hvert fald masser af problemer på tallerkenen.
fortsæt med at læse
