Hvad har Herstedvester Skole ved Albertslund til fælles med Hejnsvig Skole ved Billund og Højmeskolen syd for Odense?
På alle tre skoler er nogle klasser udtrukket til at afprøve et nationalt forsøg med skolemad, der skal rulles ud i hele landet fra næste skoleår. I alt er 191 skoler nu udpeget, fremgår det af en oversigt fra Børne- og Undervisningsministeriet.
»Jeg er glad for, at der er så mange skoler, der vil være med til at undersøge, om skolemad kan give bedre trivsel, faglige resultater og måske endda styrke fællesskabet«, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
»De 191 skoler, der skal være med, er udvalgt i en lodtrækning. Men vi har sikret os, at der både er skoler fra byer og landdistrikter«, tilføjer han.
Maden skal være sund og følge de officielle kostråd om mere grønt og fuldkorn, mindre kød og mælkeprodukter. De fleste steder vil eleverne få frokost i skoletiden, uden at forældrene skal betale for det, mens det på 62 skoler vil koste 15 eller 25 kroner om dagen at melde sig til. Omkring halvdelen af skolerne har en madordning i forvejen, hvor forældrene betaler.
Forsøgsordning faldt på plads med finanslov
Lodtrækningen er ifølge ministeriet sket under hensyntagen til blandt andet geografi og socioøkonomi. I alt deltager 138 folkeskoler og 53 frie grundskoler i forsøgsordningen med elever i indskoling, mellemtrin eller udskoling. Kun på små skoler kan alle klasser være med.
I alt vil 26.300 elever få et måltid om dagen med ordningen, som træder i kraft efter sommerferien, og hvor skolerne senest til nytår skal have fået ordningen i gang.
Forsøgsordningen faldt på plads i forbindelse med finansloven for i år, hvor der blev afsat i alt 854 millioner kroner i perioden fra i år til og med 2028. Undervejs skal den evalueres for at finde ud af, om den skal bredes ud til resten af landet på permanent vis.
Skolemad er velkendt i andre lande. Eksempelvis i Sverige, mens det i Danmark er helt nyt i så stor en skala, siger forsker i skolemad Bent Egberg Mikkelsen.
»Det er nyt, at man tager et ansvar, som traditionelt har været familiens og forældrenes og fører det over i den offentlige sfære. Man kommer nogle fødevarer ind i en verden, som aldrig har haft med fødevarer at gøre. En skole er typisk et sted for lærebøger og læsebøger. Det er jo et dramatisk skift i vores madkultur for unge, at man gør det her til noget, som skolen gerne vil«, siger Bent Egberg Mikkelsen, der er professor ved Københavns Universitet og Lunds Universitet.
Skoler skal sikre et godt måltid
Der har tidligere været forsøg med frokost i skolerne i et langt mindre omfang. Læsø Kommune har som den eneste kommune i Danmark indtil nu haft skolemad uden forældrebetaling.
Ifølge Bent Egberg Mikkelsen viser de hidtidige erfaringer, at det kræver en stor indsats af skolerne, hvis skolemaden skal blive en succes.
»Det kræver en infrastruktur på en skole, hvor mange skal inddrages, for at det bliver en succes. En pedel, skoleledelsen, forældrebestyrelsen, forældrene, lærerne, pædagogerne og eleverne. Ikke mindst er det vigtigt, hvordan de sidder og spiser sammen«, siger han.
Skolerne bør sætte lærertimer af til måltiderne og lave faste aftaler om, hvordan det skal foregå.
»Det dur ikke, at man bare smækker nogle madkasser eller papbakker, eller hvad det nu bliver, på bordet. Det skal også arrangeres, der skal dækkes bord, der skal være en bordformand og en måltidsvært. Det er alle de ting, der sikrer et godt måltid«, siger han.
I alt var der i 2024 1.082 folkeskoler og 548 frie grundskoler i Danmark.
ritzau
fortsæt med at læse
