To piger kommer slæbende med en skål, der er så stor, at den kræver fire børnehænder. Klokken er lidt over 11, og dagens frokost er på vej til at blive serveret på Søndermarkskolen på Frederiksberg.
I 2. B fortæller en af dagens ’bordhelte’, hvad der er i den store skål: pasta med rød pesto, tun, majs og mukimamebønner. På bordene, hvor eleverne sidder i grupper på fire eller fem, står også tallerkener med gulerødder, cherrytomater, bananer og æbler. Tomaterne ryger først.
Pastasalaten er ikke ligefrem livretten sushi, men den smager godt, fortæller otteårige Bjørk. Det bedste er, når der er sandwich på menuen.
»Så kan vi selv putte det, vi vil, ind i. Dressing og en bøf. Og nogle gange kål«, siger hun.
Hun foretrækker skolemaden frem for en madpakke:
»Mine forældre putter bare alt muligt ind i madpakken. Jeg vil hellere have det her«.
Sidemanden Hocine, der også er otte år, er ikke helt enig. Hvis ikke skolemaden består af pizza, sandwich eller shawarma, ville han hellere have en madpakke.
»Her er det alt sammen planlagt, men derhjemme kan jeg få noget mad, man ikke kan få her. En tunsandwich for eksempel«, siger han.
2.- og 3.-klasserne på Søndermarkskolen er med i et forskningsprojekt med titlen Generation Sunde Børn. I alt er 23 skoler en del af projektet. På 12 af dem bliver der serveret gratis skolemad, og der er et øget fokus på bevægelse, søvn og skærmvaner. På de resterende 11 skoler er der ingen særlige indsatser. De er med, så forskerne har nogle børn at sammenligne med.
På alle 23 skoler bliver børnene målt, vejet og undersøgt tre gange, og på den måde håber forskerne at blive meget klogere på, hvilken betydning skolemad og de andre tiltag har for børnenes sundhed, trivsel og præstationer i skolen.
Gulerødder og jetski
Lidt længere nordpå, i 2. X på Lindegårdsskolen i Lyngby, er det de gamle travere, der er på menuen i spisepausen. Især rugbrødsmadder og alverdens frugt- og grøntsagsstave går igen i madkasserne.
De godt 20 børn, der alle er omkring otte år, udgør en sammenligningsklasse i Generation Sunde Børn, så det er hjemmelavede madpakker, de finder frem klokken 11.15. De fleste er godt tilfredse.
Jovana spiser pasta og gulerødder, mens Karla på stolen ved siden af netop har tygget sig igennem et par rugbrødsmadder og nu er nået til desserten i form af en lille pakke rosinkiks.
De er enige om, at det er vigtigt med en madpakke, der både er sund og smager godt.
Hvad ville så være en dårlig madpakke?
»Måske fem donuts og en smoothie«, siger Karla og begynder at grine.
Det samme gør Jovana.
»Ja, så ville jeg kaste op helt vildt meget«, siger hun.
Noora og Hodaa ved bordet i den anden ende af rummet har også et par bud på, hvad der ville være en dårlig madpakke.
»Meget chokolade og ingen frugter«, siger Noora.
Hodaa supplerer:
»Ja, eller at man ikke har nogen madpakke med«.
Heldigvis har pigerne fået madpakker med – og de er gode, synes de. De er nemlig både sunde og lækre. Noora snakker passioneret om en bestemt iransk ost, mens Hodaas madkasse er fyldt med forskellige frugter og grøntsager fordelt i små rum på to etager.
Hvad spiste du først?
»Klementinen«, siger hun og peger ned på de tilbageværende kerner i bunden af plastikkassen.
Hvorfor?
»Jeg kan godt lide, hvordan den giver mig saften«.
Umar har lige kørt et kyllingespyd og nogle pølsehorn ned, men et par gulerodsstave ligger tilbage på bordet foran ham. Dem kan han ikke lide, fortæller han.
Hvad gør du så med gulerødderne?
»Så laver jeg dem om til jetski«, siger han og hakker det afgnavede spyd ned i en af de orange stave.
Backup-madpakken droppet
Tilbage på Søndermarkskolen er det også gulerødderne, der ligger alene tilbage på de fælles fade.
Rikke Borup Bjerge Jørgensen, der er lærer i 2. B, kan se klare fordele ved, at børnene i klassen får en frokost, der lever op til anbefalingerne for en sund og bæredygtig kost. Det giver alle elever et ligeværdigt afsæt for at kunne lære. Ellers har eleverne ofte – måske af uvidenhed, måske af kærlighed – mad med, der giver hurtig, men også kortvarig energi som for eksempel kiks, chokoladebarer og hvidt brød, fortæller hun.
I 2. B har børnene nu fået skolemad i halvandet år. På den tid er flere blevet mere modige og har lettere ved at smage på maden, fortæller læreren.
»Der er ikke nogen, der bliver tvunget til at spise noget som helst. Men vi opfordrer dem til at smage. På et tidspunkt fik vi jordskokker, som meget få havde fået rå, og det var lidt en hurdle. Men nogle fik det smagt, og så talte vi om, at de smagte af nødder«, siger hun.
I begyndelsen havde mange en backup-madpakke med, men den har de fleste droppet. Medmindre der er noget på menuen, som de slet ikke kan lide. Sådan har Ask det i dag, så han har madpakke med. Han finder to halve med leverpostej frem og drysser ristede løg fra en lille bøtte udover.
»For det meste får jeg det, de andre får. Min yndlings er nuggets«, siger han.
Ned i maven og ud i kroppen
Camilla Trab Damsgaard er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og står i spidsen for maddelen i Generation Sunde Børn. Sammen med virksomheden Øjn har hun været med til at udvikle menuerne til børnene. Maden bliver bragt til skolerne, hvor dele af den skal varmes op, og grøntsager og frugt skal skylles og snittes.
Projektet kræver ikke store køkkener, men maden skal være appetitlig for børnene, og de skal inddrages, fordi det giver dem mod til at smage på den.
»For mig som ernæringsforsker har det ingen relevans, hvis ikke maden kommer ned i maven og ud i kroppen«, siger Camilla Trab Damsgaard.
Hun har tidligere lavet flere forsøg, der viser, at skolemad kan have en gavnlig effekt. Et tidligere forskningsprojekt konkluderede, at skolemad kan bringe børns kost tættere på de officielle kostråd. Et andet projekt viste, at børn, der spiste mere fed fisk, havde en bedre koncentrationsevne. Men det helt store forskningsprojekt, der sætter en stor, tyk streg under et facit, findes endnu ikke.
»Vi laver det her forsøg, fordi evidensen for skolemad ikke helt er der endnu. Vi har taget det, vi tror allermest på ud fra tidligere litteratur, og sat det sammen, så det bliver spændende at se resultaterne«, siger hun.
Med finansloven har regeringen sat 850 millioner kroner af til en forsøgsordning med skolemad. Skal det rulles ud til alle skoler, koster det omkring 5 milliarder kroner, vurderer Undervisningsministeriet.
I 2. B er spisepausen slut. Nogle tallerkener er støvsuget for mad, på andre ligger majs og mukimamebønner tilbage. De bliver skrabet ned i en biospand, inden dagens bordhelte kører et rullebord med service ud af klassen. Lugten af tun bliver hængende lidt endnu.
fortsæt med at læse
