Eleverne fra Køge Private Realskole har nu en eksamen i matematik B i hus. De næste tre år kan de bruge tid og kræfter på andre fag; de kan tage et ekstra fag på højt niveau, eller de kan hæve matematik til A-niveau på et enkelt år i stedet for tre. Så hvad er problemet? »Ingen kan være uenig i, at eleverne skal nå så meget som muligt og lære så meget som muligt«, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening. Eleverne skal også lære noget andet »Men hvis man sætter det som succeskriterium, at 9. klasses elever skal klare 2. g’s eksamen, er der en risiko for, at man glemmer, at eleverne også skal lære nogle andre ting. Folkeskolen har et bredt formål, som handler om, at eleverne også skal kunne samarbejde, tænke selvstændigt, forholde sig til tingene – samtidig med at de skal have en masse kundskaber og færdigheder«, siger hun. Lene Christensen er formand for Danmarks Matematiklærerforening og underviser på Stavnsholtskolen i Farum. En ganske almindelig folkeskole, hvor der også sidder elever, som ville kunne klare matematik på gymnasieniveau. »I den 9. klasse, jeg har i år, er der lidt over en tredjedel, der er virkelig godt gående matematisk, og som har taget de udfordringer op, jeg har givet dem. Måske ville de kunne have klaret sig på gymnasieniveau, hvis de var blevet undervist i det. Men jeg synes på ingen måde, det er en god idé (at lade dem gå op til studentereksamen, red.), for hvad bliver så det næste? Og hvad skal de så arbejde med i gymnasiet«, spørger hun. Dér kunne de jo tage hul på matematik på universitetsniveau – ville det være et problem? »Så begynder vi at rykke ved nogle helt fundamentale ting, som jeg slet ikke går ind for. Jeg kan blive nervøs for, at der på den måde skabes elitehold og taberhold«.

9. klasse klarede studentereksamen med glans