Konkurrencen om forskningspenge er kammet over i en grad, så der nu bruges så meget tid på at skrive komplicerede ansøgninger, lave budgetter og administrere bevillinger, at det går ud over selve formålet: forskningen. Det mener et massivt flertal på over 60 procent af knap 2.000 universitetsmedarbejdere, som har besvaret en rundspørge fra Politiken. I gennemsnit vurderer de universitetsansatte, at de bruger 24 procent, eller næsten en fjerdedel af deres samlede arbejdstid, på at administrere og ansøge om forskningsmidler. »Man bruger afsindigt meget tid på det – og det er de samme penge, man konkurrerer om«, siger en forsker, som ønsker at være anonym.
LÆS OGSÅ Svanesang: Farvel universitet
»Den tid kunne være brugt på undervisning og forskning. Der kommer ikke noget ud af det, det er fuldstændig uproduktivt arbejde«, mener han.
En stadig større andel af de penge, politikerne bevilger til forskning, bliver fordelt via ansøgninger til Det Fri Forskningsråd og strategiske forskningsfonde. Det skal sikre, at de mest relevante og bedste projekter får pengene.
Smertegrænsen er nær
Samtidig er universiteternes egne penge, de såkaldte basismidler, blevet beskåret.
Det betyder, at selv om man er ansat som forsker på et universitet, skal man stadig selv ud at skaffe penge for at kunne udføre sit arbejde.
Det skaber en voksende frustration hos medarbejderne, som føler, de bruger alt for meget tid på at skrive og sende byger af ansøgninger, som bliver stadig sværere at få igennem.
I Det Frie Forskningsråd modtager de ansøgninger for det dobbelte af, hvad der blev søgt om i 2004, mens pengene er nogenlunde de samme.
»Vi kravler ned under ti procents succesrate nu, og selvfølgelig må der være en smertegrænse«, siger bestyrelsesformand Jens Christian Djurhuus i Det Frie Forskningsråd.
»Vi ser nogle utroligt spændende ansøgninger, som burde kunne understøttes og være til stor gavn for Danmark i morgen eller længere ude i fremtiden«, siger han om de mange afslag.
De studerende: Universitetet er underbemandet og underbemidlet
Jo flere afslag, man får, jo flere nye ansøgninger er man nødt til at sende for at gøre sig håb om midler. Dermed er forskningen ude i en selvforstærkende spiral. »Der er mange ting, der forstærker hinanden, og som har gjort konkurrencen stadig hårdere«, siger post.doc. Kaare Aagaard fra Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.
Basismidlerne udgjorde 70 procent i 2006, i dag udgør de kun 56 procent.
