NAO vrider skulderen med en mekanisk lyd, går i knæ i små ryk, inden han tager afsæt og kaster sine 58 robotcentimeter i vejret. Det samme gør samtlige elever i 3. c på Antvorskov Skole i Slagelse.
»Eeh, macarena. Ayjaj!«, råbesynger børnene i kor til den spanske popklassiker og hopper så højt, de kan, inden de lander på gulvet i en cirkel rundt om den dansende robot.
LÆS OGSÅ Ro-bot-ter skri-ver næs-ten li-ge så godt som jour-na-lis-ter
Lidt bagved står tre elever fra 7. til 9. klasse fra skolens robotforløb og ser veltilfredse til.
Det er dem, der med deres computere har programmeret NAO til at agere danseinstruktør.
Robotten kan også stille simple opgaver eller øve tabeller med de yngre elever, mens de ældste primært lærer at programmere. På den måde forbinder NAO undervisningen mellem klassetrinene på Antvorskov Skole – og det med succes, siger skoleleder Søren Ranthe:
»Det har gjort et og andet ved tilgangen til undervisningen. Nogle af vores elever, der har indlæringsvanskeligheder, ligger lige pludselig på samme niveau som de helt skrappe 10- og 12-tals piger«.
At omfavne teknologien
Antvortskov Skole var den første skole i Danmark, som gav NAO en plads i klasseværelset. I dag har skolen tre robotter, som lærerne bruger på forsøgsbasis i undervisningen. Det samme gør stadig flere folkeskoler landet over. I 2012 havde tre skoler en NAO, sidste år havde 45 folkeskoler anskaffet sig robotten.
Hos Teknologisk Institut, der sælger NAO-robotterne for 50.000 kroner stykket, regner man alene i år med en fordobling af robotter på folkeskolerne.
Robotter blæser ilt i rygerlungerIfølge skoleleder Søren Ranthe er investeringen »en benhård satsning« på at få eleverne til at omfavne teknologien i stedet for at lade sig afskrække af den.
»Robotten gør det fedt at være nørdet og dygtig. Eleverne får nogle nye roller, de blomstrer op, og de er klædt fantastisk godt på til at bevæge sig videre på nogle ungdomsuddannelser og videre ud i erhvervslivet«, siger Søren Ranthe. Han arbejder nu på at tænke robotten ind som en del af skoledagen i alle klasser, når skolereformen træder i kraft efter sommerferien.
Det giver selvtillid
På Danmarks Pædagogiske Universitet mener professor Cathrine Hasse, at vi kun har set begyndelsen på brugen af robotteknologi i folkeskolen. Det stiller nye krav til lærere og elever, mener hun.
»Vi skal lære at indrette undervisningen på en måde, så eleverne får noget teknologiforståelse og lærer at omgås robotter som en ny slags væsen, der blandt andet indgår og påvirker vores sociale relationer. Det er et aspekt, som ikke rigtig er udfoldet endnu«, siger Cathrine Hasse.
Hun er begejstret for det naturlige praktiske fokus, som arbejdet med robotterne medfører blandt eleverne:
LÆS OGSÅ Hvad vil du leve af, når robotten overtager dit job?
»I samme øjeblik, børnene kender til programmeringen af robotten, er springet derfra og til at lære at programmere ude i det praktiske liv ikke så stort«.
13-årige Mikkel Emil Maris fra 7. b på Antvorskov Skole, der er en af de tre programmører bag NAO’s dansesucces i 3. c, har allerede taget sin robotkundskab med uden for skolens mure. Han har været på turné med NAO til arrangementer i hele landet, hvor voksne i jakkesæt har klappet efter hans præsentationer.
»Når først man begynder at få ros, får man hurtigt den følelse af, at det der, det vil jeg rigtig gerne. Det giver selvtillid. Så vil man bare lave flere og flere ting med robotterne«, siger Mikkel Emil Maris.
fortsæt med at læse
