For 10 år siden begyndte bølgen for alvor at skvulpe ind over land. Tidligere var det blot krusninger på vandoverfladen, i dag er skolelandkortet som forvandlet: Andelen af privatskoleelever er siden 2007 vokset til et niveau, ingen dengang kunne have forudset. For mens tilgangen til privatskolerne fra 1997 til 2007 var ganske beskeden – fra 12,1 til 13,5 procent – tog det for alvor fart fra 2007 til 2017, hvor andelen af privatskoleelever voksede fra 13,5 til 18,3 procent.

Nu viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at der ikke er alene er tale om en hastig vækst, men om en særdeles bred og velfunderet vækst: Flugten fra folkeskolen finder sted over hele landet, og de forældre, der vælger folkeskolen fra og privatskolen til, kommer fra alle sociale lag.

»De nye tal tilfører diskussionen om privatskoler en helt ny dimension. Før var det de store byer, der drev udviklingen, nu er det også oplandet. Før var det mest akademikerne, der skabte udviklingen, nu er det også mange af de andre sociale grupper. Det er en ny fortælling, som viser, at presset på den danske folkeskole kommer fra mange sider«, siger chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.

Mens der i de tættest befolkede kommuner har været en vækst i andelen af privatskoleelever i 1. klasse på 12 procent siden 2007, har væksten i resten af landets kommuner i gennemsnit været mellem 40 og 47 procent. Og relativt set er den største vækst kommet fra børn af ufaglærte forældre , hvor stigningen har været næsten 50 procent. For denne gruppe er stigningen først og fremmest sket i de tættest befolkede kommuner, og det betyder, at andelen af børn af forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der begynder i 1. klasse i de tæt befolkede kommuner, i dag er større end andelen af børn af akademikere.

Reformkritik svækker folkeskolen

I landets tyndt- og mediumbefolkede kommuner, hvor den klart største stigning af privatskoleelever har fundet sted, er det fortsat elever af forældre med lange videregående uddannelser, som tegner sig for den relativt største stigning. Men dog med den vigtige tilføjelse, at der også her har været pæne stigninger for børn af faglærte og af forældre med korte og mellemlange uddannelser, og at det er disse uddannelsesgrupper, som i antal her fylder mest på fri- og privatskolerne.

Samlet set er de nye tal med til at tegne billedet af en udvikling, hvor privatskoler er blevet et alternativ for alle forældre over hele landet.

»Der er inden for de seneste 10 år kommet et anderledes fokus på, at man som forælder skal investere i sine børn, og at det er vigtigt, at de opnår nogle gode resultater i skolen. Historisk set har det især været den økonomiske og intellektuelle overklasse, der har haft den slags ambitioner på sine børns vegne. Men det er nu blevet bredt ud, og det har ganske givet været med til at få flere forældre til at sende deres børn i privatskole«, siger Niels Ploug. Han er i dag direktør for personstatistik i Danmarks Statistik og har som mangeårig forskningschef hos SFI beskæftiget sig indgående med området.

Han peger på flere årsager til det afgørende mentalitetsskifte. På Pisa-resultater, som haft stor indflydelse på skoledebatten. På forældres ønsker om små skoler og lave klassekvotienter. På privatskolernes styreform og forretningsmodel, som er mere serviceorienteret end folkeskolens. Og på folkeskolereformen, som ifølge Niels Ploug kan have haft stor betydning for folks stigende lyst til at bytte folkeskolen ud med en privatskole:

»Den kritik, der har været af skolereformen, har selvfølgelig smittet af på forældrenes oplevelse af skolen. Folkeskolens personale – altså lærerne – har i de senere år været med til at skabe et meget negativt billede af deres arbejdsplads og det, der foregår på den. Jeg tror ikke, det er helt skævt at tro, at lærernes kritik af skolen har fået flere forældre til at tænke sig om en ekstra gang, før de har sendt deres barn hen på en folkeskole«, siger Niels Ploug.

Det er dog ikke kun et mentalitetsskifte, der har fået flere til at flytte ud af folkeskolen. Kommunalreformen og de mange efterfølgende lukninger af landsbyskoler har fået mange forældre til at åbne private ’protestskoler’, mange gange i de samme bygninger.

På landsplan er hver 5. folkeskole lukket på 10 år, og det er en vigtig del af fortællingen om fri- og privatskolernes fremgang, understreger både Niels Ploug og professor Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet. I en landkommune som Tønder er man gået fra 21 til 11 folkeskoler.

Det er er således også kommunalreformen, der står tilbage som en væsentlig del af forklaringen på privatskolernes vækst uden for storbyerne:

»Der har i kommunerne været et ønske om at centralisere skolevæsenet, og det er der mange forældre, der har reageret imod. På den måde er folkeskolen i de tyndt befolkede områder kommet længere væk fra børn og forældre«, siger Palle Rasmussen.

Netto er 59 nye privatskoler åbnet siden 2007, mens 325 folkeskoler er lukket.

For undervisningsminister Merete Riisager (LA) er det vigtigt, at udviklingen afspejler et tilvalg af frie grundskoler frem for et fravalg af folkeskolen:

»Når forældre skal vælge skole, kigger de på, om lærerne er dygtige, og om eleverne trives. Det er virkelig ikke raketvidenskab, men i folkeskolen må man ikke glemme, at dette er kerneydelsen. Derfor er det også vigtigt, at man ikke lægger for meget detailstyring ned over folkeskolen – for så risikerer man netop at miste fokus på det, som er vigtigst for forældrene«, siger Merete Riisager.

Hun peger blandt andet på regeringens forsøg med kortere skoledag som en måde at styrke folkeskolen på.

fortsæt med at læse

Nyfødte står i kø for at komme ind på friskole i 2023