På Christel Pixis Instagram-profil ligger 100 stories samlet i et højdepunkt under titlen ’madpakke-inspo’. Den lange række af billeder giver hendes 33.000 følgere et indblik i hendes faste søndagsritual. Her prepper hun sønnen Bennys store madpakker til ugen.
Madkassen har små opdelte rum, hvor gulerodsstave, rød peberfrugt, små tomater og agurkestænger fra sommerhuset ligger side om side med alt fra en stegt kyllingefilet og pekannødder til en fried beans-burrito, clementiner fra Fresh Land, en pølse købt med hjem fra Østrig og klapsammenmadder med avokado eller hjortepølse, der kan spises som 10’er-mad på farten.
I et af rummene ligger der også gerne noget sødt som en dadelkugle, en hjemmelavet myslibar eller en havregrødpandekage. I december tegnede nissen smileyer på de grønne vindruer. Som en lille overraskelse kan der nogle dage ryge en lykkekage fra thaisupermarkedet eller en Oreo, som Benny elsker, med i kassen. Stanley-madbeholderen bliver brugt, når der er rester af spaghetti bolognese, der skal holdes varm, fordi sønnen foretrækker at spise den varm.
»Jeg ser ikke mig selv som rigid. Jeg vil bare gerne gøre mig umage. Jeg gad godt, at vi omfavnede madpakkerne lidt mere herhjemme«, siger hun.
Ifølge Christel Pixi er det vigtigt, at 12-årige Benny får nok mad med i skole. Madpakken må gerne være sund og se appetitlig ud. Avokadoen skal ikke være brun, og der skal ikke løbe saft rundt fra frugt. Pixi tænker også over, at maden ikke skal lugte i madkassen, så hun undgår helst æg, makrel og fiskefrikadeller.
Ved et fyldt køkkenbord i lejligheden på Vesterbro viser Christel Pixi, hvordan hun hver søndag bruger et par timer på at skrælle, snitte og hakke, så ’madpakkeskuffen’ i køleskabet er fyldt. Mens bolledejen hæver, steger hun frikadeller, former myslibarer og har ølandspølsehorn i ovnen. Når alt er forberedt, kan hun nemt smække madpakken sammen om morgenen.
Hun finder inspiration til madpakkerne, når hun rejser. For eksempel i Japan, hvor man kan købe god mad på farten ti 7-Eleven.
»Jeg begyndte at lave onigiri til Benny, da vi kom hjem. Det er faktisk ikke så bøvlet«.
»Jeg ved, at det kan lyde fancy«, siger hun og uddyber, at hun jo også går meget op i mad som dessertkok, kogebogsforfatter og tidligere tv-kok.
Hendes billeder er kun inspiration, som man som forælder kan plukke i, hvis man har lyst.
Hun ser ikke madpakkerne som en sur pligt, og grunden til det store fokus er enkel.
»Når man vælger at få børn, vælger man også, at de skal have nok mad og noget ordentligt at spise«, siger hun.
En flad leverpostejsmad
På familiens køleskab hænger madpyramiden, og i den ene låge står skrællede gulerødder i koldt vand, så de er nemme at snuppe på farten. Der er klistret små hilsener op på siden sammen med opskrifter på bolledej og granola. På bordet ligger et nybagt bananbrød pakket ind i bagepapir.
»Vil du have kage?«, spørger hun.
Hver morgen står Christel Pixi op kvart i seks. Hun kan godt lide at have god tid, inden resten af familien vågner.
»Jeg kan allerede høre, at jeg lyder helt overskudsagtig. En frygtelig københavner-mor«, griner hun.
Mens Benny spiser morgenmad, fikser hun madpakken. Egentlig ved hun ikke, hvorfor han ikke selv laver den, for hun er selv fortaler for børn i køkkenet. Men hun synes, det er en hyggelig rutine, og Benny tager da også stilling til, hvad han vil have med.
Da Pixi var tv-kok på ’Go’ Morgen Danmark’, lagde hun ofte opskrifter op til inspiration. Hun fandt hurtigt ud af, at folk har stærke holdninger til mad, og hun fik mange kommentarer til de retter, hun lavede. Det stak helt af, da hun delte sin opskrift på røræg.
»Der var tusind holdninger til, hvordan det skulle laves«, siger hun.
Madpakkerne afføder også kommentarer. For hvad er der nu galt med en flad leverpostejsmad?
Det spørgsmål forstår hun godt. Hun er selv vokset op med morens leverpostejmadder og en pålægschokolademad om fredagen. Der er som sådan ikke noget galt med rugbrødsmadder, hendes egen søn er bare mest til hjemmebagte grovboller.
I et interview med Politiken udtalte Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), at forældres omsorg for børnene nogle gange spænder ben for dem.
»Der er forældre, der i den bedste mening giver børnene en madpakke med, som de umuligt kan nå at spise på de 30 minutter, som spisefrikvarteret varer. Nogle børn sidder med en lille gaffel og skal spise et større måltid mad«, sagde Næsager.
Når børnene får madpakker med, som er for store eller svære at spise, betyder det for nogle, at de ikke når ud i skolegården og lege, mente han.
Ifølge Christel Pixi er hun en af de københavnere, Jakob Næsager retter kritik mod.
»Jeg er absolut en af dem. Det er jeg slet ikke i tvivl om«.
Christel Pixi er ikke nervøs for, at Benny generelt får for meget mad eller ikke når at lege. Cirka hver tredje måned får hun besked fra skolen om, at børnene efterspørger mere mad. Flere er sultne midt på dagen. I Bennys klasse må de hverken dele madder ud eller smide noget ud. På den måde kan forældrene holde øje med, hvad deres barn har spist. For det meste spiser Benny hele madpakken, men nogle gange rører han den ikke, før han kommer hjem.
Har han rester med retur, får han dem serveret senere på en tallerken, eller også bliver de brugt i aftensmaden. Kan noget holde sig, ryger det i køleskabet igen.
Christel Pixi har set eksempler på for små madpakker med for lidt næring. Et af de grelle eksempler var en rulle Pringles.
»Det mindste, vi kan gøre, er at sikre, at børn har den benzin, de skal bruge til dagen. Det hjælper ikke med en enkelt vitaminpille«.
»Vi forventer, at de skal gå i skole og lære noget, men det er svært, hvis deres energiniveau ikke er til at fordybe sig i en bog, fordi de er sultne eller megatrætte«, siger hun.
Ifølge skoleforsker Louise Klinge er den debat, borgmester Jakob Næsager prøver at rejse, et minimalt problem.
Som forsker og tidligere børnehaveklasseleder har hun gennem mange år set, hvordan madpakker kan se forskellige ud. Hun har set de store madpakker, hvor børn slog med en terning, fordi deres forældre havde haft overskud til at skrive et tal på hver af madderne. Der kunne en 6’er være et melonstykke, en 4’er en speltbolle. Andre børn fik kopnudler med, mens nogle tiggede madder fra kammeraterne og mødte ind uden morgenmad i maven.
Ifølge Klinge er det ude af proportioner, når Næsager taler om for store madpakker. I stedet burde politikerne tage fat om roden på det egentlige problem.
»Det er vigtigere at fokusere på de elever, der ikke får mad med«.
Louise Klinge så gerne, at vi investerede i gratis morgenmad og frokost til alle danske skoleelever, så uligheden kunne blive mindsket. Sverige, Finland og Estland, som vi normalt sammenligner os med, har gode erfaringer med skolemad.
»Vi ved, at sund mad har en kæmpestor betydning for børns læring, trivsel og fællesskab«, siger hun.
Lige nu foregår der et landsdækkende forsøg med skolemad frem mod 2028.
Christel Pixi drømmer også om kantiner på skolerne, hvor der er tid til at spise med eleverne. Hun benytter aldrig den købemad, Bennys skole tilbyder, for hun gad godt, at maden kunne lidt mere.
Prepping og madplaner
Christel Pixi gætter på, at familien på to voksne, Benny og en baby bruger i hvert fald 4.000 kroner om måneden samlet på mad. Hun handler i Netto og SuperBrugsen. Det er vigtigt for hende, at madpakkerne skal være overskuelige og ikke vælte budgettet, men hun har aldrig tænkt over, hvor mange penge der er for i hver madpakke.
»Jeg ved, at der er mange forældre, der vil sige, at de ikke har tid og råd, men man kan godt gå på kompromis med økonomien«.
Har man for eksempel ikke råd til at købe økologisk, kan man vaske sine grøntsager grundigt. Det hjælper Christel Pixi at preppe og lave madplaner, så hun får brugt det, hun køber. Med en baby er overskuddet ikke det største for tiden, men hun prioriterer at få det gjort. Hun pakker heller ikke selv frokosten ind i dyrt bivokspapir, hun bruger madpapir, film og stanniol.
»Det hele er en prioritering. Jeg gad da også godt, at vores fødevarer var billigere herhjemme«, siger hun.
Hun anerkender, at nogle ikke ved, hvordan de skal bruge det spidskål, der er sat ned med gult mærkat.
»Derfor vil jeg også gerne inspirere til at gøre det så simpelt som muligt«, siger hun.
Som udgangspunkt forsøger hun at undgå ultraforarbejdet mad, så hun laver myslibarer fra bunden i stedet for at smide en billig Corny i kurven.
»Du kan i øvrigt købe en økologisk pølsestang for bare fire kroner mere«, siger hun.
Christel Pixi er spændt på næste år, hvor Benny og vennerne må forlade skolen og gå i supermarkedet.
»Men altså, han skal da også opleve at købe en stor roulade og spise den fra pakken og få rigtig ondt i maven og belægning på tænderne bagefter«.
Som forælder vil hun bare gerne give sin søn et kompas, når det kommer til gode madvaner.
»Det hele er en svær balance. For jeg vil heller ikke implementere en spiseforstyrrelse«, siger hun. Af samme grund er sociale medier »totalt bandlyst«, men han har en telefon.
»Jeg er bange for, at han skal se smutveje til at tabe sig og se mænd, der looksmaxer. Han er jo en svamp lige nu, der tager alt ind«, siger hun.
På dage med et tomt køleskab må Christel Pixi bagerst i fryseren for at være kreativ. Ellers får Benny havregrød med i en lun madbeholder med topping ved siden af. Hvis det hele brænder på, smutter mor og søn forbi Kihoskh og køber en bmo med på vej til skole.
»Det er heller ikke altid, jeg synes, det er fedt at bruge søndag aften på det. Men jeg bliver glad, når min søn får en god madpakke med«.
Christel Pixi vil gerne opfordre forældre til at købe en stor madkasse, der kan rumme meget mad. Lige meget hvad borgmesteren måtte sige.
»For mig er det vigtigt, at Benny har nok mad med til en hel dag. Vores børn er i gang en hel dag. Deres hjerner er i rivende udvikling, så de har brug for det«, siger hun.
fortsæt med at læse
