Der bliver grublet rundt omkring på de danske matrikler i disse dage, for inden torsdag skal tusinder af boligejere have besluttet sig for, hvordan de vil have finansieret deres boliglån de næste år.
Det med huslån har altid været en af de større og svære privatøkonomiske beslutninger i husstanden, men denne gang kræver afgørelsen endnu mere tid, grundighed og research, fordi realkreditmarkedet de seneste måneder er blevet langt mere uigennemsigtigt. Og udviklingen har bestemt ikke været til forbrugernes fordel. Der er først og fremmest blevet skruet markant op for gebyrerne. For mange betyder det dobbelt op på de direkte bidrag til deres realkreditinstitut. Men det, der i virkeligheden gør grubleprocessen mere problematisk for forbrugerne, er, at realkreditinstitutterne hver især har valgt deres egen model for lånetilbud, så lånene ikke længere kan sammenlignes direkte. Det med bare at studere og sammenligne rente, kurs og bidrag er slet ikke er nok længere. LÆS OGSÅRealkredit er blevet meget kompliceret Man skal sætte sig ind i modeller med indviklede begreber som ’differentierede bidragssatser’, ’tolagsbelåning’ og et nyopfundet version af ’kursskæring’. De seneste forandringer er variationer over samme tema – realkreditterne vil i stigende grad have flere penge ud af deres kunder, og især af dem, der har en større risikoprofil. Det er en uheldig situation, at der nu udstedes realkreditobligationer i meget forskellig udformning. Det ødelægger én af de hidtidige styrker ved det lånesystemet, at det har været bygget på en ensartethed i obligationsudstedelsen, som har gjort det forholdsvis let at købe og sælge bolig. Når det udvikler sig at blive mere indviklet og mindre gennemsigtigt, vil det føre til, at forbrugere risikerer at vælge forkert og for dyrt.
