Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

yahya. Hans karakterstyrke er der næppe nogen tvivl om, men pædagogerne vil Yahya Hassan helst undvære. Men de er der nu alligevel, »PETPÆDAGOGERNE DER PASSER PÅ POETEN«, som han kalder dem, skriver Mikkel Andersson i kølvandet på den meget omtalte oplæsning tirsdag aften i Odense-bydelen Vollsmose.
Foto: PETER HOVE OLESEN

yahya. Hans karakterstyrke er der næppe nogen tvivl om, men pædagogerne vil Yahya Hassan helst undvære. Men de er der nu alligevel, »PETPÆDAGOGERNE DER PASSER PÅ POETEN«, som han kalder dem, skriver Mikkel Andersson i kølvandet på den meget omtalte oplæsning tirsdag aften i Odense-bydelen Vollsmose.

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Yahya er blevet til alles lille Hassan

Reportage fra Vollsmose. En dødstruet teenagepoet har omdefineret hele debatten. Hvem havde set dét komme?

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis det ikke havde været for de tre lag betonafspærringer, som skal forhindre en fjendtligsindet bil i at speede sig frem til hovedbygningen, og de bevæbnede politifolk bag dem, kunne H.C. Andersen Skolen snildt passere for et nydeligt konferencecenter i en mindre provinsby.

Den lyse og indbydende gulstensbygning i to etager fra årtusindeskiftet troner faderligt over en klynge rækkehuse og villaer i det nordøstlige Odense.

Skolens hjemmeside fortæller, at »[p]å H. C. Andersen Skolen skal man træde varsomt, for her bliver mennesker til«.

Men Yahya Hassan er blevet til, og han træder ikke varsomt.

»SÅ HVAD SKAL DU LÆNGERE MED EN OMSKÅRET PIK OG ET SVINEFORBUD?« gjalder hans karakteristisk messende intonation ud over lokalet, der til daglig tilhører 2.a.

Men i stedet for at være i salen, hvor Yahya faktisk taler, blot 20 meter væk, er jeg i et presserum blandt alle de mediefolk, der ikke var så heldige at komme ind og overvære selve foredraget.

Så tæt på, men ak, så langt væk, er vi fra både landsdækkende tv-stationer og velrenommerede dagblade.

Og vi er bitre, er vi.

At jeg i det hele taget skulle komme til en digtoplæsning, ville jeg som både rindalist og generel lyrikforagter have forsvoret

For i stedet for den ægte vare må vi nøjes med at høre Yahya - digitalt, metallisk og svagt tidsforskudt - tale i kor med sig selv fra utallige dårlige computerhøjttalere via live-feeds på internettet, som var vi helt almindelige borgere uden pressekort eller diæter.

VIDEO

At jeg i det hele taget skulle komme til en digtoplæsning, ville jeg som både rindalist og generel lyrikforagter have forsvoret.

Men sådan er der så meget, man ikke havde forestillet sig for ikke særlig længe siden.

Hvem havde troet, at en nyligt overfaldet og dødstruet 18-årig poet, som både er og kunne være 2.g’er, kunne påkalde sig hele landets opmærksomhed og egenhændigt omdefinere både islam- og integrationsdebat.

Men det har han gjort.

RAPPORT FRA VOLLSMOSE

Derfor sidder alt for mange mediefolk nu på alt for små stole i et rum, hvor væggene er dekoreret med 2.a’s fabeldyrstegninger og en BUPL-plakat med en rødhåret Pippi-klon i kasket og skovmandsskjorte, som bekendtgør, at »Det handler om en stærk karakter«, og »Børn har brug for pædagoger i skole og fritid«.

Yahyas karakterstyrke er der næppe nogen tvivl om, men pædagogerne vil han helst undvære.

Men de er der nu alligevel, »PETPÆDAGOGERNE DER PASSER PÅ POETEN«, som han kalder dem.

Det er efterretningstjenestens anonyme folk, der kører ham i kortegeledsaget firhjulstrækker med tonede ruder i høj fart helt op til skolens indgang, der ellers kun er bemandet af rygende skribenter og lyssættende tv-folk.

Der er en rastløshed over Yahya.

Efter et par digtoplæsninger og en kort samtale vil han ikke have kommentarer, kun spørgsmål.

Han forbryder sig mod alle høflighedsnormer over for de ellers generelt beundrende spørgende fra publikum, som han kun nødtvunget synes at acceptere og hyppigt irettesætter eller sukkende afbryder.

Sikkert fordi han har hørt det før, men også fordi han er rastløs og grænseløst utålmodig.

Han gider ikke noget pis, når han fortæller, at han godt ved, at både muslimer, medier og alle bruger ham til at fremme egen dagsordener; det er ok, så længe folk tager ansvar for det, siger han.

RUNE LYKKEBERG

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som begrundelse for at tage til Vollsmose erklærer han stolt og sandt, at han har opnået det, man kan opnå som debuterende digter, men at han også gerne vil have mulighed for at tale til dem med samme baggrund som han selv.

Han bliver kun forsagt og næsten genert selvudslettende, da han bliver spurgt om sin distinkte oplæsningsstil, og fortæller, at den ikke er et aktivt valg, men om noget inspireret af Koran-recitation.

Som seancen skrider frem, bliver stemningen i presserummet, hvor jeg sidder, mere distræt, og fokus flytter sig.

Diskussioner om, hvordan man får klippet sine indslag og sendt dem hjem til stationen overdøver Yahya, indtil arrangementet pludselig er slut.

»Fuck dig, mand! Fuck dig, dit danskersvin! Fuck dig, fordi du hørte Yahya, og fuck Danmark, det lorteland!«.

Bagefter er jeg en af mødets få deltagere, der til fods går mod hovedvejen og forhåbentlig en taxi.

HANS DAVIDSEN-NIELSEN

Hernede bag politiafspærringerne står et par grupperinger af de lokale lysebrune wannabebøller:

Hætteklædte, skulende, ikke særlig gamle og og mandsopdækket 5 til 1 af politi inden for råbeafstand.

Jeg går forbi, men efter et par meter triller en bil med fire lokale lejlighedsgangstere op på siden af mig.

»Hva’ så? Har du været inde og høre Hassan?«.

»Jaeh ...«.

»Hvad sagde han, mand?«.

Manden på passagersædet fisker næppe oprigtigt efter min mening, men noget skal man jo svare.

»Altså… øh. En hel masse. Jeg er sikker på, at du kan streame det på nettet i morgen, og …«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fuck dig, mand! Fuck dig, dit danskersvin! Fuck dig, fordi du hørte Yahya, og fuck Danmark, det lorteland!«.

De griner fjoget, mens de kører væk råbende noget om panserne, der antageligvis også er svin.

En høj somalisk udseende fyr henvender sig hovedrystende til mig.

»Du skal ikke lytte til dem. Danmark er et godt land. De er bare nogle idioter. Husk, at Yahya var præcis som dem. Han har bare røget alt for meget hash. Det er det, der har gjort ham så fucked«, siger han med en logik, jeg ikke helt fanger, selv om tonen er venlig og indforstået.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden