Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Køn. Ayan Mouhoumed, der er chefredaktør for onlinemagasinet Ethniga Magazine, tænker ofte på hvordan hendes opvækst ville havset ud, hvis hun var blevet født som dreng.
Foto: JACOB EHRBAHN

Køn. Ayan Mouhoumed, der er chefredaktør for onlinemagasinet Ethniga Magazine, tænker ofte på hvordan hendes opvækst ville havset ud, hvis hun var blevet født som dreng.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Gid jeg var født som en dreng

Til trods for at jeg og min bror voksede op under samme tag, var der forskel på, hvad vi måtte.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er kun 18 måneder mellem mig og min storebror.

Alligevel er det, som om vi har fået to forskellige opdragelser. Den opdragelse, han fik, var præget af frie tøjler og frihed, min var præget af restriktioner og forbud.

Jeg kan stadig høre min mor sige: »Nej, det må du ikke, Ayan, fordi du er en pige«, og »Nej, Ayan, det er ikke noget for dig, fordi du er en pige«.

Når jeg så tog kampen op for at få en begrundelse, trak hun på skuldrene, kiggede på mig, som om jeg var åndssvag, og sagde:

»Fordi du ikke har en p...! Du er ikke en dreng, og derfor må du ikke«. På den måde lukkede min mor mange af de diskussioner. Mit køn var et ’problem’, der stod i vejen for de ting, som jeg gerne ville som ung. I dag ser jeg tilbage på min opvækst med ærgrelse over, at min bror måtte komme og gå, som han ville, mens jeg oplevede den ene begrænsning efter den anden.

Det var jo rent hykleri! Jeg ved, at hvis jeg var født som en dreng, ville snoren have være længere og linen mere slap.

Restriktionerne begyndte tidligt. Jeg voksede op i Ishøj med fire søskende og en alenemor. Det ramte vores familie hårdt, da min mor og far blev skilt. Min mor blev frosset ud af sin omgangskreds af venner og familie. I 1990’ernes somaliske miljø i Danmark blev man ikke bare skilt.

Der var forbundet med skam og tab af status, hvis man valgte at underskrive skilsmissedokumenterne. Min mors identitet hang sammen med hendes status som gift kvinde, og når hun så ikke var det længere, var hun ikke meget værd i miljøets øjne.

I rollen som både far og mor var det hende, der alene havde ansvaret for at opdrage os fem unger, hvilket især betød, at min lillesøster og jeg skulle være de perfekte prinsesser, der ikke måtte træde ved siden af. For alt, hvad vi gjorde, kom tilbage til vores mor.

Skilsmissen gik ud over mig og min frihed. Vi blev allerede som små stemplet som de piger, der kom fra ’skilsmissehjemmet’, hvilket har påvirket måden, folk opfattede os på. En af de ting, som min mor var bange for, var, at det ville påvirke vores muligheder for at finde ægtemænd senere i livet. For hvem vil giftes med et skilsmissebarn?

Og det betød, at der var meget, jeg ikke måtte. For en god pige må jo ikke gå i byen og komme sent hjem, selv om min bror gjorde det. For tænk, hvis naboen så det og fortalte det videre til andre, og jeg så i sidste ende fik et rygte som hende, der var i byen torsdag, fredag, lørdag.

Det er svært for mig at forstå, hvordan man som forældre kan forklare sine børn, at der er to sæt spilleregler, alt efter hvilken kønsdel man er født med

De mange forbud gjorde, at jeg, efter jeg var fyldt 18, nærmest levede et dobbeltliv, hvor jeg holdt mine byture hemmelige for min mor. Jeg løj og sagde, jeg så en film hos mine veninder. I dag ærgrer det mig virkelig, at jeg ikke bare kunne fortælle min mor sandheden.

Tænk, hvis der skete noget i byen eller noget gik galt. Det var ikke kun nok at lyve for min mor. Jeg måtte også orientere mine veninder om løgnen, for hvad nu hvis nogen ringede til dem? Så kunne de jo ikke sige, at vi var på dansegulvet på Park.

Og bare fordi jeg kridtede mine sko på dansegulvet, betød det ikke, at jeg opførte mig uanstændigt. Og var det virkelig så slemt? Solgte jeg ud af mine værdier eller fik ødelagt familiens ry? Nej til alle tre ting.

Jeg var blot nysgerrig med trang til at have det sjovt med mine veninder, der i øvrigt ofte var unge muslimske kvinder, der ligesom mig gjorde en smule skjult oprør og bare ville have det sjovt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Havde min mor vidst, hvad jeg rent faktisk lavede i byen, havde hun nok kunnet forstå mig. Jeg bebrejder hende ikke i dag. Hun var underlagt sociale og kulturelle spilleregler, som hun desværre måtte efterleve. Og inderst inde gjorde hun det for at beskytte mig.

Det, som jeg derimod har et problem med, er, at man opdrager piger og drenge forskelligt. En praksis, som stadig findes nogle steder i det nydanske miljø. Det er svært for mig at forstå, hvordan man som forældre kan forklare sine børn, at der er to sæt spilleregler, alt efter hvilken kønsdel man er født med.

Det er definitionen af hykleri og har intet med religion at gøre!

Denne misforståede skik er ikke noget, vi skal bære videre. Det er ikke en kamp, som etniske danske politikere, journalister og meningsdanner skal føre. Det er et opgør, som må komme indefra. Og nej, vi er ikke nogle stakkels ofre, der ikke ved, hvordan vi verbalt vinder denne kamp mod forældregenerationen.

Havde min mor vidst, hvad jeg rent faktisk lavede i byen, havde hun nok kunnet forstå mig. Jeg bebrejder hende ikke i dag

Vi er født og vokset op her, vi er veluddannede og er en del af samfundet. Jeg ved, at mange nydanske kvinder i dag har det på samme måde som mig og vil gøre det anderledes med deres børn, når de selv bliver forældre. Misforstå mig ikke, dette er ikke et opgør med opdragelse som sådan.

At min mor gik meget op i min opdragelse, er der også kommet gode ting ud af. Den har eksempelvis sørget for, at jeg brugte meget af min tid på lektierne og skolen.

Så vil nogle nok spørge, hvorfor jeg ikke bare flyttede ud?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg havde en kærlig mor, og på mange områder har jeg fået meget af hende, men der er dele af opdragelsen, som jeg i dag må gøre op med. Jeg er klar over, at min mor og jeg ikke lever i den samme verden og ikke har den samme tankegang, når det kommer til ligestilling.

Min mor er fra den gamle skole, hvor en kvinde skal giftes for at kunne flytte hjemmefra, og hvor der nødvendigvis ikke behøver at være kærlighed fra første blik. Man bliver sammen for ungernes skyld. Hendes tankegang er formet og præget af urgamle værdier, hvor tingene altid har været på denne måde.

Jeg står et andet sted i dag. Jeg vælger derfor at tage min frihed tilbage og gøre op med hykleriet!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden