Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Selina Juul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bor du også i en opgang, hvor din gamle nabo mangler mad?

Hjælp fattige pensionister med at få mad på bordet.

Selina Juul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig bragte Politiken ny viden på baggrund af en rapport fra Analyse & Tal om enlige forsørgere, som hver dag kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.

Men Danmarks usynlige fattigdom rammer desværre ikke kun de yngre generationer – blandt ældre eksisterer fænomenet også.

Jeg vil ikke kloge mig på den tekniske definition af fattigdomsgrænsen, men blot konstatere følgende:

På de sociale medier ser jeg ofte, at flere og flere enlige pensionister udtrykker at de mangler mad i kommentarer til opslag om donationer af god gratis overskudsmad til herberger og væresteder.

Det er hjerteskærende. Intet menneske, som har arbejdet hele livet og bidraget til vores velfærdssamfund, skal stå og mangle mad, når vedkommende bliver gammel

Hvad enten det er et link til Folkekirkens Nødhjælps kommende sociale supermarked, indsamling af overskudsmad fra Roskilde Festival eller noget helt tredje, bemærker jeg de korte, men dog iøjnefaldende kommentarer fra fattige, danske, enlige ældre, som forsigtigt lufter, at 'det da kunne være dejligt, hvis også de kunne få lidt gratis mad', eftersom de mangler mad i deres hverdag.

LÆS DEBAT

Jeg kender ikke til omfanget af problemet og ved ikke, hvor mange danske pensionister, der til dagligt mangler mad. Jeg konstaterer blot, at problemet åbenbart eksisterer herhjemme, i 2015 og lige midt i vores højtudviklede civilisation.

Det er hjerteskærende.

Intet menneske, som har arbejdet hele livet og bidraget til vores velfærdssamfund, skal stå og mangle mad, når vedkommende bliver gammel. Det må vi som samfund tage hånd om, både af politisk vej og på den medmenneskelige side.

Men hvordan hjælper vi så denne usynlige gruppe, de fattige ældre borgere i vores samfund? Af rapporten fra Analyse & Tal fremgår, at det for mange er skamfuldt at være fattig og bede om hjælp.

Og når jeg nu oplever nogle fattige pensionister på de sociale medier forsigtigt lufte, at de mangler mad på bordet, hvor mange findes der så ellers ude i Danmark, som ikke er på Facebook, som ikke beder om hjælp – men som mangler mad?

Sommeren er over os, og en beregning fra Landbrug og Fødevarer viser, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist af mennesker

Bor der måske en ældre pensioneret enlig i din opgang, som mangler mad?

Politikere og den nye V-regering kan være med til at kortlægge og løse problemet, men vi almindelige borgere kan også gøre en forskel. Og her taler jeg ikke om luftige mode-begreber såsom 'cirkulær økonomi’ eller ’resiliens’, som jeg var med til at diskutere op og ned af stolper på Folkemødet i år. Nej, jeg taler om helt almindelig medmenneskelighed.

Vi danskere har vist, at vi kan udvikle os til kloge forbrugere. Eksempelvis er det danske madspild mindsket med 4,4 mia. kr. - 25 procent - i forhold til for fem år siden. Men naturligvis er der stadig plads til yderligere forbedring.

Sommeren er over os, og en beregning fra Landbrug og Fødevarer viser, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten, som svarer til en værdi på 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel, går til spilde.

Derudover har mange danske haveejere køkkenhaver, som måske heller ikke bliver ’spist helt op’ hvert år. Og ikke at forglemme de over 50 mio. æg om året fra danske hobbyhønseejere, som i dag kan sælges eller foræres væk, efter at dette i 2013 blev lovliggjort for hobbyhønsehold på max. 30 høns. Bliver alle 50 mio. æg så også spist?

En god dansk skik om sommeren er at stille en kurv med sit madoverskud ud foran sit sommerhus til fri afbenyttelse af de forbipasserende

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med andre ord: Vi har i Danmark et eget og stort madoverskud, som vi sagtens kunne dele ud af.

En god dansk skik om sommeren er at stille en kurv med sit madoverskud (æbler, pærer, agurker eller andet hjemmegroet) ud foran sit sommerhus til fri afbenyttelse af de forbipasserende. Og tænk om man kunne kanalisere denne mad ud til netop de førnævnte ældre medborgere, der mangler mad – og ofte netop de vitaminer, der findes i frugt og grøntsager.

LÆS KRONIK

Ideen er nu i hvert fald kastet ud til Politikens læsere.

Tænk nu om man kan aktivere unge studerende, der alligevel i denne tid skal besøge forældrenes sommerhus. Forældrene indsamler madoverskud af frugt og grønt fra haven og giver ungerne maden med hjem. Derhjemme kan den unge så lige banke på hos den ældre enlige nabo, som så får lidt god og gratis madoverskud og gode vitaminer at stå imod med.

Og hvem ved, måske vi sågar som sidegevinst udvikler bedre naboskaber og får nye venner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden