Efter debatten omkring min adgang til min søns Facebook profil har jeg fået hundreder af mails.
Langt de fleste er fra forargede danskere, som mener, at jeg snager i eller krænker min søns privatliv. Flere mener endda, at jeg overtræder FN's Børnekonvention.
Jeg er blevet beskyldt for at udøve mit forælderskab under 'en aura af forloren kærlighed', som det så poetisk blev udtrykt, og for at bruge Stasi-metoder.
LÆS INDLÆG
Diskussionerne på min Facebookprofil har været så overophedede, at jeg har måttet blokere selv kendte og medievante danskere, fordi de simpelthen ikke kunne styre deres galde-udslip.
Det har fået mig til at fundere over, om der her i fædrelandet virkelig hersker en one-size-fits-all-mentalitet, når det drejer sig om børneopdragelse. Eller om de rasende røster, der udråber min søn som offer for mine 'krænkelser', som de kalder det, bare er bedre til at råbe højt.
Som en ny undersøgelse afslører, synes forargelsens stemmebånd at være smurt bedre. Tallene viser, at 21 procent af de adspurgte forældre har overvåget deres børn på nettet uden børnenes samtykke. Og 13 procent overvejer at gøre det.
Vi har afskaffet revselsesretten i Danmark, og det er fint, men det anses åbenbart for god stil at lade sine børn blive banket gule og blå mentalt på de sociale medier
Trine Villemann
Gry Hasselbalch, der er projektleder i Medierådet for Børn og Unge, en af de institutioner, der står bag undersøgelsen, mener, at det er problematisk, at forældre følger med bag deres børns ryg.
Jeg er overbevist om, at det er langt mere problematisk at lade være.
I den periode, jeg indtil videre har haft adgang til min søns Facebookprofil, har jeg fundet en pige, der er så ulykkelig, at hun skærer i sig selv.
Jeg har også fundet en 13-årig knægt, som bliver tævet af sin mors kæreste. Og jeg fandt en 'ven', der havde sendt min søn et link til hård porno, der involverede både mennesker og dyr.
LÆS MERE
Jeg kan sagtens leve med de af mine kritikere, der synes, at jeg har en lav moral, fordi jeg efter deres mening begår overgreb på min søn ved at krænke hans privatsfære, men jeg kan ikke leve med, at vi svigter de unge på grund af et eller andet forskruet opdragelses-koncept, der handler om at børn og voksne er ligemænd.
»Det er svært at opdrage børn til at passe på deres privatliv, hvis vi ikke selv overholder de grænser. De spejler sig i os, og det skal vi huske på«, siger Gry Hasselbalch.
Jeg synes, der er noget, hun helt har misforstået. Vi er de unges forældre, ikke deres venner.
Vi har afskaffet revselsesretten i Danmark, og det er fint, men det anses åbenbart for god stil at lade sine børn blive banket gule og blå mentalt på de sociale medier, selv om man som forælder er i sin gode ret til - juridisk såvel som moralsk - at gå ind og blande sig, sådan som jeg gjorde.
Jeg tror på grænser og på min ret og pligt som forælder til at sætte dem
Trine Villemann
Det er en verdensfjern og farlig tankegang at tro, at hvis man bare møder sit barn med åbenhed og tillid, så skal det nok selv finde de stier, ad hvilke der skal vandres i årene fremover. Det er som at sende sit mindreårige barn alene til Thailand og håbe på, at han eller hun ikke bliver samlet op af en pædofil.
Denne Alice i Eventyrland-naivitet var formentlig stadig anvendelig for bare 10 år siden, men nu om dage kommer den helt til kort over for de sociale medier.
Jeg kender forældre, der har taget konsekvensen af denne fagre nye, farlige verden og forbudt deres børn at have profiler på nettet.
Skriv kommentar