Pædagogik. »Det er mig, der bestemmer – og sådan vil det være et stykke tid endnu. Det kaldes at opdrage sit barn«, skriver Trine Villemann.
Foto: Jens Dresling

Pædagogik. »Det er mig, der bestemmer – og sådan vil det være et stykke tid endnu. Det kaldes at opdrage sit barn«, skriver Trine Villemann.

Trine Villemann

Vi skal ikke være venner med vores børn

Jeg tror på grænser og på min ret og pligt som forælder til at sætte dem.

Trine Villemann

Efter debatten omkring min adgang til min søns Facebook profil har jeg fået hundreder af mails.

Langt de fleste er fra forargede danskere, som mener, at jeg snager i eller krænker min søns privatliv. Flere mener endda, at jeg overtræder FN's Børnekonvention.

Jeg er blevet beskyldt for at udøve mit forælderskab under 'en aura af forloren kærlighed', som det så poetisk blev udtrykt, og for at bruge Stasi-metoder.

LÆS INDLÆG

Diskussionerne på min Facebookprofil har været så overophedede, at jeg har måttet blokere selv kendte og medievante danskere, fordi de simpelthen ikke kunne styre deres galde-udslip.

Det har fået mig til at fundere over, om der her i fædrelandet virkelig hersker en one-size-fits-all-mentalitet, når det drejer sig om børneopdragelse. Eller om de rasende røster, der udråber min søn som offer for mine 'krænkelser', som de kalder det, bare er bedre til at råbe højt.

Som en ny undersøgelse afslører, synes forargelsens stemmebånd at være smurt bedre. Tallene viser, at 21 procent af de adspurgte forældre har overvåget deres børn på nettet uden børnenes samtykke. Og 13 procent overvejer at gøre det.

Vi har afskaffet revselsesretten i Danmark, og det er fint, men det anses åbenbart for god stil at lade sine børn blive banket gule og blå mentalt på de sociale medier

Gry Hasselbalch, der er projektleder i Medierådet for Børn og Unge, en af de institutioner, der står bag undersøgelsen, mener, at det er problematisk, at forældre følger med bag deres børns ryg.

Jeg er overbevist om, at det er langt mere problematisk at lade være.

I den periode, jeg indtil videre har haft adgang til min søns Facebookprofil, har jeg fundet en pige, der er så ulykkelig, at hun skærer i sig selv.

Jeg har også fundet en 13-årig knægt, som bliver tævet af sin mors kæreste. Og jeg fandt en 'ven', der havde sendt min søn et link til hård porno, der involverede både mennesker og dyr.

LÆS MERE

Jeg kan sagtens leve med de af mine kritikere, der synes, at jeg har en lav moral, fordi jeg efter deres mening begår overgreb på min søn ved at krænke hans privatsfære, men jeg kan ikke leve med, at vi svigter de unge på grund af et eller andet forskruet opdragelses-koncept, der handler om at børn og voksne er ligemænd.

»Det er svært at opdrage børn til at passe på deres privatliv, hvis vi ikke selv overholder de grænser. De spejler sig i os, og det skal vi huske på«, siger Gry Hasselbalch.

Jeg synes, der er noget, hun helt har misforstået. Vi er de unges forældre, ikke deres venner.

Vi har afskaffet revselsesretten i Danmark, og det er fint, men det anses åbenbart for god stil at lade sine børn blive banket gule og blå mentalt på de sociale medier, selv om man som forælder er i sin gode ret til - juridisk såvel som moralsk - at gå ind og blande sig, sådan som jeg gjorde.

Jeg tror på grænser og på min ret og pligt som forælder til at sætte dem

Det er en verdensfjern og farlig tankegang at tro, at hvis man bare møder sit barn med åbenhed og tillid, så skal det nok selv finde de stier, ad hvilke der skal vandres i årene fremover. Det er som at sende sit mindreårige barn alene til Thailand og håbe på, at han eller hun ikke bliver samlet op af en pædofil.

Denne Alice i Eventyrland-naivitet var formentlig stadig anvendelig for bare 10 år siden, men nu om dage kommer den helt til kort over for de sociale medier.

Jeg kender forældre, der har taget konsekvensen af denne fagre nye, farlige verden og forbudt deres børn at have profiler på nettet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg tror ikke på forbud – det er først, når noget ikke er tilladt, at det bliver rigtigt spændende i en teenagers optik. Jeg tror imidlertid på grænser og på min ret og pligt som forælder til at sætte dem. Det gør jeg ikke ved at lade som om, at verden står stille.

Derfor insisterer jeg fortsat på at have adgang til min søns profiler på sociale medier, ikke for evigt, men for nu og indtil han bedre kan navigere i det turbulente farvand.

Og nej, min teenager synes selvfølgelig ikke, det er fedt, at jeg og hans far kan kigge med.

Vi diskuterer det jævnligt ved middagsbordet, og det bliver altid til meningsfyldte samtaler om personligt ansvar og om at sige fra.

Mine kritikere vil hævde, at jeg netop udelukker min egen søn fra at have muligheden for at sige fra. De har fuldstændig ret.

Det er nemlig mig, der bestemmer – og sådan vil det være et stykke tid endnu. Det kaldes at opdrage sit barn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce