Kirstine Sinclair, det virker, som om Hizb ut-Tahrir har haft sværere ved at præge dagsordenen med deres årlige konferencer som den, der afholdes i morgen, end de tidligere har haft. Hvorfor?
»Det er helt rigtigt, at Hizb ut-Tahrir har haft klare problemer med at nå igennem til medierne og politikerne i forhold til tidligere. Man kan sige, at medierne og politikerne overordnet set har ignoreret dem på det seneste. Der har været få udtalelser fra enkelte politikere og få artikler i pressen, men det er ikke noget, som vi ikke har hørt før«. Efter 9/11 og flere år frem skulle der nærmest ikke mere til end en håndfuld medlemmer fra organisationen på gaden for at agitere for at vælte demokratiet, før samtlige medier rapporterede om det. Hvad er der sket siden? »Jeg tror, det skyldes, at de politikere, der tidligere plejede at reagere voldsomt og automatisk, hver gang Hizb ut-Tahrir sagde eller gjorde noget, har svært ved at se grund til at blive ved med at fare op. Det skyldes først og fremmest, at organisationen ikke er ny længere. Den har i og for sig mistet sin nyhedsværdi, og derfor er interessen også dalet i løbet af årene. Danskerne ved i dag, hvor de har organisationen, og de er klar over, at Hizb ut-Tahrir sommetider farer op og siger noget yderliggående, men så længe det kommer fra dem, chokerer det i realiteten ikke hr. og fru Danmark længere«. Så Hizb ut-Tahrirs ideer om at destruere demokratiet og genopbygge et globalt kalifat skal ikke tages alvorligt længere? »Vi skal stadigvæk undersøge dem og debattere dem. Jeg siger bare, at vores forhold til organisationen er blevet langt mere normaliseret, end det eksempelvis var i 2001. Vi ved, hvad vi kan forvente fra deres side. Det var anderledes i kølvandet på 9/11, hvor Hizb ut-Tahrir bevidst spillede på den frygt og uvished, som vi oplevede i Vesten. Medierne portrætterede dem for 9 år siden som en dansk undergruppe af al-Qaeda. Vi tog dem alvorligt, netop på grund af den historiske sammenhæng og tid. Gruppens medlemmer talte dengang om, at de ville forene muslimerne mod Vesten, og om et globalt kalifat – og de var meget aggressive i deres fremfærd til demonstrationer og i debatten. Selv om det retoriske udtryk, budskabet og ideologien i dag er den samme, er der flere ting, der gør, at organisationen har sværere ved at sætte dagsordenen i dag«. Som hvad f.eks.? »I Danmark har vi f.eks. undersøgt muligheden for at forbyde organisationen, som de har gjort i andre lande, men Rigsadvokaten har altså to gange fundet, at der ikke er grundlag i grundloven for at forbyde dem. Derfor ser politikere og medier i dag mindre grund til at starte en debat igen. Forbudsdiskussionen er så godt som død. Villy Søvndal på den ene side og Pia Kjærsgaard på den anden kan ikke blive ved med at kræve undersøgelser af gruppen – det ved de også godt selv. Derfor er interessen faldet gevaldigt, og derfor hører vi ikke meget om dem, når de nu holder deres årlige konference. Organisationens retorik og ideologi er den samme – den skaber bare ikke debat længere«. Synes du selv, at medierne og politikerne er gået korrekt til organisationen?
