Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske skolebørn skal sluge deres madpakker på 10 minutter

Vi skal snakke mindre om lange skoledage og mere om kvalitet i undervisningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lektor Mette Eilstrup-Sangiovanni forstår ikke postyret omkring de lange skoledage, fordi hendes egne børn ikke har problemer med deres lange skoledage i en engelsk skole (Pol. 7.10.). Men hun overser en række forhold.

LÆS DEBAT

Danske børn har under reformen 1.110 timers tvungen undervisning om året (kilde: Undervisningsministeriet) imod de engelske børns 877 timer.

De engelske børns timer afvikles til gengæld på 190 skoledage imod danskernes 200. Resultatet er, at danske børns daglige undervisningstid i snit er 5,55 timer imod engelske børns 4,6 timer (kilde: OECD).

De engelske elever har også mere pausetid, herunder en lang middagspause, hvor de får et måltid i en kantine, mens danske elever er henvist til at sluge deres madpakke på 10 minutter på deres pladser i klassen.

Allervigtigst er imidlertid det engelske læringsmiljø, der på mange måder er mindre belastende end det danske

Dertil kommer, at englænderne i dag spenderer mere per elev per time end danskerne: 79 mod 57 kr. (kilder: OECD, de kommunale budgettal, Undervisningsministeriet). Det påvirker lærernes muligheder for at levere spændende og varieret undervisning.

LÆS KRONIKEN

Desuden skriver Mette E.-S., at danske elever halter efter OECD-gennemsnittet i matematik og problemløsning. Begge dele er forkert. De ligger på gennemsnittet i problemløsning og lidt over det i matematik (Pisa 2012).

Allervigtigst er imidlertid det engelske læringsmiljø, der på mange måder er mindre belastende end det danske. Det er stramt struktureret, bl.a. ved brug af skoleuniformer, og man er ikke på fornavn med læreren, der kan opretholde en ro og orden, som danske lærere kun kan drømme om.

De sætter ikke pædagoger og andet godtfolk til at styre undervisningen, de har ikke børn med svære adfærdsforstyrrelser siddende i klasserne, og de er ikke pålagt en vild ambition om at differentiere undervisningen i forhold til hver enkelt elev. Her er det barnet, der skal komme skolen i møde snarere end omvendt, som i Danmark.

LÆS DEBAT

Alligevel har Mette E.-S. ret i sin hovedpointe. Vi skal have drejet diskussionen væk fra de lange skoledage over til at handle om kvaliteten af undervisningen.

Det ulyksalige er imidlertid, at de to ting hænger uløseligt sammen, fordi vores politikere har besluttet at finansiere de lange skoledage med drastiske forringelser af lærernes praktiske muligheder for at levere velforberedt, varieret og engagerende undervisning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden