Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Vi nydanske kvinder må gøre op med rygtesamfundet

Sladder og rygtedannelse er en hæmsko for udviklingen hos nydanske kvinder.

Debat

Den nydanske kvindekamp begyndte i min barndom.

Jeg husker de kvinder, som var omkring ti år ældre end mig, som tog de første kampe, der aldrig fik samme gennembrud som de nydanske kvindestemmer, der råber op i medierne i dag.

I dag handler det om at få anerkendt sin uddannelse, men jeg savner noget.

Ingen tør fremlægge et reelt billede af, hvordan det står til med selvbestemmelsen på andre områder end uddannelse. Her tænker jeg på retten til selv at vælge sin partner, fortælle åbent om et parforhold, at man bor alene, eller at man har rejst og rejser frit uden familien. Forhold, der kan lyde helt banale, men som alt for mange nydanske piger og kvinder for alt i verden forsøger at skjule.

For kan en nydansk kvinde bo i egen bolig uden at blive opfattet som en, der er løs på tråden i sit eget etniske miljø? Kan hun rejse ud og opleve verden eller læse i udlandet uden at blive set ned på? Mange kan, ja, men der er også en stor gruppe, der ikke kan. Og det er et problem.

Det lyder ret gammeldags, og er det også. Men hvorfor er det sådan? Det enkle svar er: rygtesamfundet. Rygtesamfundet er de små nydanske miljøer, hvor rygter får lov til at flyve frit omkring. En person kan sætte et rygte i gang om et individ eller en hel familie, og efter et par dage har rygtet fået lov til at vokse sig stort.

En snebold bliver hurtigt til en lavine. Lad mig give et eksempel: En person siger: »Jeg så hans datter sammen med X«. Når sådan en ’oplysning’ går i omløb, så skifter den form i en fart. Inden for få dage lyder det nærmest; »Nu skal du høre, Y har set hans datter sammen med en fyr, og dagen efter så Y hende med ny fyr, og hun skifter dem ud, som vi skifter viskestykker!«.

Bagtaleri har selvfølgelig ingen etnicitet eller religion. Alle gør det. Også i overklasseghettoerne i Nordsjælland. Men jeg vil vove at påstå, at de har større konsekvenser i det nydanske miljøer – især de meget traditionalistiske – fordi familien som institution stadig står stærkt og fortsat er et vigtigt socialt samlingspunkt.

Et dårligt rygte i det nydanske miljø kan få store konsekvenser for en nydansk kvinde, og det påvirker ikke kun kvinden, men hele hendes familie.

Sådan en piges familie kan i nogle tilfælde blive socialt ekskluderet fra det ’gode selskab’. Dårlig pige-mærkatet kan medvirke til, at omgivelserne ser ned på en, ændrer adfærd omkring en, og det kan endda få betydning for bevægelsesfriheden for den enkelte kvinde. En familie, som har en datter, der har et dårligt ry, vil altid insistere på, at hun skal komme tidligt hjem, undgå biografture og at være sammen med veninder uden for hjemmet.

Altså mere kontrol.

Men hvor skal kritikken rettes? Mod forældre-generationen? De nydanske mænd? Ingen af delene. Der er ingen andre end os nydanske kvinder, der opretholder rygtesamfundet.

Vi nydanske kvinder har taget mange kampe, men opgøret med rygtesamfundet er udeblevet. Det er på tide, vi handler. Men det sker ikke af sig selv. Vi kvinder må sige fra.

Det lyder absurd, men jeg har oplevet situationer, hvor kvinder, som i dag er gift, helt oprigtigt påstår, at de ikke kendte deres partnere før ægteskabet i frygt for ’rygtesamfundet’. Jeg har oplevet voksne kvinder, som har rejst og studeret i udlandet stå og påstå, at de aldrig har talt med det modsatte køn på en romantisk måde, før de blev gift, og kvinder, der for alt i verden ikke vil erkende, at de har en kæreste. Sådan bør det ikke være.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan man så overhovedet gøre op med noget så diffust som sladder, når det er så indgroet en del af menneskets natur? Det mener jeg.

Men hvor skal kritikken rettes? Mod forældregenerationen? De nydanske mænd? Ingen af delene. Der er ingen andre end os nydanske kvinder, der opretholder rygtesamfundet. Det er os kvinder og piger, som sidder i krogene og snakker om andre kvinder.

Det er kvinderne, som standser unge piger op og spørger, hvorfor de dog ikke er blevet gift endnu, som skulle der være noget galt med dem. Eller bagtaler de enkelte, der taler åbent om deres parforhold.

Jeg mener oprigtigt, at de nydanske fyre på nogle områder har overhalet kvinderne, hvad angår modenhed.

Mændene er blevet mere bevidste om denne ’løgnkultur’, som finder sted blandt de unge nydanske kvinder. Denne løgnkultur, hvor piger i midttyverne og endda nogle gange i slutningen af tyverne påstår, de aldrig har haft en kæreste eller haft en relation til en fyr. Vi ser derfor også en del nydanske mænd, der efterhånden foretrækker danske kvinder, fordi de værdsætter deres rå ærlighed. Jeg hører ihvertfald ofte denne forklaring fra mænd i mit netværk.

Vi brager frem på uddannelserne, og det er godt, men vi er ikke ærlige over for os selv og hinanden, før vi banker en pæl igennem hjertet på rygtesamfundet. Det er en nødvendig kvindekamp! Ikke kun for os selv – men for de kommende generationer af kvinder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce