(Arkivfoto)
Foto: EHRBAHN JACOB

(Arkivfoto)

Debat

Skolepiger: Indirekte er 12-tallet blevet det eneste rigtige

Skal vi presse os selv, til vi er ved at bryde sammen, eller skal vi leve i nuet og få gennemsnitlige karakterer, spørger to ambitiøse skolepiger på 12-talsjagt.

Debat

Vi går i en meget ambitiøs klasse på niende årgang.

Efterhånden som vi er blevet ældre, fylder karakterer og tests mere og mere i vores hverdag.

Allerede fra 8. klasse har valg af ungdomsuddannelse og sågar valg af videregående uddannelse været en tung sky over vores hoveder.

Indirekte er 12-tallet blevet det eneste rigtige.

Der har været meget kritik af elevers fokus på karakterer, men er det egentlig kun os, der skaber fokusset?

I dagens Danmark bliver der lagt meget vægt på, at unge har fritidsaktiviteter og venner. Vi skal have et socialt liv og leve i nuet. Vi skal ikke ende med at blive diagnosticeret med stress eller andre psykiske lidelser.

Allerede fra 8. klasse har valg af ungdomsuddannelse og sågar valg af videregående uddannelse været en tung sky over vores hoveder

Der er meget kritik af, hvor stort fokus vi unge har på karakterer og 12-tallet. Men hvis vi skal stoppe med at have fokus på topkarakterer, så skal omverdenen også.

Karakterer og pres starter allerede i folkeskolen. Klarer du dig ikke godt nok, kan du miste muligheden for at komme videre i uddannelsessystemet. Og sådan vil det være på alle uddannelser.

Karakterernes store betydning påvirker alle. Når man får respons på en opgave, er der fokus på, hvorfor du får den karakter, som du gør, og hvordan du kunne have fået en højere.

Når man i klassen er færdig med et forløb, taler man som regel om, hvilken karakter man har fået, og ikke, hvad man har lært.

Lærerne begynder ofte timen med at gøre opmærksom, at det, vi skal lære, er noget, vi kan komme op i til afgangsprøven. Derfor skal vi høre godt efter.

Men burde vi ikke høre godt efter for at blive klogere?

Burde vi ikke fokusere på at lære i stedet for på karakterer?

Der er ingen tvivl om, at vi unge presser os selv meget i forhold til karakterer.

Men det er voksne, lærere og politikere, der forventer, at vi klarer os godt.

De høje karakterer bliver sablet ned i medierne, samtidig med at de begynder at spille en større rolle for vores fremtidsmuligheder.

Hvem skal vi som unge lytte til?

Skal vi presse os selv, til vi er ved at bryde sammen, eller skal vi leve i nuet og få gennemsnitlige karakterer i et land, hvor gennemsnittet ikke er godt nok?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce