I disse år er vi vidne til en usædvanlig løsningsfokuseret handlekraft i Danmark. Ikke på Christiansborg, men ude i landet.
Mest tydeligt har vi set Venligboerne rejse sig som en markant bevægelse af danskere, der handler på flygtningekrisen.
Fødevarebevægelsen Stop Spild af Mad har skabt en bevægelse af borgere, detailhandel og producenter, der hver dag arbejder på at reducere fødevarespild. Rundtomkring i hele landet er en ny gruppe danskere begyndt at trække gamle mænd og kvinder ud af plejecentre på cykeltur som led i Cykling Uden Alder som et uhyre konkret bidrag til at afhjælpe ensomhed.
I mange mindre provinsbyer landet over er borgere trådt sammen for at drive den lokale købmand, biblioteket og forsamlingshuset for hinanden. Den mobilisering om meget konkrete sager kan synes lille eller ligegyldig. Vores bud er, at hos disse aktive danskere ligger løsningen på nogle af de allerstørste problemer, vi står over for som samfund.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Trods had og beskyldninger er vi venligboere stadig venligeUdviklingen af vores samfundsmodel handler ikke om for få nattevagter, lange skoledage eller topskat, som man ellers kan forledes til at tro, hvis man følger den nationale debat.
Vores samtid er præget af flygtningekrise, klimakrise, livsstilssygdomme i vækst og social arv, der ikke brydes. Med andre ord komplekse problemer, som vi ikke umiddelbart kender svarene på.
Vi står over for udfordringer, der er svære at løse med de redskaber, staten har til rådighed: lovgivning og økonomisk regulering. Og politikudvikling sker på ingen måde gennem paragraf 20-spørgsmål, samråd og kortere eller længere næser til ministre.
Mens staten er fanget i en styringsfilosofi, der handler om at finde den rette blanding af incitamenter og tvang, rykker en række pionerkommuner i disse år med en styringsfilosofi, der er baseret på dialog, alliancer og fælles udvikling tættere på borgerne. De griber borgeres handlekraft og gør det til selve omdrejningspunktet for udvikling af nye løsninger.
Det sker, når Middelfart Kommune giver plads til, at borgerne i landsbyen Føns kan udvikle deres svar på klimakrisen gennem alternativ opvarmning, delekørsel og ikke mindst ved at udvikle deres eget nærvarmeanlæg. Eller når Samsø tager ejerskab over øens fremtid og omdanner øen til demonstrationsprojekt for grønne energiløsninger.
Eller når en daginstitution i Næstved styrker forældreevnen blandt meget unge gravide mødre ved at gøre dem til praktikanter blandt de fagprofessionelle pædagoger.
I flere byer har jobcentre bedt lokale bankbestyrere, brugsuddelere, slagtere og ejendomsmæglere melde sig som erfarne voksne, der påtager sig at være én, man kan stole på, lære af og støtte sig til for unge – ofte lidt utilpassede drenge – som har svært ved at holde fast i deres uddannelse eller komme godt ind på arbejdsmarkedet.
De voksne åbner deres netværk, giver gode råd eller er bare dem, der ringer og minder om, at det er mandag og på tide at stå op.
Og overalt i landet breder sig en handlekraft om den store opgave med at integrere de nye flygtninge. Integration kan man ikke lovgive sig til, det sker konkret på villavejene, på arbejdspladser og til forældremødet, når borgere beslutter sig for at ville åbne fællesskaber for de nye medborgere.
Landsformand for Radikale Venstre: Hold nu op med at tale om folket i ental og påstå, at det er umælendeDet er på høje tid, at vi som nation får øjnene op for den store omformning af velfærdssamfundet, som i disse år sker ude i landet. En lang række rodskud bryder frem.
Velfærdsstaten tog sin begyndelse ude i de røde kommuner i begyndelsen af 1900-tallet med ideer om bedre socialhjælp, fælles transport og en styrket offentlig skole.
I 1960’erne gik kommuner som Gladsaxe foran med udvikling af kultur- og idrætspolitik. Og siden var de Venstre-ledede kommuner i Farum og Græsted-Gilleleje førende i udviklingen af de liberale ideer om udlicitering.
Vores påstand er, at vi atter er vidne til, at en række pionerkommuner skaber næste fase af vores velfærdssamfund. Denne gang handler det om at åbne den offentlige sektor for borgere, foreninger og virksomheder og invitere flere med i udviklingen af løsninger på de problemer, vi kender, men endnu ikke ved, hvordan vi konkret skal løse.
Ude omkring i Danmark er alle disse rodskud af ideer med til at teste os frem til løsningen på bedre integration, opgør med ensomhed, bedre folkesundhed og modeller for CO2-neutrale byer.
I centrum af forandringerne står den lokale politiker, der i disse pionerkommuner er rykket ud af rådhuset og ud i lokalområdet for der at bakke borgere op i deres handlekraft.
Selv om der overalt i den vestlige verden kan være grund til bekymring over udviklingen af vores demokratier, vil vi mene, at der er grund til optimisme. Rundt omkring vokser et nyt og stærkt politisk engagement frem, som tager fat på de store dagsordener – om end det sker i det små.
fortsæt med at læse
