Jeg er 24 år, og i sidste måned blev jeg cand.mag. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet efter 5 års uddannelse på normeret tid.
I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at komme med mit indspark i debatten om fremdriftsreform og uddannelsesloft.
Til at starte med må jeg hellere fortælle, at jeg gennem min 5 år lange uddannelse har haft 3,5 års studierelevant arbejde, har været i udlandet og haft et tværfaglig praktikforløb.
Studerende: Uddannelses­loftet var måske ikke en helt skidt idé alligevelJeg har altså en rimelig alsidig profil, som politikerne ønsker det.
Derudover begyndte jeg på universitetet direkte efter gymnasiet, som jeg begyndte på direkte efter folkeskolen.
Jeg er altså gået direkte fra dagpleje til cand. mag., uden efterskole og sabbatår. Lige bortset fra at jeg ikke har overstået eventuelle graviditeter endnu, er jeg altså et ønskebarn lige efter statskassens hoved.
Men er jeg så lykkelig nu?
Svaret er ikke så simpelt og positivt, som politikerne måske krydser fingre for, mens de lukker øjnene og strammer løkken om de studerendes nysgerrighed, studielyst og kreativitet.
Som jeg oplever det, har de skærpede forhold for de studerende medført stress, depression og en demotiverende følelse af at være et produkt på en fabrik, der skal være færdigt og klar til salg hurtigst muligt.
Uddannelsen foregår i et tempo, hvor man ikke kan nå at opdage sine faglige interesser, inden man skal videre til næste eksamen.
Morten Østergaard: »Der er brug for en uddannelsesrevolution«Der er ikke tid og rum til fordybelse, kreativitet og til at være nytænkende, hvilket i høj grad også er karakteristisk for de specialer, der bliver skrevet nu.
Vi har nemlig 4 måneder til at skrive 80 sider med relevant og original forskning. 4 måneder!
Det er slet ikke tid nok til at fordybe sig i den del af faget, som man virkelig synes er spændende, og hvor man endelig selv kommer på banen. Kulminationen af ens uddannelse bliver således snarere en stressfaktor end en gulerod, hvilket for mig resulterede i et vægttab på 5 kilo – simpelthen fordi jeg kastede op konstant.
Samtidig har restriktionerne den helt fatale konsekvens for et fag som arkæologi, at de studerende ikke har den fjerneste chance for at tilegne sig nogen praktisk erfaring under studiet, så vi rent faktisk kan arbejde som arkæologer, når vi står færdiguddannede med vores fine akademiske grad.
Hvem gider betale en høj timeløn til en arkæolog, der ikke kan grave?
I gamle dage tog de studerende pauser i op til 5 år mellem deres bachelor og kandidat, hvor de fik en masse graveerfaring og derfor var værd at betale for, når de nogle år efter blev færdige med deres kandidatgrad.
Med det nye optagelseskrav på kandidaten er man ikke sikret en plads, hvis man har taget en ’gravepause’, og derfor bliver graveerfaringen valgt fra. Samtidig er der kun 3 ugers introduktion til udgravning indlejret i den 5 år lange uddannelse, hvilket er lige til at lukke op og skide i, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.
De studerende på universiteterne kommer i klemme i den ufleksible kasse, som fremdriftsreformen putter dem ned i.
Man risikerer at få nogle uinspirerede, ensartede, uselvstændige produkter ud af universiteterne, fordi der ikke er plads til det enkelte individ i kasserne med de homogene masser af akademikere, der ikke har haft tid til at finde sig selv og deres interesser i løbet af deres uddannelse.
Fremtidens seks typer – som vi skal uddanne os til hele livetOg hvis de har valgt forkert, er det bare ærgerligt – i hvert fald de næste 6 år.
Jeg elsker mit fag, og jeg glæder mig til at komme til at arbejde med det, men somme tider ville jeg også ønske, at jeg havde valgt noget helt andet, langt fra universitetsverdenen.
Jeg tror ikke på, at restriktioner og reformer er vejen frem for det danske uddannelsessystem. Der skal være tid til at finde inspiration, til at fordybe sig og ikke mindst til at trække vejret.
Jeg vil slutte med en mental lussing til vores politikere, der er ved at tage lysten til læring fra de studerende – det må simpelthen kunne gøres bedre.
Og til dem, der endnu ikke er begyndt på en uddannelse: Vent! Tag de sabbatår, du skal bruge på at finde ud af, hvem du er, og hvad du vil. Lad være med at lade dig stresse af konkurrencestaten og dens smagløse opfordringer.
fortsæt med at læse
