0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Carsten Jensen tror på ungdommens forandringskraft: »Hvis du er 25 år, ved du med stor sikkerhed, at dine børnebørn får et meget vanskeligt liv«

Når politisk opbrud og klimaforandringer truer, skal vi være modige, og ungdommen er vores håb, mener bogaktuelle Carsten Jensen. Tre unge Politikenmedarbejdere har talt med forfatteren om nutidens udfordringer - og fremtidens løsninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Carsten Jensen i samtale med tre unge Politikenmedarbejdere. Foto: Mads Nissen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg er en ældre mand, der har sat mig til at tænke over, hvad det vil sige at være ung i dag. Lige fra romaner, tv-serier og computerspil til soldatens erfaringer på slagmarken. Hvad er det, som de unge – betragtet fra mit ståsted – søger? Hvor er de henne? Der er altid mange klicheer om de unge og en efterlysning af et ungdomsoprør, som kommer på en frelst og selvhellig måde fra 68-generationen. Det vil jeg gerne uden om. Men jeg oplever, at en stabil og fast identitet, som især er den store efterlysning, når vi taler om danskhed, ikke længere er til rådighed. Vi kommer til at leve i en verden, der forandrer sig voldsomt. Så det må vi også. Og fordi de unge er ved livets begyndelse og endnu er ufærdige, er de meget mere beredvillige til at indgå i en forandringsproces«.

Men hvis man er født efter Murens fald, er man på sin vis vokset op i en meget stabil verden, hvor det kan være svært at se den forandring, du taler om. Man kan betvivle, hvor forandringsvillig ungdommen faktisk er.

»Min motivation til at skrive bogen har netop været, at det at verden var givet og stabil, er et vilkår, der nu slutter for os alle sammen. Jeg forsøger at orientere mig i et næsten jordskælvsagtigt opbrud. Efterkrigstiden slutter først rigtigt nu, og både unge og gamle står i en forandringstid, hvor kortene bliver fordelt på ny. Det er især pga. klimaforandringerne, og her er der meget i forandringsprocessen, der ikke er frivilligt. Det er rigtigt, at verden kan virke stabil, men som ung er man jo ikke selv stabil. Man afprøver forskellige drømme, studier og kærester. Man er også i opbrudstilstand«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts