Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svar til Anders Stjernholm: Jeg er altså ikke leder af en kristen missionsforening

En mission for Center for Ungdomsstudier er at gøre voksne mindre religiøse. Forstået således, at de tror mindre og ved mere om unge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Anders Stjernholm, bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab og folketingskandidat for Alternativet,

Du har ret: Vi er ’on a mission’ men måske ikke helt på den måde, som du forstår begrebet i dit indlæg med overskriften ’Missionærer har intet at gøre på vores sekulære institutioner’ fra 26.december.

Da jeg gik på juleferie, troede jeg, at Center for Ungdomsstudier var et praksisorienteret forskningscenter med tilknytning til UC Diakonissen. Jeg troede også, at mine medarbejdere repræsenterede en bred vifte af akademiske fagligheder og personlige overbevisninger, som vi ikke spørger ind til, når de bliver ansat.

Jeg troede også, at vores opgave var at forske i og formidle viden om unge med særligt fokus på hverdagsliv, værdier, deltagelse i foreningsliv samt tro og livstolkning.

Endelig troede jeg, at foreningen bag Center for Ungdomsstudier var en åben forening, som kan optage foreninger, organisationer, institutioner og myndigheder, som kan acceptere dens formål og arbejdsgrundlag, herunder selvfølgelig også Ateistisk Selskab!

Men debatindlægget af Stjernholm rev sløret væk fra mine øjne! Det viser sig nemlig, at jeg er leder af en åbenlys kristen missionsforening, der med midler fra kirker som adventisterne, baptisterne og Indre Mission sætter teologer i spidsen for forskning og formidling af ungdomskultur ... Afsløret! Eller?

Anders Stjernholm reagerer på en artikel i Politiken 11.12, som sætter fokus på de udfordringer, man som gymnasiepræst kan opleve i mødet med gymnasieverdenen. Artiklen bygger blandt andet på erfaringer fra et udviklingsprojekt, som to af mine medarbejdere, med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond, har udarbejdet om de muligheder, der ligger i at fungere som præst på en ungdomsuddannelse.

Rapporten er bygget op på samme måde, som når vi udfører en lignende opgave for en kommune, ministerium eller organisation: analyserer sammenhængen og giver nogle handlingsorienterede bud på, hvordan udfordringen kan løses.

Vi ser det som en del af vores mission at være med til at kvalificere snakken omkring middagsbordet ved at udfordre voksne til at stille spørgsmål, der får unge til at tænke sig om

I det her tilfælde betyder det især et fokus på, hvordan man som præst i en præstationskultur kan skabe det, der i rapporten omtales som ’eksistentielle mellemrum’ eller ’rum for refleksion’. Og lige i forhold til dette vedkender vi os at være en missionsbevægelse på den Blues Brothers-agtige ’We are on a mission from God’-måde.

Vi ser det som en del af vores mission at være med til at kvalificere snakken omkring middagsbordet ved at udfordre voksne til at stille spørgsmål, der får unge til at tænke sig om og blive mere reflekterede over egne holdninger og værdier – noget, der bliver stadig vigtigere i en verden i hastig forandring.

En anden del af vores mission er at udfordre det, vi kalder de sekundære voksne. Det kan være en lærer, klubpædagog, fodboldtræner, et bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab eller i dette tilfælde en præst.

Vi vil gerne udfordre dem til i højere grad at være nysgerrige og netop skabe såkaldte rum for refleksion i en stadig mere individualiseret ungdomskultur, hvor kun én ud af tre af gymnasieelever angiver, at de har andre voksne end deres forældre, som de kan tale med om nogle af de vanskelige tematikker, de bakser med.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er anderledes end for ti år siden. Sat på spidsen kan man sige, at overgangen fra mobiltelefonen til smartphonen og de deraf ændrede fællesskabsformer har betydet, at der er forsvundet et helt lag af voksne: nemlig vennernes forældre, som tidligere udgjorde nogle af de unges vigtigste samtalepartnere i forhold til de temaer, som man ikke orkede at drøfte med sine forældre.

Det betyder, at i dag er de primære samtalepartnere Google eller ens venner, som er omkring ens egen alder og derfor tumler med de samme problemstillinger

Den stigende mistrivsel blandt unge på ungdomsuddannelserne hænger også i vid udstrækning sammen med stigende præstationskrav kombineret med en øget individualisering. Det er blandt andet i den sammenhæng, at man sagtens kunne forestille sig, at en gymnasiepræst, i lighed med studenterpræsterne på de videregående uddannelser, kunne have en funktion.

Om præsterne i praksis inviteres ind i samarbejde, er helt op til de lokale rektorer at vurdere. For Stjernholm har selvfølgelig ret i, at ungdomsuddannelserne er sekulære institutioner, hvor det på ingen måde er givet, at præsterne skal agere. At man så, efter at have talt med en del gymnasieelever, godt kan mene, at det for rigtig mange vil give mening at snakke med en nysgerrig sekundær voksen i form af en præst, er en helt anden sag.

En tredje vigtig mission for Center for Ungdomsstudier er at gøre voksne mindre religiøse. Det skal forstås således, at de tror mindre og ved mere om unge, og hvis Ateistisk Selskab oplever at have dette behov, er I meget velkomne som medlemmer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden