0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Stjernholm: Missionærer har intet at gøre på vores uddannelsesinstitutioner

Tak til formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, der siger: »skole og religion er to adskilte ting«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Religioner har alle dage været gode til hverve medlemmer blandt dem, der har det svært. For tiden har folkekirken stor succes med asylansøgere, der utvivlsomt finder en del af deres motivation for at søge Jesus i, at det også hjælper med at søge beskyttelse i Danmark, hvis regering jo ikke skjuler, at den foretrækker én bestemt religion.

Desuden har det jo også længe været sådan, at religionerne foretrækker at præge børn og unge, mens det stadig er relativt nemt. Hvor vi ateister hovedsageligt taler til voksne myndige mennesker, er folkekirken ikke bleg for at regne spædbørn blandt sine medlemmer og konfirmere dåben i 13-års alderen. Danske imamer er naturligvis også opmærksomme på, at islam skal indlæres tidligt. På den statsaflønnede fængselsimam Waseem Hussains hjemmeside kan man for eksempel læse, at børn helst skal bede alle fem daglige bønner, når de er 10 år gamle. Og jeg gentager lige: Statsaflønnet fængselsimam.

Det giver god mening, at religionerne går efter de unge – når produktet er svagt, kan en svagere målgruppe sikre salget.

Folkekirkens adgang til folkeskoleeleverne har hidtil sikret dem stor tilslutning i befolkningen. Størstedelen af indbyggerne bliver stadig døbt og konfirmeret, selvom de færreste faktisk tror, at Jesus var Kristus – hvilket ellers bør være det afgørende kriterium for at være og kalde sig kristen. Men gruppepres og vanetænkning kan meget.

Nu er turen så kommet til gymnasierne. Siden 2010 har Danmark fået 40-50 såkaldte gymnasiepræster. De er ikke placeret på gymnasierne, men søger at fungere som samtalepartnere for eleverne. »Det er en måde for Folkekirken at række ud til de andre«, som præsten Sarah Krøger Ziethen så ærlig siger det 11.12. i en artikel på Politiken.dk. Med de anseelige mængder penge, folkekirken råder over, så er der plads til mange forskellige missionsformer. Artiklen har ganske vist en journalists navn i bylinen, men værket er ét langt citat fra præsten. Det kan man vist næsten kalde et debatindlæg. Eller en annonce?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter