Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske museer er ikke en god forretning, siger Cepos.
Foto: Jens Dresling

Danske museer er ikke en god forretning, siger Cepos.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cepos: Nej, danske museer er ikke en god forretning

Der er mange grunde til at finansiere danske museer. Økonomi er ikke en af dem, siger Cepos.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I torsdags bragte Politiken en artikel under overskriften ’Når staten giver 1 krone til et museum, får samfundet pengene flere gange igen’.

Historien var baseret på en ny analyse fra Dansk Industri, som angiveligt viser, at museerne bidrager med 4,9 mia. kr. til økonomien. Artiklen gav læserne det indtryk, at statens støtte til museer er en god forretning. Men intet kunne være mere forkert.

For økonomer er artiklen et klassisk eksempel på, hvordan man (måske især politikere) har tendens til at fokusere på det, man kan se, imens man glemmer det, man ikke umiddelbart kan se. Dansk Industri har opgjort, hvor meget bruttoværditilvæksten hos landets museer mv. er.

Dette tal, 4,9 mia. kr., bliver i artiklen sammenlignet med den milliard, som museerne får i støtte. Og da 4,9 er større end 1, så giver det vel et overskud, ikke?

Nej. For man er nødt til at se på, hvad der var sket, hvis ikke man havde givet den milliard til museerne. Så ville en del af de ressourcer, herunder kapital og årsværk, der i dag bliver brugt på museerne, være brugt i andre dele af samfundet, hvor de også havde skabt værdi. Og på grund af konkurrencen om ressourcerne mellem forskellige sektorer ville værdien, de havde skabt, have været omtrent det samme som hos museerne, nemlig 4,9 mia. kr. Til gengæld havde vi været den milliard rigere, som vi i dag giver til museerne.

I analysen misforstår Dansk Industri, hvad værdiskabelse er, når de skriver, at en tredjedel af værdiskabelsen kommer fra den aktivitet, som museerne skaber i andre erhverv, når de køber varer og ydelser.

Det er en misforståelse at tro, at værdi skabes, når man bruger ressourcer. Værdien skabes ved produktionen af varer og services, forbruget af ressourcer er derimod en omkostning.

Konklusionen er ganske enkelt, at museerne koster danskerne penge, uanset hvad Dansk Industri forsøger at antyde i deres analyse.

Der kan være andre argumenter end økonomiske for at finansiere museer, eksempelvis at de er med til at oppebære en dansk kultur, som vi alle har glæde af, uanset om vi bruger museerne eller ej.

Hvis Dansk Industri vil fremme museernes interesser, bør de bruge disse argumenter.

At forsøge at få det til at lyde, som om støtten til museer skulle give Danmark et økonomisk overskud, er forkert og gavner ikke debatten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden