Danske museer er ikke en god forretning, siger Cepos.
Foto: Jens Dresling

Danske museer er ikke en god forretning, siger Cepos.

Debat

Cepos: Nej, danske museer er ikke en god forretning

Der er mange grunde til at finansiere danske museer. Økonomi er ikke en af dem, siger Cepos.

Debat

I torsdags bragte Politiken en artikel under overskriften ’Når staten giver 1 krone til et museum, får samfundet pengene flere gange igen’.

Historien var baseret på en ny analyse fra Dansk Industri, som angiveligt viser, at museerne bidrager med 4,9 mia. kr. til økonomien. Artiklen gav læserne det indtryk, at statens støtte til museer er en god forretning. Men intet kunne være mere forkert.

For økonomer er artiklen et klassisk eksempel på, hvordan man (måske især politikere) har tendens til at fokusere på det, man kan se, imens man glemmer det, man ikke umiddelbart kan se. Dansk Industri har opgjort, hvor meget bruttoværditilvæksten hos landets museer mv. er.

Dette tal, 4,9 mia. kr., bliver i artiklen sammenlignet med den milliard, som museerne får i støtte. Og da 4,9 er større end 1, så giver det vel et overskud, ikke?

Nej. For man er nødt til at se på, hvad der var sket, hvis ikke man havde givet den milliard til museerne. Så ville en del af de ressourcer, herunder kapital og årsværk, der i dag bliver brugt på museerne, være brugt i andre dele af samfundet, hvor de også havde skabt værdi. Og på grund af konkurrencen om ressourcerne mellem forskellige sektorer ville værdien, de havde skabt, have været omtrent det samme som hos museerne, nemlig 4,9 mia. kr. Til gengæld havde vi været den milliard rigere, som vi i dag giver til museerne.

I analysen misforstår Dansk Industri, hvad værdiskabelse er, når de skriver, at en tredjedel af værdiskabelsen kommer fra den aktivitet, som museerne skaber i andre erhverv, når de køber varer og ydelser.

Det er en misforståelse at tro, at værdi skabes, når man bruger ressourcer. Værdien skabes ved produktionen af varer og services, forbruget af ressourcer er derimod en omkostning.

Konklusionen er ganske enkelt, at museerne koster danskerne penge, uanset hvad Dansk Industri forsøger at antyde i deres analyse.

Der kan være andre argumenter end økonomiske for at finansiere museer, eksempelvis at de er med til at oppebære en dansk kultur, som vi alle har glæde af, uanset om vi bruger museerne eller ej.

Hvis Dansk Industri vil fremme museernes interesser, bør de bruge disse argumenter.

At forsøge at få det til at lyde, som om støtten til museer skulle give Danmark et økonomisk overskud, er forkert og gavner ikke debatten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce