Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Design Museum Danmark har siden 2011 øget sine besøgstal fra 60.000 til 275.000.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny analyse: Når staten giver 1 krone til et museum, får samfundet pengene flere gange igen

Museerne bidrager med betydelig flere milliarder til samfundskagen, end staten giver dem i støtte, viser en analyse fra Dansk Industri.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En udbredt forestilling i debatten om støtten til landets museer er måske, at de nok er både vigtige og rare at have, men taler vi kroner og øre, repræsenterer de først og fremmest en udgift.

Tallene fortæller dog en noget anden historie om museernes plads i samfundsøkonomien, lyder det fra Dansk Industri (DI), som har foretaget en analyse af museernes økonomiske bidrag til samfundskagen på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik.

»Museerne er kulturbærende institutioner og løfter i den rolle en væsentlig samfundsopgave, men de har faktisk også en anden rolle, hvor de til forskel fra, hvad nogle måske antager, skaber vækst og bidrag til den samfundsmæssige velstand«, siger Sune Jensen, sekretariatsleder for turisme i DI.

Af den nye analyse fremgår det, at landets museer, historiske monumenter og bygninger, botaniske og zoologiske haver og naturreservater i 2015 samlet bidrog med små 5 milliarder kroner svarende til 0,3 procent af Danmarks samlede bruttoværditilvækst.

Her stod indtægter fra museernes egne udstillinger, rundvisninger og andre aktiviteter for de 3,3 milliarder kroner, mens deres køb af varer og tjenesteydelser hos andre virksomheder for 2,5 milliarder kroner skabte en bruttoværditilvækst på 1,6 milliarder. Langt hovedparten af disse varer og ydelser købte museerne hos danske leverandører i forskellige brancher, hvor industrien med 448 millioner kroner stod for broderparten med videnservice og kommunikationsydelser på de følgende pladser.

Bruttoværditilvæksten er det bidrag til samfundsvæksten, der står tilbage, når alle indtægter og udgifter til produktionen er afholdt. I det regnestykke på museerne indgår også den runde milliard kroner, som for eksempel Kulturministeriet via finansloven årligt uddeler i støtte til dem.

»De to tal kan dårligt holdes op mod hinanden, men analysen viser ikke desto mindre, at museerne repræsenterer en væsentlig økonomi, som faktisk er ganske pæn, når man sammenligner med, at hele turismeindustrien inklusive forlystelsesparker, sightseeing, feriecentre og sommerhuse bidrager med omkring 30 milliarder kroner i alt«, siger Sune Jensen.

Flerdoblet besøgstal

Et af disse museer er Design Museum Danmark i København, som de senere år har øget sine egenindtægter fra 9,8 millioner kroner i 2011 til 29 millioner kroner i 2017, fraregnet støtte fra det offentlige og landets store fonde.

»Vi har næsten femdoblet vores besøgstal fra 60.000 til 275.000 siden 2011. Det har først og fremmest været godt, fordi vores opgave som museum handler om at komme ud til nogle mennesker, men det har også bidraget til at give os en væsentlig bedre økonomi, således at vores statstilskud i dag kun udgør 19 procent af vores samlede økonomi«, fortæller museumsdirektør Anne-Louise Sommer.

Ifølge hende dementerer DI’s analyse forestillingen om museerne som ren tilsætning.

»Den viser, at landets museer ikke alene er en byrde, og vi klarer os faktisk rigtig godt i bred forstand. Ikke mindst de seneste år, hvor der er kommet en stærkere forståelse for, at vi kan gøre meget selv for at styrke vores økonomi«, siger direktøren for museet, som kan tælle en andel af udlændinge på 80 procent blandt sine besøgende, hvilket er den højeste i landet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Analyser som denne vil nogle bruge til at sige, at når det går godt på museerne, bør samfundet støtte jer mere, men resultaterne kan vel også bruges til det stik modsatte?

»Bestemt, og jeg har selv mødt argumentet om, at når det går godt, kan man så ikke bare skære i vores støtte. Her glemmer folk bare, at vi som museer også har et stort ansvar for en masse aktiviteter, som nok er mere usynlige for de besøgende. Det er bevaring, konservering, forskning, undervisning og alt det, der på vores lille museum hører til den forpligtelse, vi har fået til at være hele Danmarks designhukommelse også på lang sigt«.

»Det er alt det, man ikke bare kan sælge billetter til, men som løfter en central samfundsopgave, som jeg bestemt mener berettiger den støtte, vi får«.

Ifølge analysen skaber museernes direkte og indirekte aktiviteter beskæftigelse for i alt 10.865 årsværk. Heraf udgøres de 8.461 årsværk af museernes egne faste og midlertidigt ansatte.

Lokumskolde tal

Det kan umiddelbart undre, hvorfor en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening som Dansk Industri, der historisk har repræsenteret klassiske produktionsvirksomheder, der rimede på røg, støj og møg, nu giver sig til at analysere museumsøkonomi. De senere år har organisationen dog fået en række nye medlemmer inden for blandt andet underholdnings- og turismeindustrien, forklarer Sune Jensen hos Dansk Industri:

»De har også interesser i gode rammevilkår og synlighed om deres område, og derfor er det oplagt for os at blive lidt klogere på de områder«.

Forskellige analyser af kulturøkonomiens betydning og størrelse er ofte blevet kritiseret af økonomer for at puste den op til noget, virkeligheden ikke kan bære ...

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det har ofte handlet om beregninger af brandingværdi, et attraktivt kulturlivs betydning for bosætning og den slags værdier. Med den slags beregninger skal man ved Gud holde tungen lige i munden og være meget klar på præmisserne«, siger sekretariatslederen.

»Det, vi ser på her, er dog de helt lokumskolde tal fra nationalregnskabet. Vi lægger ikke alt det andet oveni, men ser alene på aktiviteten i museernes egen virksomhed og de ydelser, de køber hos andre aktører. Dermed kan vi måske ligefrem komme til at undervurdere deres betydning, vil nogle mene. Men det er en sober måde at regne på«, siger Sune Jensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden