Pensionsalderen vil trinvist stige, indtil den i 2050 lander på 72 år. Den højeste i verden. Det er dårligt nyt for den 30-årige slagteriarbejder, der har mindst 42 år tilbage på arbejdsmarkedet.
Det er dårlig nyt for vvs’eren, som efter 40 års slidsomt arbejde stadig skal holde sig i sving i 6-7 år. Det er dårlig nyt for pædagogen, og det er dårlig nyt for sygeplejersken. Mange af dem vil være slidt ned længe inden pensionsalderen.
Det er dårligt nyt for den 30-årige slagteriarbejder, der har mindst 42 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det er dårlig nyt for vvs’eren, som efter 40 års slidsomt arbejde stadig skal holde sig i sving i 6-7 år. Det er dårlig nyt for pædagogen og sygeplejersken. Mange af dem vil være slidt ned længe inden pensionsalderen.
Socialdemokratiet har i denne uge givet et bud på en tidligere pension for de nedslidte. Regeringen har præsenteret en sundhedsreform, som skal gøre sundhedsvæsnet nært og sammenhængende. Arbejdsgiverne advarer om at fjerne en del af den arbejdskraft, der er så hårdt brug for. Men ingen taler om det helt essentielle: at passe bedre på den arbejdskraft, vi allerede har.
Alene den kendsgerning, at vi ifølge Kommunernes Landsforening om 5 år vil mangle 15.000 social- og sundhedsassistenter, bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Har vi velfærdsteknologien til at overtage? Hvordan får vi flere til at uddanne sig til de fysisk krævende jobs?
Lad os dog skræddersy pensionsalderen og arbejdslivet til den enkelte danskerEn undersøgelse blandt medlemmerne af Gigtforeningens brugerpanel viser, at 70 procent dagligt eller i løbet af ugen tager på arbejde med smerter. Samme tendens gør sig gældende i en rundspørge blandt Fagbevægelsens Hovedorganisations medlemmer. Den viser, at hver femte skyller kaffe og havregryn ned med smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne passe jobbet. Det er en farlig cocktail. Det ender ofte med, at mange får så ondt, at de i en arbejdsdygtig alder ufrivilligt må trække sig fra arbejdsmarkedet.
Netop sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af smerter i led, ryg og muskler kostede i 2010 samfundet ca. 9 mia. kr. Merudgifterne til behandling i sundhedsvæsenet, sygedagpenge og førtidspension løb op i over 20 mia. kr.
Herhjemme er der for stor forskel på kommunernes evne til at fastholde mennesker med muskel- og skeletsygdomme på arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke på den anden side af Sundet. Her har alle svenskere adgang til en såkaldt vårdcentral – en slags sundhedscenter, hvor et tværfagligt team er til rådighed for borgere med smerter i bevægeapparatet. Teamet består af læge, sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog og fysioterapeut. Efter kort tids sygemelding lægger teamet sammen med borgeren en plan for rehabilitering, som også inddrager arbejdspladsen.
LO-formand til politikerne: Skal vi bare fortsætte med at svigte de nedslidte?På den måde fastholder svenskerne borgerne på arbejdsmarkedet, virksomhederne sikres stabil arbejdskraft, og udgifterne til sygedagpenge nedbringes.
Herhjemme har kommuner som Hjørring og Silkeborg forsøgt sig med lignende samarbejdsmodeller med gode resultater. Lad os opsamle erfaringer fra disse forsøg til gavn for andre kommuner.
En offensiv handlingsplan for forebyggelse af smerte i muskler og led vil gøre det muligt for slagteriarbejderen at passe sit job i mange år endnu – og skifte erhverv, inden kroppen siger endegyldigt stop. Vvs’eren vil kunne skåne sine knæ. Og med en plan for forebyggelse kan vi måske tiltrække flere til sosu-uddannelsen.
Lad os værne om vores ryg, muskler og led. Lad os passe på den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for.
fortsæt med at læse
