Finansminister Kristian Jensen (V) svarer på Frank Aaens tidligere indlæg omkring Radius-salget. Aaen misforstår en hel del, skriver finansministeren.
Arkivfoto:: Thomas Borberg

Finansminister Kristian Jensen (V) svarer på Frank Aaens tidligere indlæg omkring Radius-salget. Aaen misforstår en hel del, skriver finansministeren.

Debat

Kristian Jensen: Frank Aaen misforstår stadig centrale ting om Radius-sagen

Venstrefløjens hysteri er særdeles mærkværdigt.

Debat

Frank Aaen påstår i et debatindlæg 24. januar, at jeg sætter et nyt lavpunkt for debatten vedrørende Radius. Påstanden begrundes med en lang række usandheder og misforståelser, som jeg derfor ser mig nødsaget til at korrigere.

Aaens første argument er, at markedsværdien af Radius ikke kan være anderledes i dag, end den var i 2013. Det skyldes, at Radius »ikke er på aktier«, som han formulerer det. Da Radius Elnet A/S (eller Dong Energy Eldistribution A/S, som det tidligere hed) er et aktieselskab, går jeg ud fra, at Aaen mener, at Radius ikke er børsnoteret. Men det er en komplet misforståelse, hvis han mener, at markedsværdien af en virksomhed ikke kan variere, fordi den ikke er børsnoteret.

Lad mig gentage: Der var ingen kapitalfonde blandt de investorer, som var tilbage i feltet af mulige købere af Radius

Det overrasker mig, at en statsrevisor kan være af den opfattelse. Frank Aaen kan jo prøve at spørge en ikke-børsnoteret virksomhed, som f.eks. Lego eller Arla, om markedsværdien af deres virksomhed er konstant.

Frank Aaens andet argument er, at Radius umuligt kan være steget i værdi, fordi Radius ifølge Frank Aaen ikke har lavet nævneværdige investeringer siden 2013. Men det er ganske enkelt forkert. F.eks. har mange forbrugere i Radius nok oplevet, at de siden 2013 har fået udskiftet deres gamle elmåler med en ny fjernaflæst måler. Den opgave alene har siden 2013 krævet investeringer fra Radius på et sted mellem 1 og 2 mia. kr.

Frank Aaens tredje argument er, at markedskræfterne vil betyde, at en ejer af Radius kan tvinge forbrugerne til at betale højere priser, fordi køberen af Radius har betalt en høj købspris til Ørsted. Der er igen tale om en misforståelse. Netop fordi de virksomheder, der distribuerer el, er monopoler, sætter man ikke bare markedskræfterne fri. Tværtimod er hele sektoren underlagt en streng regulering, der lægger et loft over virksomhedernes tilladte indtægter.

Så når Aaen spørger, om jeg virkelig tror, at Radius kan sælges for et større milliardbeløb, uden at det betyder noget for priserne, er svaret ja. For det følger eksplicit af elforsyningslovens paragraf 69a, hvor der står: »Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder«.

Frank Aaens fjerde argument er, at han oplever, at elpriserne stiger år efter år. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Frank Aaens elregning (hvis han ligner en typisk forbruger i Radius’ område) for 62 pct.s vedkommende består af moms og afgifter, for 20 pct.s af betaling for produktionen af el, for 15 pct.s af betaling til Radius og for 3 pct.s vedkommende af betaling til Energinet. Det er derfor svært ud fra Frank Aaens oplevelser at konkludere, at de primært skyldes udgifterne til Radius.

Til sidst afviser Aaen, at det aflyste salg af Radius kan have betydning for Ørsteds grønne investeringsstrategi. Han mener, at selskabet bare kan droppe sine udbyttebetalinger.

Jeg er helt enig i, at det teoretisk set er en mulighed. Men hvis Ørsted over en årrække sænker sit udbytte med f.eks. 20 mia. kr., så er der også 10 mia. kr. mindre i udbytte til statskassen og til dansk velfærd. Og det er ikke noget at fejre.

Ørsted er en succes, fordi man koncentrerer sig om havvindmøller. Vi bør lade Ørsted videreudvikle sig gennem frasalg af f.eks. Radius. Der er i øvrigt ikke noget mistænkeligt i, at mange er villige til at betale en høj pris for Radius. I en verden, hvor renteniveauerne er lave, er det naturligt, at veldrevne aktiver, der giver et stabilt og reguleret afkast, er meget attraktive for f.eks. pensionskasser.

Og lad mig gentage: Der var ingen kapitalfonde blandt de investorer, som var tilbage i feltet af mulige købere af Radius. Også af den grund er venstrefløjens hysteri særdeles mærkværdigt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce