0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto:: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kristian Jensen: Enhedslistens Frank Aaen spreder bevidst falske informationer om salget af Radius

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frank Aaen fra Enhedslisten vil bevise, at staten solgte en lille portion aktier i Ørsted (tidligere Dong Energy) alt for billigt til Goldman Sachs. Hvorfor var prisen ikke højere, når Ørsted sidenhen har realiseret så mange værdier ved at frasælge aktiviteter for milliarder?, lyder spørgsmålet i Politiken 18. januar.

Alle, der beskæftiger sig med rigtig økonomi, og ikke planøkonomi, ved, at ting kan variere i pris. Frank Aaen overser, at prisen på virksomheder og deres aktiver svinger over tid. Det er rigtigt, at værdien af Ørsted er steget kraftigt siden 2013. Men en anden stor dansk virksomhed i energisektoren, nemlig Vestas, har set sin aktiekurs tidoble i samme periode.
Selv Frank Aaens hadeobjekt, Goldman Sachs, må acceptere, at priser kan variere. Goldman Sachs solgte 12. oktober 2017 sine sidste aktier i Ørsted til en kurs på 375 kroner. I starten af januar lå Ørsted-aktien på kurs 440. Er de så blevet snydt af andre aktionærer? Nej. Sådan er markedet. Den rigtige pris er den pris, man kan få i dagens handel.

Visse politiske aktører har dog på et fejlagtigt grundlag og mod bedre vidende formået at piske en stemning op omkring, hvad en ny ejer af Radius kan og vil gøre

Frank Aaen glæder sig over, at Enhedslisten har haft held med sin propagandakampagne, som har fået socialdemokraterne til at springe fra aftalen om at sælge Ørsteds aktiviteter i Radius. Det er ikke noget at glæde sig over. Ørsted har planer om store investeringer i grøn omstilling i de kommende år. Disse investeringer skulle blandt andet være finansieret via provenu ved frasalg af blandt andet Radius. Ørsteds udvikling og succes er netop præget af, at man koncentrerer sig om kerneforretningen og frasælger øvrige aktiviteter. Det bliver nu en mere besværlig proces, desværre.

Visse politiske aktører har dog på et fejlagtigt grundlag og mod bedre vidende formået at piske en stemning op omkring, hvad en ny ejer af Radius kan og vil gøre. Det er blandt andet blevet påstået, at en ny ejer uden videre kunne hæve priserne – eller ligefrem slukke for strømmen. Frank Aaen spreder bevidst falske informationer om salget af Radius – og endda mod bedre vidende. Staten håndhæver nemlig en streng sektorregulering. Det sikrer både forbrugerbeskyttelse, priser og forsyningssikkerhed. Og i resten af landet er det i høj grad private virksomheder, som udfører de aktiviteter, Radius driver i hovedstadsområdet. Intet tilsiger derfor, at der skulle være risiko for misbrug.

Ørsteds ledelse har gjort det rigtig godt – netop fordi et bredt flertal i Folketinget havde mod til at bakke virksomheden op tilbage i 2013 og hjælpe virksomheden ved at lukke dygtige private medejere ind blandt aktionærerne. Det er den sande historie. Men den kan en gammel kommunist som Frank Aaen naturligvis ikke lide at høre.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?