Jeg husker stadig den pårørende, som skrev til mig næste dag, at hvis den dag, jeg optrådte, var den sidste rolige fælles stund med hendes far, så var det nu et dejligt minde for hende, som hun takkede for, mødet i musikkens stund, hvor de sad sammen. For hendes far havde været nærværende og rolig under hele koncerten. Nu var han igen ’væk’ og forvirret.
Det var også en god koncert. Der var mange flere end normalt, hele 25, i marts, sidste gang jeg optrådte i Aarhus.


