Nogle kritikere beskyldte sociologen og filosoffen Bruno Latour for at overdrive, da han i forbindelse med udgivelsen af sin bog fra 2017 om klimakrisen fastslog, at de klimatiske omvæltninger ændrer alt.
Intet bliver som før, lød det kategorisk fra den verdenskendte franske sociolog og filosof, som tog hele vejen rundt fra destruktion af biodiversiteten til social ulighed i de vestlige samfund og illusionen om grænser, som kan beskytte den ene nation, den ene civilisation, mod den anden.