Mens vores somatiske helbred i den vestlige del af verden er blevet bedre, og vi lever længere og er rigere, er vores psykiske helbred nærmest på vej den modsatte vej. Den udvikling skyldes bl.a. en utrolig optagethed af livets mange risici. En optagethed, som er vokset frem i det politiske liv og efterhånden gennemsyrer vores tilgang til vores individuelle liv også – og sågar vores egne tanker.
»Vi betragter i dag verden som en maskine, hvor man kan beregne én rigtig løsning. Den tilgang har på nogle punkter drevet meget udvikling frem. Men i vores individuelle liv er den tilgang meget dysfunktionel. Det hjælper os ikke at beregne årsag og virkning og hele tiden forsøge at minimere risici«, siger Roland Paulsen, som netop har udgivet en bog om tendensen: ’Tänk om – et studie i oro’ og til daglig er professor i organisationsstudier på universitetet i Lund.
Med al tilgængelig statistik er det tydeligt, at vi i vestlige lande som USA, Sverige og Danmark bekymrer os mere og mere og er mere ængstelige og har flere diagnoser. I Sverige tager omkring en sjettedel af befolkningen en form for psykofarmaka. Globale undersøgelser, der forsøger at kortlægge den voldsomme vækst i psykiske lidelser blandt børn og unge, viser en forværring år for år.
Skriv kommentar