0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor i sociologi: I dag gennemsyrer ét spørgsmål alle aspekter af vores liv: ’Hvad nu hvis ...?’

På både samfunds- og individniveau forsøger vi at tænke os ud af risici. Og det er et problem, for det gør os ængstelige, syge og meget lidt progressive, mener den svenske sociolog Roland Paulsen i ny bog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

På både samfunds- og individniveau forsøger vi at tænke os ud af risici. Og det er et problem, for det gør os ængstelige, syge og meget lidt progressive, mener den svenske sociolog Roland Paulsen i ny bog.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens vores somatiske helbred i den vestlige del af verden er blevet bedre, og vi lever længere og er rigere, er vores psykiske helbred nærmest på vej den modsatte vej. Den udvikling skyldes bl.a. en utrolig optagethed af livets mange risici. En optagethed, som er vokset frem i det politiske liv og efterhånden gennemsyrer vores tilgang til vores individuelle liv også – og sågar vores egne tanker.

»Vi betragter i dag verden som en maskine, hvor man kan beregne én rigtig løsning. Den tilgang har på nogle punkter drevet meget udvikling frem. Men i vores individuelle liv er den tilgang meget dysfunktionel. Det hjælper os ikke at beregne årsag og virkning og hele tiden forsøge at minimere risici«, siger Roland Paulsen, som netop har udgivet en bog om tendensen: ’Tänk om – et studie i oro’ og til daglig er professor i organisationsstudier på universitetet i Lund.

Med al tilgængelig statistik er det tydeligt, at vi i vestlige lande som USA, Sverige og Danmark bekymrer os mere og mere og er mere ængstelige og har flere diagnoser. I Sverige tager omkring en sjettedel af befolkningen en form for psykofarmaka. Globale undersøgelser, der forsøger at kortlægge den voldsomme vækst i psykiske lidelser blandt børn og unge, viser en forværring år for år.

Undertitlen på din bog er ’et studie i uro’, og du gør i bogen meget ud af forståelse af selve ordet uro – på dansk ville vi nok bruge ord som urolig, bekymret, nervøs – men hvad betyder det?

»En vigtig distinktion er mellem uro og rædsel. Rædsel er en relativ tanketom følelse. Når vi er bange, så tager vi os i agt for det, vi er bange for, og vi spørger ikke rigtig os selv, om vi gør ret i at være bange. Men når vi bekymrer os, så tænker vi meget over, om vi gør ret i at bekymre os. Det er ofte en meget cirkulær tankebevægelse. Man spørger sig selv ’Hvad nu hvis…?’. Og så prøver man at forudsige forskellige konsekvenser og udfald af alt, hvad man foretager sig«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter