En åbning i festteltet giver udsigt til fire hoppende, hujende drenge, der er optaget af hinanden og af at lande på benene i en trampolin. Omkring mig inde i teltet ved runde borde sidder deres fædre og mødre, kusiner, mostre og andre familiemedlemmer fordybet i samtaler.
Vi er nået til kaffen. Ved middagstid hørte jeg også andre sige tillykke til konfirmanden og hendes forældre uden for kirken. Seks timer senere er forsigtig smalltalk for længst afløst af mere personlig snak, og bordplanen er gået i opløsning.
